Først og fremmest lavede jeg i efteråret 2000 mit bachelorprojekt sammen med en gruppe medstuderende. For mig var det meget grænseoverskridende, da vi tog ud til folks hjem, og spurgte dem, hvordan de egentlig læste avis. Da jeg første gang oplevede, hvor vigtigt det var at sætte sin akademiske viden i spil overfor den faktiske mediebruger, faldt mange ting på plads. Forståelsen af, at brugerens oplevelse kunne fortælle mig noget, der med et kunne ændre min opfattelse og analyse af mediet, var betydende for, hvordan mit videre studie og arbejdsliv skulle forme sig.

Som afslutning på min bachelor valgte jeg ligesom de fleste af mine medstuderende at tage i praktik. Igennem tre måneder var jeg - sammen med min medstuderende Nanna Ewald Stigel i praktik på TV 2 Zulu. En kreativ og nystartet redaktion, der ikke gav meget for akademisk viden, men ville have klare resultater, der kunne bruges direkte i tv-produktionen. Samtidig fik jeg også et blik ind i, hvor vigtigt det er at forstå de kreative processer på en sådan arbejdsplads. I store dele af den danske kommunikationsbranche er det kreativiteten, der er gud. Rationelle argumenter om segmenter og kulturuniverser er faktisk ikke meget bevendt, hvis man ikke kan bruge dem til at skabe den kreative idé. Det fik jeg lært, samtidig med, at min forståelse af medieinstitutionen som en kompleks organisation, blev skærpet.

Selvtilrettelagt overbygning

Jeg har også taget min overbygningsuddannelse fra medievidenskab. Men jeg må slå en klar pointe fast: Jeg har ikke taget et eneste overbygningsfag på mit studie. Faktisk har jeg ikke været der sammenlagt 14 dage i løbet af de sidste 3 års studier. Overbygningsfagene på medievidenskab havde ikke noget at tilbyde mig. Ingen af dem var relevante for de faglige kompetencer, jeg ønskede (det har dog til en vis grad ændret sig siden). Derfor valgte jeg meget bevidst at søge væk fra studiet og tage en suppleringsuddannelse i multimedier. Det fulgte jeg op med et udlandsophold i USA, hvor jeg igen valgte fag, der ligger langt fra den medievidenskabelige base. Det var fantastisk at opleve undervisere, der med interesse og entusiasme formidlede deres eget forskningsområde på højeste niveau. Det savnede jeg i den grad fra medievidenskab, hvor overbygningen var bundet op på midlertidigt ansatte, et lille fagudbud, og hvor de dygtigste og mest erfarne forskere næsten var ikkeeksisterende i overbygningsudbuddet.

Da jeg startede på min overbygningsuddannelse, var jeg meget bevidst om, at min interesse lå i forhold til internet og nye medier. Internet er - som medie og som akademisk fagområde et felt i udvikling. På medievidenskab var der ikke fag, der fokuserede på analysen af - og arbejdet med - internet. Derfor var det nødvendigt for mig at søge viden andre steder. Og her er faktisk én af medievidenskabs store styrker: Det er som studerende muligt at perspektivere og vinkle sin uddannelse inden for områder, der ikke ligger i medievidenskabens kernefag. Forståelsen af, at det er nødvendigt at lade sig udfordre af andre tilgange, er uendelig vigtig for, at man som medievidenskaber kan klare sig i konkurrence med andre kandidater.

Kravene til redaktøren

I mit nuværende arbejde som redaktør for elektroniske medier er jeg daglig ansvarlig for www.kgl-teater.dk samt udviklingen af det Kongelige Teaters nye intranet til 800 medarbejdere. Arbejdet er utroligt spændende og spreder sig over mange forskellige områder indenfor for kommunikation og IT. To tredjedele af mine arbejdsopgaver løser jeg ikke direkte med de kompetencer, jeg har opnået på medievidenskab. I stedet er det programmeringsevner fra suppleringsuddannelsen, IT-erfaring fra studiejobs og tidligere erhvervserfaring, der kan bruges meget konkret i arbejdet. Men i næsten alle arbejdsopgaver kan jeg inddrage min faglige grunduddannelse til at udføre dele af arbejdet.

Projektledelse

En meget vigtig funktion som redaktør er at lave projektledelse. Redaktøren på online medier er i dag sjældent den klassiske journalist, der redigerer historierne og vinkler indholdet. Redaktøren er derimod ansvarlig for at koordinere arbejdet hos både skrivende formidlere, marketingsfolk, grafikere, teknikere og programmører. Det er redaktørens ansvar at kunne forholde sig til alle disse specialiserede arbejdsopgaver og sørge for, at arbejdsprocessen kører. Her inddrager jeg især det overblik over komplekse arbejdsgange, jeg har lært gennem arbejde og gennem praktikophold. Som akademikere ER vi faktisk dygtige til at overskue komplekse problemstillinger, og vi er vant til at forholde os til nye områder. Det lyder som en selvfed artikel i Magisterbladet, men jeg mener, at det er en klar kompetence, jeg kan bruge konkret i det daglige arbejde. Jeg er ikke bange for at sætte mig ind i andres arbejdsområder, og kan på en måde styrke hjemmesiden som udviklingsprojekt. Det er utroligt vigtigt, at man kan forstå andres arbejdsmetoder, når man skal planlægge redaktionsarbejdet. Dette gøres bedst, hvis man forstår, hvordan både teknikere og kommunikationsfolk arbejder. Har man ikke et fælles sprog i samarbejdet, kan det ende grueligt galt.

Her kan jeg også bruge min erfaring fra de mange gruppeprojekter på grunduddannelsen. Ingen større projekter gennemføres alene, men vil altid være i en mere eller mindre fast sammentømret gruppe. Og erfaringerne fra praktik og studiejobs har også vist mig, at de sociale kompetencer er lige så vigtige som de instrumentelle. I en kreativ organisation e
r det nødvendigt, at andre har tillid til dig som menneske, hvis du skal have noget gennemført. Tror Balletmesteren, Operachefen og Skuespilschefen ikke på mig som menneske, kan jeg ikke få gennemført noget på hjemmesiden. Lige meget hvor dygtig jeg er til at strukturere indholdet på hjemmesiden, vil arbejdet være afhængigt af, at jeg kan få andre mennesker til at engagere sig i projektet og have tillid til mig.

Det Kongelige Teater minder, som kulturinstitution, meget om de medieinstitutioner, jeg har lært om og oplevet. Både TV 2 og DR er på mange måder bundet af de samme rammer, som Det Kongelige Teater. Økonomien er i høj grad bundet op på en skattebetalt licens, og institutionen står til regnskab overfor regeringen. Derfor falder det mig ikke svært at forholde mig til organisationen som arbejdsplads noget der ellers kan være svært, hvis man aldrig har arbejdet på en kulturinstitution før.

Konkret tilgang til arbejdet

En anden vigtig kvalifikation er udover samarbejdet med andre også evnen til at lære nye områder og fag. Har man aldrig programmeret før, er det nødvendigt at sætte sig ned og lære det, hvis man skal redigere en hjemmeside. Glem alt om at være den højpandede akademiker, der tilrettelægger arbejdet og holder den faglige fane højt over det praktiske niveau. Man skal have fingrene ned i skidtet, når tingene ikke virker. Den største del af arbejdsopgaverne er jo ikke analyse og skrivning, men består i at kende genvejstaster og kunne benytte forskellig software.

De fleste kommunikationsuddannelser har i dag praktiske produktionsfag. Produktionsfagene er normal ment som et perspektiv på de akademiske kundskaber og tages sjældent 100% seriøst fra instituttets side. Hvis man som studerende vil lære det til bunds, skal man gøre det i sin fritid gennem studiejobs og frivilligt arbejde. Sørg for at gøre dette. Det er en klar kompetence, når arbejdsgiverne skal forholde sig til en ansættelse. Og du bliver den populæreste nyansatte på afdelingen, hvis de andre medarbejdere ikke skal bruge tid på at oplære dig i software det være sig til webkommunikation eller tv og radio. Er du teknikangst, og forstår du ikke at løse de små konkrete ting i hverdagen, vil du hurtigt blive stresset over de mange uløste arbejdsopgaver, der hober sig op i Outlooks opgaveliste.

Planlægning af indhold

Jeg har aldrig arbejdet med et intranet før. Jeg har faktisk ikke brugt intranet ret meget. Men kan jeg så stå for at implementere et intranet i samarbejde med mange andre på tværs af en kompleks institution? Grundlæggende tror jeg, at medievidenskab har givet mig den ballast, der gør mig i stand til det. Et intranet er en strøm af information med komplekse afsender- og modtagerforhold. Det består af en mængde indholdsområder, hvor kommunikationen kontrolleres af forskellige afsendere i organisationen, hvor mange redaktører skal samarbejde om at skabe et stort indhold. Samtidig skal brugerne kunne tilgå personificeret information og selv vælge, hvad de vil se hvor på intranettet og hvornår.

Som kommunikationsuddannet kan jeg overskue disse sammenhænge. Jeg har den grundlæggende forståelse af afsender og modtager, der er vigtig for at planlægge et komplekst kommunikationsforløb. Samtidig er respekten for brugerne et vigtigt perspektiv. En organisation vil altid kommunikere afsenderorienteret. Som medievidenskaber har jeg et klart fokus på brugernes modtagesituation. Det er en styrke, når man skal planlægge kommunikationen og sikre, at modtagerne også får nytte af informationen. Selvom det er en banal sandhed, er den vigtig. Det klare fokus på at forstå brugerne er en kompetence, som ikke alle sætter lige stor pris på. Men som medievidenskaber har jeg værktøjerne til at gennemføre modtageranalyse både analytisk og empirisk og inddrager brugerne i informationsplanlægningen som det mest naturlige i verden.

Fremtidens kommunikatører

Den 17/11 2004 var professionelle kommunikationsfolk samlet, da Kommunikationsforeningen afholdt "Kommunikatørernes dag". Én af dagens paneldebatter handlede om "Fremtidens kommunikatører", hvor universitetsfolk, studerende og repræsentanter fra erhvervs- og kulturliv diskuterede, hvordan vi fremover kan få uddannet de bedst mulige kandidater. Der er et par konklusioner fra debatten, der understøtter mine betragtninger i denne artikel.

Ikke nok at være generalist

Det er ikke nok bare at være kommunikationsfaglig kandidat. Hvis man vil have et job, må man specialisere sig og sørge for at have de praktiske kompetencer i orden. De praktiske kompetencer handler ganske enkelt om at kunne skrive en pressemeddelelse, hvis man vil arbejde som informationsmedarbejder (jeg har f.eks. aldrig lært det, selvom jeg har læst kommunikation i seks år). Det er ikke nok at have læst om, hvordan man gør. Skriv den selv, i stedet, og lær, hvordan man gør. Som kommunikationsgeneralister er vi allerede langt vi ER populære på arbejdsmarkedet. Men skal man kunne indgå direkte i en redaktion, skal man kunne arbejde direkte og målrettet med konkrete opgaver. Det bliver vi sjældent undervist i, og derfor er det nødvendigt at oparbejde konkrete kompetencer uden om studiet.

Samtidig skal man undervejs i sit studieforløb være bevidst om og moden til at vælge en bestemt retning og fordybe sig. Både praktisk og teoretisk. Det kan godt være, at det ikke er den retning, der giver arbejde, men til gengæld vil det vise arbejdsgiveren, at du kan forholde dig til et konkret område, og ikke kun lave langhårede analyser om alt.

Praktikordninger og studiejobs kan hjælpe meget til at få disse kompetencer. Men som studerende er det i høj grad dit eget ansvar at være med til aktivt at skabe et studieforløb, der giver dig fremtidige muligheder. Jeg var privilegeret, at jeg tidligt vidste, hvad jeg gerne ville fokusere på. Mine erfaringer siger mig i dag, at det er nødvendigt at have modenheden til at tage ansvar for egen læring, hvis man vil have en chance for at kunne bruge de oparbejdede færdigheder som færdiguddannet kandidat. Og det er for mig medievidenskabs styrke: At jeg har mulighederne for selv at vinkle min uddannelse og har en faglig ballast fra grunduddannelsen, der sætter mig i stand til at træffe de valg, der er nødvendige.

Fakta og links

Web:

www.kgl-teater.dk

Speciale:

Bedste på nettet- en kvalitativ analyse af ældres brug af internet, IMV, AU, 2004.

Uddannelsesinstitutioner:

Medievidenskab www.imv.au.dk

Multimedie www.multimedia.au.dk

University of Texas at Austin - www.communication.utexas.edu

Andre links:

Danske Online Journalister: www.dona.dk

Kommunikationsforeningen: www.kommunikationsforeningen.dk

Artiklen baserer sig på arbejdserfaring som webmaster på
Arbejdsmiljøsekretariat, projektleder og webmaster på implementering af et Content Management System på Arbejdsmiljørådets Service Center, samt redaktør af elektroniske medier på Det Kongelige Teater.