Film m.m.

Fejl

JFolder::files: Stien er ikke en mappe: /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox/addons

Film m.m.

Tirsdag, 01. februar 2005 12:00
Skrevet af Helle Tyllesen

Den flerkulturelle filmfestival Salaam.dk inviterede fra 28. februar til 18. marts publikum i biografen til debat om kulturmødet. Men hvorfor netop bruge filmmediet til dette, og er der overhovedet plads til endnu en filmfestival i Danmark? SAMSON mødte festivalleder Thomas Henriksen til en snak om den svære begyndelse og den pædagogiske udfordring.

Helle Tyllesen, stud. Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet

Lokalerne i hjertet af København, hvor filmfestivalen Salaam.dk holder til, syner ikke af meget. På den lille rundtur inden interviewet, fortæller Thomas Henriksen at Salaam.dk deler kontorer med 3 andre festivaler: den alternative Cosmic Zoom, børnefilmfestivalen Buster og Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival. Men selv om albuerummet er knapt, er der rigelig plads til at tænke stort. "Vi kan være med til at skabe nogle rum for en mere nuanceret debat."

Det morsomme kulturmøde

De første tiltag til Salaam.dk fandt sted i efteråret 2002, hvor Thomas Henriksen fik den idé at skabe en filmfestival, der satte fokus på det flerkulturelle samfund. På dette tidspunkt var mængden af filmfestivaler ikke særlig stor og han mente, at der var god grobund for en filmfestival, der søgte at vise en anden side af de mange slags kulturer, der bliver en stadig større del af Danmark. "Min tanke var, at der var behov for at sætte bedre fokus på dette tema. De billeder, der kører af andre kulturer, ikke mindst i medierne og i mange folks bevidsthed, er overfladiske og stereotype."

Det store arbejde med at skaffe støtte begyndte og fundraising blev besværliggjort af at Copenhagen International Film Festival og CPH:DOX var ved at etablere sig på samme tidspunkt. Men det lykkedes at skaffe pengene og i februar 2004 var Salaam.dk en realitet.

"Målgruppen var unge og voksne, som har interesse for dette projekt, en ret bred målgruppe. Generelt alle, der har lyst til at se nuancerede billeder og deltage i en debat. Den målgruppe, der hen ad vejen opstod, var skolerne. Vi tænkte, at hvis der er et sted, hvor der må være behov for at få redskaber til at beskæftige sig med dette område, så må det være skolerne. Det endte med et brag af en succes."

Det er netop denne store succesoplevelse, der har givet festivalarrangørerne blod på tanden til at udvide tilbuddene til skolebørn, og i år er festivalen skabt med sigte mod skolerne. Det bredere publikum er droppet til fordel for et forsøg på at henvende sig til elever fra 1. klasse og op til de ældste klasser i folkeskolerne samt ungdomsuddannelserne.
Den brede målgruppe sætter også sit præg på årets program bestående af ca. 20 film fra hele verden. Udbuddet spænder fra canadiske animationsfilm for de mindste over den danske spillefilm Kald mig bare Aksel til mere udfordrende og kontroversielle dokumentarer om racisme og nynazisme. Også kendte værker som Ken Loachs Et dristigt kys og den tyske publikumssucces Mod Muren er at finde. Alle kredser de om mødet mellem forskellige kulturer eller forsøger at give et dybere indblik i fremmede skikke. Mange af filmene viser at vejen til større indsigt ikke går gennem selvhøjtidelig moralprædiken, men derimod gennem latter.
"Et af de vigtigste midler til at skabe forståelse for det flerkulturelle samfund er humor. For helt grundlæggende er kulturmødet jo skidesjovt. Det ser man også i film som Bedre end Beckham, Jalla!Jalla! og dette års Eliksir, hvor vi får en helt anden vinkel på kulturmødet og ser de sjove situationer, der kan opstå."

Den udvidede filmoplevelse

Hvorfor har I valgt filmen som medie til at skabe en større forståelse for det flerkulturelle samfund?
"Film kan ligesom blive et billede, der kan åbne for nogle ting og gør, at vi kan tale om det. "Han gjorde det sådan, og hvordan ville du gøre i den situation". Det bliver konkret. Man identificerer sig - det helt grundlæggende, som filmen spiller på. Vi er også fuldstændigt vant til at snakke om film, når vi går på café og så videre. Så det er meget egnet til at skabe eftertanke og debat."

Udover at vise filmene gør I så andet for at indbyde til eftertanke hos publikum?

"Ved over halvdelen og måske nærmere ca. 80% af filmforevisningerne er der oplæg. Til de arrangementer er der en vært, der også fungerer som ordstyrer, og vi forsøger at få debatpersoner, der har en særlig vinkel eller et særligt kendskab til temaerne. I år har vi et tema, der hedder "Racisme og tolerance", og i forbindelse med visningen af nogle af de film kunne vi godt tænke os at få en tidligere eller nuværende nazist eller racist med til debatten bagefter. Men det er naturligvis svært, for det skal være en, der er rimeligt nuanceret og ikke blot en, der vil være ubehagelig overfor folk. Men vi forsøger på den måde at få en meget åben dialog.
Det er den udvidede filmoplevelse, vi tilbyder. Det er ofte en mere kvalitativ end kvantitativ oplevelse, vi går efter. Jeg vil hellere have en rigtig god debat sammen med 60 mennesker end jeg vil vise film for 300. Se det er film m.m."

Så det er meget den pædagogiske udfordring, der ligger i det i form af et slags dannelsesprojekt?
"Ja, altså, pædagogisk kan godt komme til at lyde enormt kedeligt, især når det er et voksenprogram. Men i hvert fald en nuancering af debatten, og i skolesammenhæng er det vel pædagogisk, at man er med til at give dem et nyt redskab."

Går forsøget på at skabe forståelse kun den ene vej? Er det kun danskere, der får større forståelse for andre kulturer eller er filmfestivalen i lige så høj grad et forsøg på at skabe større forståelse for dansk/vestlig kultur?

"En integrationsproces går helt klart begge veje. Danskerne skal lære om de her kulturer, men hvis indvandrere også kan lære noget om, hvad danskhed er, er det rigtig godt. Der er nogle film, der sætter det på spidsen: Der er en yndig mand kan man bruge til at diskutere "hvad er danskhed?" Der ville det være helt optimalt, hvis personer med anden etnisk baggrund også bruger det som springbræt til at få et andet indblik. Sidste år gjorde vi en ret stor indsats for at få tyrkiske danskere i biografen. Det var helt klart med den tanke. Det handler også om at få fat på dem."

Salaam.dks plads i mængden

Hvad er det, I gerne vil opnå hos publikum?
"Det er to ting. De to formål, vi har, er at vise gode film og at skabe debat, så filmen skal virkelig have kvalitet. Og så skal den sætte fokus på et tema, som er relevant i dansk sammenhæng. Hvis vi lærer noget om, hvordan en såkaldt meget fremmed kultur er og kommer nærmere på den, får vi større forståelse for fremmede kulturer. For der er ingen tvivl om at det flerkulturelle samfund er kommet for at blive. Hvornår vi begynder at kalde det multietnisk, det er så spørgsmålet."

Der er kommet mange n
ye filmfestivaler indenfor de seneste år. Er der plads til endnu en af slagsen?
"Det synes jeg, der er. Vi tager fat i et meget konkret tema, der er aktuelt og vigtigt. Der er jo film indenfor de andre filmfestivaler, der har dette tema og det skal der også være. Men nogen gange kan de også blive væk i mængden. Hvis du viser fire afrikanske film inde på Natfilmfestivalen, er der en risiko for, at de drukner.
Vi går ind og tager fat i det flerkulturelle og de globale dimensioner og prøver at give det et særligt rum. Jeg synes, at der er plads til dette. Det er ikke et problem i sig selv, at der er mange filmfestivaler. Det, en filmfestival jo også kan, er at bringe ukendte film frem i lyset og sætte særlige film op i en pædagogisk sammenhæng, som vi gør det her med skoleprogrammet. Vi rammer en niche og et publikum med denne festival."

Kan en filmfestival overhovedet gøre en forskel?
"Både og. Det handler for os ikke kun om at påvirke publikum til at ændre mening eller opfattelse, vi vil også gerne give gode oplevelser. Og det behøver ikke dreje sig om store holdningsændringer, det er vigtigt for os bare at vise en anden side af sagen og på den måde være med til at rykke folks grænser bare en lille smule. Se bare på en film som 110% Greve, som foregår i en dansk ghetto, hvor vi følger en række unge gennem deres opture og nedture. Der opstår en identifikation med disse personer, som jo er en af de unikke ting, film kan. Og på den måde tror jeg, at film kan påvirke børn og unge i langt højere grad end de bøger, foldere osv., der udleveres i skolen i forbindelse med andre projekter. "

Hvilken rolle kan Salaam.dk spille i et dansk samfund, der i disse år politisk set er meget lukket? Kan I være med til at sætte en dagsorden for debatten?
"Vi kan være med til at skabe nogle rum for en mere nuanceret debat, også fordi vi er et medie, som er kendt og som mange godt kan lide. Dagsordensættende er et stort ord, men hvis vi får den rette film og får omtale på rette vis, tror jeg på det. Vi vil gerne være med til at påvirke en debat og vi vil heller ikke blive kede af det, hvis vi kan ramme politikere og andre meningsdannere."

Fremtiden for Salaam.dk

Hvordan ser fremtidsplanerne ud for Salaam.dk?
"Skolerne begynder at lægge mærke til os, så vores ambition er at have et skoleprogram hvert år i Storkøbenhavn. Lige nu har vi en strategi, der går ud på at lave skoleprogrammer hvert år, og så vokse hvert andet år med et større voksenprogram, hvor vi får internationale gæster og henter mange flere nye film hjem og holder særlige seminarer.
Og så er der helt konkrete planer om at komme til Århus til november. Der er lidt fundraising, der skal falde på plads, og der et stykke vej endnu, men der er begrundet håb for at det bliver til noget. Derudover ligger der en festival i Malmø, der hedder Antiracistiske Filmdage og dem er vi gået ind og har samarbejdet med fra starten. Dér kan man godt forestille sig, at vi udvider samarbejdet. Men de ligger i oktober, hvor vi ligger her i slutningen februar/starten marts, så det er svært at sammenkøre dem hundrede procent, men det er klart, det er også noget, vi vil bygge videre på. Der er både den regionale udvidelse i Danmark, men vi har også et mere internationalt mål om at lave noget i Skandinavien.
Men man skal passe på, at man ikke knækker nakken, når man skal etablere sig og man skal sørge for at det, man nu laver, er ordentligt."

De afsluttende ord understreger den forsigtighed, der er at spore hos Thomas Henriksen. Mange hensigtserklæringer og ønsker og knap så mange kontante udmeldinger er kommet på bordet. Det er også kun at forvente, når projektet først lige er ved at finde sin plads, og når målet er en udvidelse af danskernes horisont. Men forsigtigheden falmer dog i forhold til gå-på-modet og troen på, at med de rette midler kan vi alle rykke hinanden lidt nærmere et universelt budskab om salaam, fred.

For mere information om Salaam.dk: www.salaam.dk. Mange af festivalens forevisninger er også åbne for voksne og folk udenfor folke- og ungdomsskoler. Kontakt Salaam.dk for at høre nærmere om disse forevisninger.

Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:17 )