| Rygtesmedene | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Leder & kolofon |
|
Lynge Agger Gemzøe, Ansvarshavende redaktør Den seneste tid har været fyldt med diplomatiske kriser og i det hele taget problematiske udenrigspolitiske forhold. Mange er nået til et punkt, hvor de ikke kan kapere mere ikke vil høre mere om Muhammed, Arla, ambassader og ytringsfrihed; ikke i mangel på interesse, men fordi der simpelthen er blevet skrevet alt, alt for meget i forvejen. Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg en af disse personer. Det var således magtpåliggende for mig, at denne leder ikke skulle handle om de omstridte tegninger. Indtil jeg loggede ind på SAMSONs hjemmeside, der var blevet hacket af nationalistiske tyrkiske nørder, som havde erstattet vores medieforum med en bekendtgørelse; nemlig at tyrkere var stolte islamister, og at vi skulle bruge vores hovede: Islam var ikke voldelig. I stedet truede de her folk med at slette alle danske hjemmesider, hvis vi "lavede forræderi mod Tyrkiet". Der var en masse om historiske begivenheder tolket på en lidt sær måde, men det var meget tydeligt, at det var en meget stolt tyrk, der havde skrevet det. Det sluttede af med, at Danmark var venner med terroristerne PKK, og derfor skulle vi ikke dømme andre. Ellers ville Tyrkiet nemlig komme efter os, stod der. Jeg mener, at dette tvang mig til at forholde mig til situationen! Men med medie-brillerne på, forstås. I forbindelse med krisen er der sket adskillige interessante ting set ud fra et mediemæssigt perspektiv. Medier har evnen til at gøre en enkelt persons fantasi til virkelighed det være sig midlertidigt eller permanent. Alle snakkede om koranafbrændinger på Rådhuspladsen. Det var ude over samtlige medier, at de ville finde sted. Der skete som bekendt ingenting, da det kom til stykket det var et par velplacerede sms'er, der skabte frygt og had; flere mellemøstlige ekstremister fik at vide, at koranafbrændingerne rent faktisk havde fundet sted, så fantasien blev virkelig for dem. Et lignende eksempel er at finde ved en demonstration i Århus for tolerance. Den var istandsat via sms'er fra ukendt kilde og i modsætning til den højreekstremistiske happening i København, så mødte folk faktisk talstærkt op. Ingen vidste hvem arrangørerne var de var ikke mødt op men demonstrationen fandt sted alligevel med spontane taler og en kæde rundt om rådhuset. Det centrale er, at rygtesmedene bruger alle medier hele tiden, uden filter; der er direkte adgang. Det er i og for sig ikke nyt hvor mange mails har man ikke modtaget med latterligheder om, at f.eks. messenger-servicen skulle lukke, medmindre man sendte den pågældende mail videre til alle på sin kontaktliste? Forskellen i denne situation er, at rygterne ikke er harmløse længere, som det er tilfældet i messenger-eksemplet. Religiøse fanatikere (og mere moderate muslimer for den sags skyld) lader sig provokere, fordi der ikke stilles spørgsmålstegn til det medie, hvori den opsigtsvækkende nyhed bliver bragt. I stedet bliver den medieskabte virkelighed til en reel virkelighed, hvor der bliver reageret, som havde folk med egne øjne set koraner gå op i røg. De tyrkiske nationalistiske hackere, der havde hacket SAMSONs hjemmeside, havde ukritisk taget de rygter til sig, der florerede på nettet. De valgte ligesom så mange andre at reagere på en uhensigtsmæssig måde det er ikke ligefrem trusler om hacking af alle danske hjemmesider, der får en til at forbinde ord som f.eks. Tyrkiet og EU på grund af et mismask af nogle relle, nogle overdrevne og nogle falske informationer. Man kunne tilføje, at det er ironisk, at de prøver at nedbryde kommunikation på grund af dårlig kommunikation. Når ukritiske mennesker tager dårlig information til sig, som var de digende børn og rygterne den sødeste mælk, så skal det gå galt. |
| Senest opdateret ( Mandag, 08. marts 2010 21:07 ) |
