| Lokalt demokrati i lokalavisen? | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Lokalaviser burde være rygraden i den lokalpolitiske diskussion, men praksis er imidlertid en anden. Lokalavisens ledere handler fortrinsvis om landspolitisk stof, avisen rummer hovedsagligt læserbreve fra de faste partimedlemmer, og der er meget langt mellem egentlige debatter mellem læserne. Det er i hvert fald nogle af konklusionerne på en undersøgelse af Kalundborg Folkeblad. af Aske Kammer, stud.mag. i medievidenskab, Københavns Universitet Opinionsstof indtager traditionelt en helt central placering i pressens rolle i det politiske samfund. Det er blandt andet gennem en skærpelse af netop dette stof, at de toneangivende danske aviser i de senere år har bevæget sig væk fra omnibuspressens idealer om upartiskhed og i stedet er begyndt at optræde som politiske aktører, sådan som eksempelvis Politiken og Jyllands-Posten gør det. Men hvordan ser det ud, hvis man kigger på lokalaviser i stedet for den landsdækkende presse? Tegner der sig her den samme tendens til at spille en aktiv politisk rolle gennem lederartiklerne, og hvilken plads indtager læserbreve i demokratiet? For at besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt at kigge nærmere på det, som kaldes den deliberative demokratimodel. Mellem samfund og stat Den tyske samfundsfilosof Jürgen Habermas har beskrevet det teoretiske grundlag for det deliberative demokrati i bogen Strukturwandel der Öffentlichkeit (1962, norsk oversættelse: Borgerlig offentlighet (1971)). Her definerer han offentligheden som den sfære, der ligger mellem det private samfund og staten, hvor de private borgere gennem offentlig samtale mødes for at udforme staten og dens lovgivning. I en dansk sammenhæng er der ikke tradition for at skelne mellem begreberne samfund og stat - begreber som velfærdssamfund og velfærdsstat benyttes eksempelvis synonymt - men det er en distinktion, som er fundamental i forbindelse med offentlighedsbegrebet. Ved begrebet samfund skal forstås det private samfund, dvs. de enkelte borgere; ved begrebet stat skal forstås de statslige institutioner, som udfærdiger lovgivningen og forestår fordelingen af samfundets og statens værdier, for eksempel Folketinget eller det lokale byråd som organisation. I denne demokratiopfattelse er det den deliberative samtale, som legitimerer statens virke. Der er imidlertid to krav, som en offentlig diskussion skal opfylde, for at der kan være tale om en egentlig deliberativ samtale: For det første skal alle borgere på tværs af sociale uligheder og forskelle i retorisk vedholdenhed have lige muligheder for at deltage i samtalen. For det andet skal målet med den offentlige samtale være at nå frem til det fælles bedste for alle borgerne, hvilket vil sige, at hensyn til almenvældet vejer tungere end hensynet til individuelle særinteresser. Den amerikanske sociolog Nancy Fraser har udbygget offentlighedsbegrebet ved at skelne imellem stærke og svage del-offentligheder. De stærke del-offentligheder inkluderer eksempelvis politikere og fagforeningschefer og omfatter altså de personer, som har en direkte indflydelse på udformningen af staten. Heroverfor står de svage del-offentligheder, som omfatter eksempelvis opinionsdannere og almindelige borgere, som blandt andet gennem den offentlige meningsdannelse kun indirekte kan påvirke staten. Folkebladet I 1700-tallet, hvor offentligheden på grund af den feudale samfundsordens fald ifølge Habermas var mest velfungerende, foregik den deliberative samtale på kaffesaloner og i storbyernes kritisk bevidste sociale liv, mens det i dag er medierne, der har overtaget funktionen som den centrale arena for det offentlige ræsonnement. Hvis man vil følge med i den offentlige samtale, er det derfor medierne, man nu skal vende sig imod - og i særdeleshed mediernes opinionsstof, hvor den offentlige samtale optræder i sin reneste form. I den undersøgelse, som ligger til grund for denne artikel, er der specifikt fokuseret på opinionsstoffet i et lokalmedie, fordi den danske forskning i lokalmedier er yderst begrænset, og fordi det er i lokalområderne, den enkelte borger har kortest vej til politikerne og dermed størst mulighed for at udøve indflydelse på offentligheden. Opinionsstoffet i netop Kalundborg Folkeblad er interessant, fordi folkebladet reelt er det eneste medie med lokal fokus på Kalundborg-egnen: De lokale radiostationer er kommercielle musik-kanaler som Radio 100 FM, Holbæk Amts Venstreblad er forankret i et andet geografisk område og har derfor ikke nogen stor betydning, mens den regionale TV2-redaktion er beliggende 90 km væk i Vordingborg og er dermed meget begrænset i sin dækning af Kalundborg-området. Ved at undersøge opinionsstoffet i Kalundborg Folkeblad kan man således få et overblik over den samlede lokale medierede opinion. Undersøgelsen bygger på læserbreve og lederartikler i 11 tilfældigt udvalgte uger i første halvår af 2006. Det svarer til 218 læserbreve og 63 lederartikler. Der er imidlertid fortrinsvis fokuseret på de enheder, som falder inden for den politiske kommunikation, det vil sige det, som Jens Hoff og Kresten Storgaard (2005) definerer som den "kommunikation, som er en del af eller retter sig imod de processer, institutioner eller beslutninger, hvorigennem den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund finder sted". Krage søger mage Den første interessante konklusion på undersøgelsen af debatstoffet er, at der er en tydelig overensstemmelse imellem de ideologier, der fremhæves i avisens lederartikler, og de ideologier, de politiske læserbrevsskribenter repræsenterer. Af de 106 læserbreve, hvor forfatterens partitilhørsforhold eksplicit er angivet, er hele 45 skrevet af medlemmer af partiet Venstre, mens Socialistisk Folkeparti har andenpladsen med blot 12 læserbreve. Hvad angår lederartiklerne, så er Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og/eller regeringen fremstillet positivt i 19 af de 47 politiske ledere, mens de resterende partier eller oppositionen kun er vurderet positivt i én leder. Omvendt er regeringsfløjen beskrevet negativt i otte ledere, mens det for oppositionen er sket i hele 19 tilfælde. Dette sammenfald i læserbrevenes og lederartiklernes ideologier er bemærkelsesværdigt men bør ikke fortolkes sådan, at indsendte breve med et bestemt samfundssyn forfordeles af chef- og debatredaktøren - lige modsat siger han faktisk, at avisens politik er at bringe stort set alle læserbreve, den modtager. Den markante overrepræsentation af Venstre-medlemmer blandt skribenterne skyldes således nok nærmere den form for "krage søger mage"-mekanisme, som Stig Hjarvard, Nete Nørgaard Kristensen og Mark Ørsten påviste i deres undersøgelse af mediedækningen af Irak-invasionen (2004), nemlig at læserbrevsskribenter er mere tilbøjelige til at skrive indlæg til medier, de i forvejen er enige med. Noget firkantet formuleret kan man sige, at læserbreve i overvejende grad reproducerer avisernes allerede eksisterende holdninger i stedet for at udfordre dem, og det er overordnet set også tilfældet for Kalundborg Folkeblad. En anden tendens er, at det fortrinsvis er medlemmer af de stærke del-offentligheder, som deltager i den offentlige samtale: 123 af undersøgelsens 218 læserbreve er således skrevet af medlemmer af stærke del-offentligheder, og den relative andel er endnu større, hvis man holder sig til de politiske læserbreve og ser bort fra dem, der eksempelvis handler om priserne på satellit-tv i Høng, Kalundborgs gospelkor og antallet af hjemmeværnsfolk på Røsnæs. Dette resultat stemmer overens med en undersøgelse udført af Karin Wahl-Jorgensen (2004), hvor det blev konkluderet, at der i Danmark i modsætning til England generelt var en meget åben adgang til avisernes opinionsstof - hvilket jf. redaktørens udtalelse også er tilfældet hos Kalundborg Folkeblad - men at det reelt er et "forum for den privilegerede og velartikulerede minoritet". Selvom denne formulering ikke præcis dækker de stærke del-offentligheder, så er det dog fælles for de to undersøgelser, at "almindelige mennesker" i overvejende grad er fraværende i den offentlige debat i medierne. Den lokale debat Det er karakteristisk for avisens opinionsstof, at det i vid udstrækning fungerer som politisk kommunikation, men også at det kun i ringe grad er lokalt orienteret. Af de politiske læserbreve i Kalundborg Folkeblad er det således kun godt en tredjedel, som handler om lokalpolitiske forhold, mens der i over halvdelen benyttes en nationalpolitisk ramme. Dette mønster understreges af, at hele 40 procent af forfatterne til de politiske læserbreve ikke har nogen direkte tilknytning til Kalundborg-området, idet de ved folkeafstemninger ikke er opstillet i dette område, og den samme tendens aftegner sig også i lederartikler, hvor kun hver sjette har et lokalt perspektiv. Dette kan sandsynligvis forklares med, at hovedparten af avisens lederartikler forfattes hos Dagbladenes Bureau i København, som folkebladet er medejer af. Det er sjældent, at der foregår en egentlig debat i Kalundborg Folkeblads debatstof. Kun omtrent en femtedel af læserbrevene er eksempelvis skrevet som reaktion på tidligere læserbreve, artikler eller ledere i avisen, og i langt de fleste af disse tilfælde er der tale om gensidige fornærmelser af de forskellige skribenter og deres politisk tilhørsforhold. Det er ligeledes meget sjældent, at et læserbrev formår at sætte dagsorden for den offentlige diskussion, om end dette til en hvis grad har været tilfældet én gang. 13. marts 2006 bragtes læserbrevet "Børnene skal være velkomne", hvor to borgere fra Årby uforbeholdent støttede en idé om at omdanne landsbyens nedlagte plejehjem til et opholdssted for børn og unge med sociale problemer. Der havde forinden været trykt et par artikler om planerne i avisen, men dette læserbrev affødte tre indlæg af den absolut modsatte mening og havde dermed startet en af debatsidernes sjældne debatter. Dette førte til en øget mediedækning af sagen i form af yderligere et par artikler, og udover den medierede debat blev der også holdt et borgermøde om sagen. Hvor denne sag eksemplificerer, hvordan den offentlige diskussion kan fungere i praksis, så illustrerer den imidlertid også, hvordan Kalundborg Folkeblad generelt ikke benytter lederartiklerne til at spille en rolle som lokalpolitisk aktør. Til trods for, at Årby-sagen optog mange borgere og politikere lokalt, blev dækket af avisens journalister og diskuteret på debatsiderne, så afstod avisen nemlig fra at tage stilling til den i sine lederartikler, som i stedet blandt andet handlede om mindeplader ved en arkæologisk udgravning i forbindelse med et nyt parkeringshus. Denne modvilje mod at agere som en lokalpolitisk aktør (eller en politisk aktør i det hele taget) viser sig også ved, at tre fjerdele af lederne forholder sig reaktivt til offentlighedens allerede eksisterende dagsorden i stedet for selv at forsøge at sætte den. Kalundborgs stemme Da opinionsstoffet i Kalundborg Folkeblad er den eneste medierede offentlige samtale i lokalsamfundet, kan resultaterne af gennemgangen af læserbrevene og lederartiklerne henlede opmærksomheden på en række problemer for det deliberative lokaldemokrati. For det første må man formode, at den lokale offentlighed forsvinder eller i hvert fald svækkes, når den lokale samtale ikke handler om lokale forhold. I stedet for at være et forum, hvor forholdene på Kalundborg-egnen diskuteres, viderefører opinionsstoffet blot den landspolitiske diskussion, som i forvejen foregår i de landsdækkende medier. Man kan formode, at en væsentlig årsag til denne landspolitiske orientering skal findes i, at avisen bruger lederpladsen på nationale emner i stedet for lokale, for når avisen selv har sat en national ramme i det talerør, som lederpladsen udgør, kan det ikke overraske, at læserbrevsskribenterne langt hen ad vejen også benytter denne ramme. Dette ligger i forlængelse af den modvilje mod at agere lokalpolitisk, som undersøgelsen også påviste. Det bør imidlertid nævnes, at Kalundborg Folkeblad i efteråret 2006 startede projektet "Kalundborgs Stemme", der er et læserpanel på avisens hjemmeside, hvor lokale borgere kan debattere lokale emner med den begrænsning, at debatterne kun kan startes af redaktionen. På denne måde er der altså nu åbnet op for en lokal debat i et andet format, som dog stadig mangler muligheden for direkte borger-initierede diskussioner. Derudover er det i en habermasiansk optik problematisk, at det fortrinsvis er samfundets elite (i de stærke del-offentligheder), der deltager i den offentlige politiske samtale. En indvending herimod kan være, at det kan kvalificere debatten, at deltagerne fortrinsvis er dem, som i forvejen er grundigt inde i problemstillingerne og i de folkevalgtes tilfælde ligefrem valgt til at repræsentere borgerne. Hvilken optik man end vælger at benytte, kan det give nogle legitimitetsproblemer for de lokale beslutninger og skabe et nærdemokratisk underskud, at der ikke er flere almindelige borgere, som deltager i den offentlige samtale i Kalundborg Folkeblads opinionsstof, og at en egentlig debat i det hele taget sjældent forekommer. Man må så i stedet håbe på, at den offentlige debat udfolder sig gennem andre kanaler såsom "Kalundborgs Stemme" eller mere traditionelle borgermøder, eller at Kalundborg Kommune tager ved lære af erfaringerne fra den østjyske by Odder, hvor kommunen (som beskrevet i Hoff & Storgaard (2005)) ved hjælp af hjemmesider med åbne debatfora og fokus på at engagere borgerne har haft held til at forbedre borgerdeltagelsen i den lokale offentlighed og det lokale demokrati. Litteratur: Nancy Fraser (1992): "Rethinking the Public Sphere: A Contribution to the Critique of Actually Existing Democracy" i Craig Calhoun (red.) (1992): Habermas and the Public Sphere, Cambridge: The MIT Press. Jürgen Habermas (1962): Strukturwandel der Öffentlichkeit: Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, Neuwied/Berlin: Luchterhand. Stig Hjarvard, Nete Nørgaard Kristensen & Mark Ørsten (2004): Mediernes dækning af invasionen i Irak 2003, working paper, København: MODINET. Jens Hoff & Kresten Storgaard (2005): Borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring, København: Forlaget Samfundslitteratur. Karin Wahl-Jorgensen (2004): "Playground for the Pundits or Voice of the People? Comparing British and Danish opinion pages" i Journalism Studies Vol. 5(1) (2004), Oxford: Routledge. |
| Senest opdateret ( Torsdag, 03. Juli 2008 08:15 ) |
