Weblogs og identitet

Fejl

JFolder::files: Stien er ikke en mappe: /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox/addons

Mandag, 01. maj 2006 12:00
Skrevet af Allan Krogh Paludan Malver

Webloggen er på forholdsvis kort tid gået fra at være et esoterisk projekt; forbeholdt en lille gruppe netbrugere, og til at være et af de mest omtalte netbaserede fænomener i den vestlige verden. Men hvad får det enkelte individ ud af at oprette og vedligeholde en sådan weblog?

Thomas Sørensen, stud.medievidenskab, AU

Webloggen som netbaseret genre har gennemgået en række forandringer og uddifferentieringer, siden den blev udviklet, hvilket efter alt at dømme skete omkring midten af 90´erne. De første mange blogs (forkortet form af weblogs) havde udelukkende en filtrerende funktion; forstået på den måde, at de henviste til de sider, som bloggeren selv havde besøgt og kunne anbefale. I lyset af den eksplosive vækst, med hvilken Internettet udviklede sig i perioden, virker ønsket om at skabe sig et overblik ganske naturligt.

Fra den tidlige blog-periode og til 2004, hvor ordet "blog" af det store forlag, Merriam-Webster, blev kåret til årets nye ord, skete der imidlertid en gradvis udspaltning af blog-genren, og forskellige undergenrer begyndte at dukke frem. En variant, som jeg i det følgende vil kalde "diary blog", blev sidenhen enormt populær.

Dagbog på nettet?
En diary blog kan kort beskrives som et Internet-baseret og offentligt tilgængeligt personligt stiliseret udtryk, der er underlagt en række institutionelle og teknologiske (og i sagens natur også juridiske) begrænsninger. Således kan en diary blog både bestå af regulær tekst, billeder, samt video- og lydklip. En særlig central rolle spiller dog den omfattende mængde af hypertekst - links, der sædvanligvis er at finde i blogs. Dels er der tale om links, som giver læseren mulighed for f.eks. at finde uddybende informationer fra andre Internet-ressourcer, og dels og dette spiller en stor rolle for de fleste bloggere er der links til andre steder i "blogosfæren" (den samlede mængde af blogs i cyberspace); som regel de sites, den pågældende blogger selv ynder at besøge. Denne sidstnævnte type links kaldes en "blogroll", og jeg vil senere vende tilbage til, hvilken betydning denne har for bloggerens konstruktion af identitet. Derudover er der på mange blogs også indlagt fora af forskellige arter, så bloggens læsere har mulighed for at kommentere på indholdet. Dette feedback-potentiale er også en af de væsentligste forskelle på den skrevne dagbog og diary blogging, idet den (potentielt) skaber en mere symmetrisk (men dog stadig klart asymmetrisk) relation mellem forfatter og læser.

Det er netop forholdet mellem bloggeren, teksten og bloggens læser, der gør, at dagbogsskrivning og blogging bør betragtes som to vidt forskellige fænomener, selvom der stadig er visse lighedstegn imellem genrerne. Teknologi som RSS-feeds og pingbacks/trackbacks muliggør principielt nærmest realtime-kommunikation, og dette resulterer i, at bloggen langt hen ad vejen bliver en slags hybrid af monolog og dialog. Dette vil i praksis sige, at bloggeren og læseren er både skaber og forbruger af medieindholdet (det engelske ord "wreader" henviser til denne dobbelthed). Naturligvis er det indiskutabelt webloggens "ejer", der har retten til censur, men af gode grunde er det svært at udtale sig om, hvorvidt bloggerne ofte benytter sig af denne ret.

De mange links, der forekommer på snart sagt hver eneste diary blog (links til andre sider, arkiver, billeder osv.), bevirker, at læseren interagerer med teksten på en helt anden måde, end man i praksis ville gøre med en skrevet dagbog. Blog-teksten kan således betragtes som en foranderlig og konstant fluktuerende størrelse, der indbyder; ja, nærmest opfordrer ("klik her for mere info om...") til en ikke-lineær læsning, som givetvis ville være uforenelig med den skrevne dagbogs tekst. På denne måde bliver det åbenlyst, at mediet forandrer teksten, idet de mange valgmuligheder giver en markant anderledes oplevelse af teksten, end den lineære bogform gør. Naturligvis findes der også trykte medier, som tilbyder ikke-lineære læseoplevelser, men dette er langt fra normen for den traditionelle bogform, og desuden er læserens valgmuligheder stadig væsentlig mere indskrænkede, end tilfældet er på de fleste blogs.

Muligheden for integration af digitale billeder, lyd og video tilføjer naturligvis også bloggen en ekstra dimension i forhold til dagbogen og forandrer ligeledes læserens oplevelse af teksten.

Communities og blogs
Som før nævnt spiller de såkaldte blogrolls efter alt at dømme en væsentlig rolle for både bloggeren og bloggens læsere. Med blogrolls ekspliciterer bloggeren et tilhørsforhold eller en affinitet til andre bloggere. Med dette kan man begynde at se omridset til de små (og store) communities, som eksisterer omkring de fleste af de større blogs. Selvsagt omfatter et blog community ikke kun de bloggere, som er listet på dens blogroll; i princippet er alle bloggens læsere en del af et fællesskab, der således nødvendigvis er i konstant forandring (Michel Maffesoli har i bogen "The Time of the Tribes" i øvrigt gjort sig nogle interessante betragtninger om, hvordan og hvorfor forskellige typer fællesskaber etableres og opretholdes i sen- eller postmoderniteten).

I denne optik kan en blogroll ses som en performativ handling, der har det dobbelte formål at etablere en teknisk såvel som en emotionel forbindelse mellem to blogs. Samme virkning har det, når bloggens læser kan kommentere på hvert enkelt indlæg, diskutere med øvrige medlemmer af bloggens community, eller endog chatte i realtime med blogger og læsere. Indlemmelse i et blog-community kræver således en bevidst, aktiv handling, og det er denne opmærksomhed, som er med til at skabe det afgrænsede (men stadig åbne) fællesskab omkring en blog.

I og med at Internettet efterhånden er så udbredt, er det vel nærmest en selvfølge, at et community sagtens kan bestå af folk, der ikke kender hinanden, og at fysisk samvær ikke er en forudsætning for at deltage i et fællesskab. Dermed har man også lagt grunden til en forståelse af, hvordan individer kan bruge virtuelle fællesskaber i forbindelse med den konstante og dynamiske dannelse af deres egen identitet. At individet spejler sig i sine sociale relationer i forbindelse med konstruktion af identitet er ikke just nogen ny teori, og jeg ser ikke noget til hinder for, at sociale relationer kan have samme funktion, selvom de er konstitueret i cyberspace. Det virker endda nærmest usagligt at påstå, at identitetsbegrebet kun forholder sig til den fysiske krop. Man kan dog argumentere for, at man med smileys og lignende udtryk forsøger at integrere en form for kropslighed i den digitaliserede kommunikation, hvilket kan tolkes i retning af, at kroppen i en vis forstand stadig er betydningsbærende for identitetskonstruktion.

Den amerikanske forsker Sherry Turkle har igennem flere værker forsøgt at påvise, hvordan det (post-)moderne menneske bruger computere og informationsteknologi til at kreere identitet, eller persona, om man vil. Computer-teknologien har i Turkles øjne udviklet sig til at være lige så integrer
et i vores mentale, "indre" verden, som den er integreret i dén ydre verden, der omgiver os. Denne kreative brug af computeren i forbindelse med det personlige identitetsprojekt kræver naturligvis en grundlæggende tryghed i forhold til teknologien, men når denne tryghed er etableret, bliver det muligt i en vis forstand at "spejle" sig i sin PC.

Den førnævnte spejling sker på to måder. For det første kan vi identificere os selv ud fra vores forhold til computere og digital teknologi; vores interaktion med computeren, og for det andet (dette arbejder Turkle ikke så meget med, da hendes indgangsvinkel i høj grad er individets personlige relation til computeren) bliver det muligt at spejle sig i de mennesker, man har medieret kontakt med; det være sig via e-mails, engagement i diskussionsfora og blogs eller andet.

Individet i cyberspace
Turkles sammenligning mellem det menneskelige sind og computerens interface (hun nævner specifikt den personlige hjemmeside en forløber for bloggen som eksempel) sker ud fra et postmodernistisk perspektiv med udgangspunkt i begreber som collage og pastiche. Tesen er, at et individ skal ses som en konstant fluktuerende enhed, der består af mange forskellige "identiteter", som så hver især kan repræsenteres og realiseres i cyberspace; hvad enten dette sker igennem blogs eller brugerprofiler i de såkaldte Multi-User Dungeons. Denne Internet-baserede leg med identiteter kan herefter få en subversiv effekt, idet netbrugeren igennem den kreative leg får lettere ved at "acceptere" eksistensen af de forskellige identiteter (som kan være mere eller mindre afvigende fra offentlighedens gældende normer) og dermed opnå en slags indre harmoni i den splittede personlighed. Når en blogger vælger at indsætte et link til en anden blogger, en fodboldklub, en forening, et politisk parti osv, siger det enkelte link således noget om den identitet, bloggeren ønsker at formidle.

Man kan med rette kritisere Turkles postmoderne opfattelse af det virtuelle identitetsarbejde for at være blind overfor de magtrelationer, som har indflydelse på livet, både IRL og i den "digitale verden". Individets valgmuligheder er ikke fuldstændig upåvirkede af strukturelle forhold; heller ikke i cyberspace, men dette er en noget anden diskussion.

Naturligvis skal al denne snak om identitet i blogs tages med et vist forbehold, idet man principielt aldrig kan være sikker på sandhedsværdien af en blog, men som Julie Rak har påpeget, er netop dette hovedårsagen til, at der i de fleste blogs er utallige eksempler på det, man kan kalde "virkeligheds-indikatorer"; såsom billeder, for- og efternavne, stedhenvisninger. Disse elementer er således med til at forankre bloggerens virkelighed i læserens egen; de fungerer som fikspunkter, der skal øge pålideligheden af bloggens øvrige indhold og dermed vise, at det netop er "ægte" oplevelser og personer, der repræsenteres i cyberspace; at teksten har rod i den fysiske virkelighed. Man kan sige, at bloggerne forsøger at indsætte den referent, som i Baudrillards øjne ikke eksisterer i medierede budskaber. Naturligvis findes der også blogs med udelukkende fiktivt indhold (faktisk har denne type blog oplevet stigende popularitet de seneste år), men disse vil jeg ikke beskæftige mig yderligere med her.

Identitetsbegrebet
Til grund for disse tanker om blogs som et redskab til dannelse af fællesskaber og konstruktion af identitet ligger naturligvis den anti-essentialistiske præsumption, at identitet ikke er en kerne, der ligger forud for individets handlinger, men snarere konstitueres igennem handlingerne. Således er der hvilket de fleste moderne sociologer givetvis vil være enige med mig i tale om et dynamisk identitetsbegreb, som dog naturligvis også er influeret af strukturelle forhold, der ligger udenfor individets bevidsthed og/eller kontrol. Dette muliggør en kontinuerlig (re-)konstruktion af såvel éns selvbillede som éns identitet udadtil (og disse to størrelser er ikke identiske, selvom de kan være svære at adskille).

Dette dynamiske aspekt af den menneskelige identitet interagerer med de mere statiske variabler, såsom etnicitet, nationalitet og biologisk køn (her skelner jeg meget skarpt mellem biologisk køn og det, man kan kalde "socialt køn" (den engelske differentiering mellem sex og gender findes desværre ikke i det danske sprog), idet sidstnævnte, jævnfør Judith Butler, ikke er en statisk kategori). Disse statiske identitetsmarkører er kendetegnet ved en passiv "væren", da det at betragte sig selv (eller rettere at blive betragtet af andre) som mand, kvinde, etnisk dansker osv. ikke er noget, der nødvendigvis kræver en aktiv handling.

I denne optik er identitetsbegrebet således snarere udtryk for en serie af identifikationer, der foregår over tid, og som altså er med til at forme individets selvbillede, samtidig med at det i nogen udstrækning er et udtryk for individets idealbillede af sig selv. Når et individ vælger at oprette en personlig blog, er det altså samtidig et identitetsprojekt, og dermed kan teknologien integreres som en del af bloggerens arbejde med sig selv og sin egen identitet. Lige så fluktuerende som selve den menneskelige identitet er således bloggens teknologiske potentiale, og i en verden af stigende digitalisering giver bloggen mulighed for at gøre sit personlige identitetsprojekt tilgængeligt på globalt plan.

Litteratur:
Agersnap, Rikke: "Ej blog til lyst rituel kommunikation på weblogs" , Specialeopgave, afleveret på Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, januar 2005

Butler, Judith: "Bodies that matter on the discursive limits of "sex" , Routledge, 1993

Rak, Julie: "The digital queer: Weblogs and Internet identity" IN Biogra phy (tidsskrift), vol.28, nr.1, pp. 166-182, University of Hawaii Press, 2005

Turkle, Sherry: "Life on the screen identity in the age of the Internet" , Touchstone, 1997

Turkle, Sherry: "The Second Self Computers and the Human Spirit" , The MIT Press (20 th anniversary edition), 2005

Se evt. også forskningsprojektet "Into the Blogosphere" på : http://blog.lib.umn.edu/blogosphere/

Senest opdateret ( Torsdag, 01. maj 2008 19:58 )