| Den moderne Jondalar | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Jeg har - af årsager, der ikke skal nævnes her - kort beskæftiget mig med Jean M. Auels Hulebjørnens Klan. Her finder vi urmanden Jondalar, der er ualmindelig populær. Det hedder sig i bogen, at " ... Især kvinderne forstod instinktivt, at han indeholdt betydeligt mere, end han frivilligt afslørede, og betragtede ham som en uimodståelig udfordring; men ingen vandt ham. Uanset hvor langt de gik, nåede de aldrig så meget som til at strejfe hans inderste følelser; uanset hvor meget, de var i stand til at tage imod, kunne han altid yde mere." Cirka det samme må gælde for den tidligere radikale folketingspolitiker Naser Khader, der for nylig har stiftet partiet Ny Alliance. Nu er Naser Khader naturligvis ikke blåøjet og lyshåret ligesom Jondalar, men hans udstråling er den samme. Folk må simpelthen instinktivt forstå, at han rummer meget mere, end han frivilligt afslører. Ny Alliance har i skrivende stund 18.000 medlemmer, selv om de end ikke har gidet udforme et partiprogram endnu. Hvordan kan det lade sig gøre? Det er gammelt nyt, at der er mere fokus på enkeltpersoner i dansk såvel som international politik. Lidt nyere er det måske, at vi tilsyneladende omfavner dette faktum ukritisk, og direkte benægter, at det skulle forholde sig sådan. Således har Ny Alliance bekendtgjort på Naser Khaders hjemmeside, at de gerne vil væk fra en politik, der handler om konflikter og at finde fejl hos andre - med andre ord vil de mindske personfokus. Samtidig er der kæmpe billeder af Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen på Ny Alliances hjemmeside. Trioen - og især Naser Khader - er udmærket klar over, at de er prominente navne i dansk politik, så selvfølgelig spiller de på det. Nu skal man selvfølgelig ikke underkende det politiske projekt totalt. Det er klart, at flere har ønsket det, Ny Alliance gerne vil levere: Et alternativ til Dansk Folkeparti i borgerlig regeringssammenhæng. Men hvad er det egentlig, de leverer? De er ægte borgerlige i deres skattepolitik, og deres indvandrerpolitik beskrives som stram, men human. De ønsker så vidt vides ikke at ændre den nuværende linje nævneværdigt. I praksis vil det jo sige, at den største forskel på Ny Alliance og Dansk Folkeparti på indvandrerområdet er tonen i debatten. Hvilket da også er vigtigt, bevares, men det vigtigste er vel, hvad de rent faktisk vil gøre? Lige meget, hvad man mener om Ny Alliance, må man dog sige, at de har formået at profilere sig på en hensigtsmæssig måde indtil videre, medlemstallet taget i betragtning. Om det er dygtig mediestrategisk tænkning eller Naser Khaders uanede dybder, der har gjort udslaget, er så spørgsmålet. Naser Khader er ikke den eneste nye leder, der er blevet født disse dage. Rina Ditlevsen overtager fra dette nummer posten som chefredaktør for SAMSON, og jeg søger således nye udfordringer efter mere end to år i redaktørstolen. Det har været forrygende at være i spidsen for bladet, men det er på tide med udskiftning, så andre mediestuderende kan få fingrene i den journalistiske genre. Rina har været med på SAMSON i et godt stykke tid nu, og hun er særdeles kompetent. Jeg er sikker på, at SAMSON går en lys tid i møde med hende ved roret. Lynge Agger Gemzøe Tidl. ansvarshavende chefredaktør |
| Senest opdateret ( Torsdag, 03. Juli 2008 13:07 ) |
