De seneste år har der været en løbende debat om de nye
kommunikations- og interaktionsformer, der potentielt kan udfolde sig på
internettet - men det er i vid udstrækning blevet ved den teoretiske diskussion.
De konkrete, praktiske muligheder er der ikke mange, der beskæftiger sig med.
Det danske projekt www.superchannel.org har taget udfordringen til sig og har de
sidste to år eksperimenteret med interaktions- og kommunikationsformer på
internettet.

Superchannel.org er et interaktivt internet-tv-projekt, der
eksperimenterer med de udtryksmuligheder, der ligger i rich media-teknologien;
det vil sige kombinationen af tv, video, audio og internet i ét samlet udtryk.

En af de bærende ideer i Superchannel.org er at forsøge at
redefinere forholdet mellem afsender og modtager eller mere præcist forholdet
mellem de, der producerer internet-tv, og de, der ser internet-tv. Traditionelle
medier bygger på envejskommunikation, hvorved modtageren ofte bliver en passiv
medspiller. Den mest radikale interaktion, man som seer kan foretage med sit
fjernsyn, er således at skifte kanal eller ultimativt at slukke. I
Superchan-nel.org´s mediebillede tilbydes modtageren eller brugeren en
anderledes aktiv rolle: Under samtlige udsendelser ­ som alle sendes live via
Superchannel.org´s website - er der et åbent chatrum, hvor brugerne kan chatte
direkte med udsendelsens producer(e). På den måde involveres brugerne direkte i
de udsendelser, de ser, med mulighed for at påvirke udsendelsen. Chatten
varierer fra udsendelse til udsendelse. Nogle seere kommer med specifikke
ønsker, som for eksempel: "kan I zoome ind på personen, der interviewes", mens
andre stiller spørgsmål til aktørerne foran kameraet eller diskuterer
udsendelsens indhold med produceren og andre brugere på chatten. På denne måde
etableres der et lille fællesskab omkring hver enkelt udsendelse, som enten kan
fortsætte i chatten efter udsendelsen, aftale at mødes omkring en ny udsendelse
eller slet og ret opløse sig selv.

Efterfølgende gemmes alle udsendelser i et arkiv på
Superchannel.org´s website, hvorfra de frit kan afspilles. Et diskussionsforum i
form af en tekstboks ligger tilknyttet hver udsendelse. Her har senere seere
mulighed for løbende at kommentere udsendelsen. Derved etableres en kontinuerlig
kommunikation mellem produceren og brugerne, hvor produceren kan vende tilbage
til et tidligere program og høste nye erfaringer fra brugernes kommentarer.

Det er imidlertid den direkte interaktion, der foregår her
og nu under live-udsendelser, der gør Superchannel.org unik i det danske
medielandskab.

NÃ¥r der tales om interaktivitet i forbindelse med
internet-tv, forbindes interaktiviteten generelt med seerens mulighed for selv
at vælge, hvilke udsendelser hun/han vil se og hvornår. Det vil med andre ord
sige, at seeren interagerer med internet-tv-stationen på samme måde som med en
videoudlejning, blot kan man nu sidde hjemme foran sin computer og vælge
udsendelserne. Denne form for interaktivitet ligger i forlængelse af den adfærd,
vi allerede kender fra internettet: Vi surfer på nettet, til vi finder de
ydelser, vi ønsker at benytte os af, hvorefter vi downloader og eventuelt køber
det udvalgte. En sådan adfærdsform er udmærket, idet den giver brugeren større
autonomi og frihed i sit valg, men den kan næppe betragtes som en ny eller
revolutionerende kommunikationsform, ligesom den heller ikke udfordrer de
potentielle kommunikationsmuligheder, som internettet åbner op for. Det
interaktive element er begrænset til den enkelte persons samspil med computeren,
og som seer af de hentede udsendelser fra internet-tv-stationen er man stadig
fastholdt i den vante rolle som passiv modtager af præfabrikerede programmer,
blot har man selv kunnet vælge, hvad man vil se.

Superchannel.org begyndte som de første i Danmark at
producere interaktivt internet-tv i maj 1999. Projektet er startet af den danske
kunstgruppe Superflex (Bjørnstjerne Reuter Christensen, Jakob Fenger og Rasmus
Nielsen) og den amerikanske programmør Sean Treadway (tidligere ansat ved
Microsoft og Real Networks). Organisationen i Superchannel.org minder om en
paraplyorganisation, hvor www.superchannel.org er samlingspunktet for p.t. 21
forskellige internet-tv kanaler (juni 2001). Kanalerne med deres tilknyttede
studier ligger spredt rundt om i verden. Der er kanaler i Danmark, Finland,
England, Skotland, Tyskland, Østrig, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Serbien, De
Forenede Arabiske Emirater, Japan og Thailand. Alle kanalerne sender via
Superchannel.org's website.

Superchannel.org er således et globalt netværk, der danner
platform for et interaktivt forum, hvor der kontinuerligt eksperimenteres med
kommunikation og netværksopbygning via internettet.

Netop netværkstanken er central for den måde,
Superchannel.org er bygget op på, og er med til at markere en forskel fra andre
danske internet-tv-stationer. Den primære intention med Superchannel.org er
nemlig baseret på en god portion idealisme: Ønsket om at forbedre
kommunikationsmulighederne inden for en bestemt social kontekst og dermed fremme
lokale netværker.

Et eksempel på skabelsen af et lokalt netværk omkring et
internet-tv-studie er Superchannel.org's to kanaler i Liverpool, England.
Kanalen Coronation Court startede i marts 2000 som et samarbejde mellem
Superchannel.org og organisationen Liverpool Housing Action Trust. En lejlighed
i en stor boligblok fra 1950'erne blev indrettet som studie, og her fik
boligblokkens beboere frie hænder til at lave internet-tv. Hovedparten i
boligblokken er ældre mennesker. I det forløbne år har boligblokken udviklet sig
fra at huse en række beboere, der ikke havde særlig meget kontakt med hinanden,
til at være en boligblok, hvor beboerne har et stærkt fællesskab. Beboerne har
brugt internet-tv-studiet og den kommunikation, det har skabt, såvel indadtil
som udadtil ­ som en platform og et redskab til social forandring. På et
tidspunkt var der for eksempel tale om, at boligblokken skulle rives ned, da den
er gammel og forfalden, hvilket mange beboere var imod. De organiserede sig
omkring tv-studiet, inviterede lokalpolitikere i studiet og fik skabt en
politisk debat om deres boligbloks fremtid.

PÃ¥ baggrund af de positive erfaringer var der en gruppe
brugere fra Coronation Court, der beslutte
de at åbne endnu et internet-tv-studie
i samabejde med Superchannel.org og Liverpool Housing Action Trust i en anden
boligblok i Liverpool. Denne boligblok har dannet rammen om kanalen Tenant Spin,
hvor beboerne, der ligesom i den anden boligblok primært er pensionister, mødes
og producerer internet-tv.

Billedet af en flok engelske pensionister, der hjemmevant
afvikler tv-udsendelser over internettet, skurrer måske lidt i nogles øjne;
kombinationen pensionister og computere ledsages ofte af associationerne
teknologiforskrækkelse og afstandstagen. At det ikke behøver at være sådan,
skyldes til dels den software, der er blevet udviklet i Superchannel.org´s regi.

Teknologien bag internet-tv hedder streaming media.
Streaming media har den fordel, at man ikke behøver at downloade en udsendelse,
før man kan se den. Udsendelsen sendes løbende til computeren samtidig med, at
den afspilles. Det er denne teknologi, der gør det muligt at sende
live-udsendelser.

Programmøren Sean Treadway har udviklet Superchannel.org's
software. Softwaret gør det muligt for principielt alle, selv de der aldrig har
siddet ved en computer før, at blive i stand til at producere og sende
internet-tv. Treadway betegner sit software som "a streaming media content
management tool". I virkeligheden er det en række individuelle softwares, der er
sat sammen til ét streaming-værktøj. Værktøjet gør det nemt at sende
internet-tv, fordi det samler alle elementerne i streaming til én pakkeløsning
inklusiv en wizard eller en brugervejledning, der guider produceren igennem
skridt for skridt. Dermed er live streaming, der almindeligvis betragtes som
noget af det mest komplicerede på internettet, blevet forenklet på en sådan
måde, at det i hvert fald ikke er tekniske barrierer, der skal forhindre folk i
at kaste sig ud i produktionen af tv på internettet.

Et oplagt spørgsmål efter dette er: Hvad så med selve
udsendelserne? Hvem kan være interesseret i de udsendelser, som en flok gamle
mennesker i en forstad til Liverpool render rundt og laver? Svaret ligger lige
for: dem selv. Og måske dem i naboblokken. Og måske dem, der lever i en
tilsvarende blok, bare i en forstad til Manchester. En ting er sikker: Nogen
seermagnet bliver Tenant Spin næppe.

Det er imidlertid heller ikke intentionen. Modsat
traditionelle medier, der har som målsætning at nå ud til så mange mennesker som
muligt via deres broadcasting, fokuserer Superchannel.org på narrowcasting. Det
vil sige, at de enkelte udsendelser produceres og sendes for dem, der måtte være
interesserede i udsendelsernes indhold, uanset hvor snæver interessefladen så
er. Der produceres ikke omnibus-udsendelser, hvis mål det er at henvende sig til
alle, og hvis succes kan måles proportionalt med antallet af seere. Denne form
for succesrating, der i stadig stigende grad præger de traditionelle medier med
produktioner for laveste fællesnævner til følge, opererer man ikke med på
Superchannel.org. Indenfor narrowcasting måles succes proportionalt med seernes
engagement og aktivitetsniveau. En udsendelse kan altså godt være en succes,
selvom den kun ses af 25 mennesker, hvis de 25 under udsendelsen har en frugtbar
dialog og debat med udsendelsens producer og med hinanden.

Denne form for succesvurdering kræver en nytænkning af
begreberne målgruppe, segment og seertal. Ofte sammenlignes internet-tv med
traditionelt tv og kritiseres i den forbindelse for sin ringe lyd- og
billedkvalitet. Ã…rsagen til denne sammenligning er givetvis, at stort set alt
internet-tv, der produceres i Danmark, til forveksling ligner traditionelle
tv-programmer, der blot sendes via internettet i stedet for via fjernsynet.

Infrastrukturen på internettet er endnu ikke udbygget nok
til at, opløsningen på internet-tv er på højde med traditionelt tv eller dvd.
Derfor høres igen og igen påstanden, at internet-tv ikke rigtigt kan blive til
noget, før båndbredden på internetforbindelserne er øget betragteligt.

Denne påstand grunder i fantasiløshed i forhold til at
tænke internet-tv som et helt nyt medie, som har nogle helt andre kvaliteter og
anvendelsespotentialer end det traditionelle tv. For at disse skal realiseres
over en bredere kam kræver det en ændret tilgang til mediet både fra afsendernes
og modtagernes side. Som afsender skal man være indstillet på at turde risikere
at lægge en del af kontrollen med udsendelsen over i hænderne på modtagerne, der
til gengæld skal være parate til at komme frem fra lænestolens dyb og aktivt
involvere sig i den udsendelse, der udfolder sig på skærmen foran dem.

Det synes i al sin enkelthed at være den praktiske
løsningsmodel, som Superchannel.org giver på udfordringen om de kommunikations-
og interaktionspotentialer, internettet stiller os overfor, og som det ikke
skorter på vidtløftige og abstrakte teoridannelser omkring.