| MySpace og indvielsen i fællesskabet | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
MySpace er et særdeles attraktivt virtuelt netværk, der i skrivende stund har rundet de 157.769.013 millioner medlemmer. Men hvad er det MySpace kan, eftersom dette virtuelle netværkssamfund eksplosivt forøges i profilindehavernes antal fra dag til dag? Af Helle Ansholm Rasmussen, Kunsthistorie, Aarhus Universitet På trods af anonymiteten og det manglende fysiske nærvær der kendetegner Internettet, findes der utallige eksempler på, at virtuelle fællesskaber dannes, og med MySpace websidens over 150 millioner profilindehavere fra hele verden må man konstatere, at websidens virtuelle fællesskab har en overbevisende tiltrækningskraft. "MySpace.com - a place for friends." Sådan lyder websidens overskrift, og under menupunktet 'About Us' finder man en bredere introduktion af sidens formål: "MySpace is an online community that lets you meet your friends' friends.
Det drejer sig altså om at skabe netværk, begrundet i Stanley Milgrams "Six degrees of separation"- tese.. Psykologen Milgram lavede i 1960'erne et forsøg, hvor breve blev delt ud til tilfældige afsendere, der så skulle sørge for, at brevene kom videre til en bestemt modtager. Hvis afsenderen ikke kendte modtageren, skulle han i stedet sende brevet til en, som han mente havde større chance for at kende modtageren og så fremdeles. Milgrams eksperiment viste at de breve, der nåede frem til modtageren, i gennemsnit havde passeret 5,8 personer. Heraf stammer teorien om, at alle mennesker på jorden er forbundet igennem maksimalt seks led, som eksemplet med Kevin Bacon hentyder til. Første skridt på vej til fællesskabet Som ny bruger på MySpace opretter man en profil og udfylder to standard kommentarfelter under fanen 'About Me'. Her beskriver man sig selv med egne ord samt 'Who I´d like to meet', som enten kan bruges til at afgrænse hvilke mennesker, man ønsker at få kontakt til eller til humoristiske og måske reelle bud på specifikke personligheder, som betyder noget for én. Dette kunne være Dali Lama, Che Guevara eller måske David Brent fra komedieserien 'The Office'. Endvidere udfyldes felter med interesser indenfor musik, tv, litteratur samt personlige detaljer såsom seksuelle tilhørsforhold, etnicitet, fysisk fremtræden, indkomst, beskæftigelse m.m. Her bekender man også, hvad ens hensigt med en profil på MySpace er: 'Networking', 'dating' eller 'friends'. Af øvrige muligheder kan man føre en blog, oprette et billedalbum, tilføje musik eller video, føre en kalender og meget mere. Endelig kan man selv designe sin profilside ved hjælp af editeringsprogrammer, som websiden stiller til rådighed, eller som man kan 'google' sig frem til. Her kan man vælge skrift ud fra type og farve, man kan ændre baggrundsfarve, og man kan tilføje billeder og musik. Websiden MySpace er altså konstrueret, så den giver det enkelte individ rum og motivation til kreativitet, og alle ovennævnte træk er virkemidler, som tillader det enkelte individ at præge sin personlige profil, og derved pleje behovet for selviscenesættelse. At få foden indenfor Samtidig med at websiden lader individet iscenesætte sig selv på alle tænkelige måder, formår den at give den enkelte en følelse af at tilhøre et netværk med omfattende muligheder for fællesskabsdannelse. For at indtræde i et netværk med andre brugere skal man først 'accepteres'. Dette sker ved at fremsende en anmodning til en anden bruger via fanen 'Add to Friends'. Herefter er man nødt til at vente på, at den anden bruger accepterer ens anmodning, hvorefter man, i tilfælde af accept, bliver tilføjet hinandens netværk. Nu kan man lave en 'top-friends'-liste over de tætteste venner og hermed både bekræfte og forstærke båndende med øvrige brugere, eller man kan anvende denne liste som led i selviscenesættelsen ved at tilføje for eksempel musiknavne, som har betydning for en. Kommunikationen imellem brugerne foregår igennem et internt e-mail-system, men også via en liste med kommentarer fra de øvrige brugere man er i netværk med. Disse kommentarer popper op på profilsiderne, hvor alle kan se dem, og kan være af moderat men også af mere personlig karakter. Herved opstår en flydende grænse imellem profilindehaverens private og offentlige sfære, da profilindehaveren bevidst (bevidst - for der er faktisk mulighed for manuelt at redigere eller slette disse kommentarer) kan vælge at offentliggøre dele af mere privat karakter, hvilket kan ses som endnu et led af selviscenesættelsen. Når profilindehaverne bevidst vælger at offentliggøre visse dele af deres private sfære, kan det være fordi man gerne vil opretholde en fornemmelse af autenticitet, troværdighed og ærlighed omkring sin profil, hvilket viser, at der findes en forpligtigelse overfor fællesskabet, som betyder noget. Indskrivningen i fællesskabet på MySpace fratager altså ikke det enkelte individ muligheden for at præge sin personlige iscenesættelse eller muligheden for at pleje de individuelle behov. Den bevidste selviscenesættelse viser, hvordan brugerne på websiden benytter profilerne til at shoppe imellem identiteter og fællesskaber indenfor MySpace. Selviscenesættelsen bliver altså en form for kommunikation rettet mod netop de aktører, som man ønsker at indgå fællesskab med ud fra affektive behov og æstetiske smagspræferencer. Det individuelle fællesskab At danne fællesskaber omkring individuelle behov samt emotionelle og æstetiske smagspræferencer er noget, som sociologen Michel Maffesoli teoretiserer omkring. Han ser de sociale interaktioner i nutidens samfund, som baseret på emotionelle og æstetiske tilhørsforhold af affektiv karakter uden rationelle eller kognitive formål. Denne grad af interaktion danner efemere fællesskaber, af Maffesoli benævnt 'neo-tribale' fællesskaber, som på trods af deres tilfældige og umiddelbart overfladiske karakter ikke er uden betydning for individet. Tværtimod står selve samværet tilbage som vigtigste formål og disse tilsyneladende overfladiske fællesskaber, som dannes ud fra individuelle behov, kommer til at erstatte de traditionelle fællesskaber af rationel og kontraktlig karakter. Fællesskabet er altså ikke ved at blive afskrevet fra menneskets sociale scene men er blot ved at ændre karakter, og karakteren af de nye fællesskaber vender sig bort fra fælles værdier til netværksbaseret individualisme efter behov og interesser. Formålet, mener Maffesoli, er selve fællesskabet og en fælles følelse af at tilhøre fællesskabeti. I lyset af dette kan man se, hvordan samværet over MySpace kan være meningsfuldt og have værdi for den enkelte uden nødvendigvis at referere til en større moralsk eller formålsmæssig indskrivelse. Optagelsen i fællesskabet som rituel handling Optagelsesprocessen i fællesskabet vidner om, hvilken betydning fællesskabet har for det enkelte individ, ved at selve processen kan siges at være af kontraktlig og nærmest rituel karakter. Tom F. Driver arbejder med, hvordan man igennem liminale faser, som er overgange i 'den virkelige verden' med en aura af ekstra-hverdagslig karakterii, til tider konstituerer sig selv igennem egne små ritualer, som skal tjene til at give ekstra betydning for den enkelte. For overhovedet at kunne kommunikere med andre brugere på den åbne kommentarliste må man være optaget og accepteret i andres netværk. Rent praktisk bliver man dette ved hver gang at gennemgå samme monotone proces: man skal, når man har fundet én, man gerne vil i kontakt med, lave en 'friend request', altså en slags forespørgsel om man skal være virtuelle venner, ved at klikke på 'add to friends' inde på personens profil. Herefter bliver man nødt til at vente på at blive accepteret. Endelig afslutter man i de fleste tilfælde processen ved officielt og åbenlyst at takke for accepten på kommentarlisten. Udover at denne taksigelse kan ses som en høflig gerning overfor dem, man nu danner fællesskab med, kan det også ses som et symbol, der tilkendegiver og stiller til skue overfor det potentielle publikum af andre MySpace-brugere, at man har gennemgået 'indvielsen', hvilket forstærker følelsen af at tilhøre fællesskabet. Der er altså en skarpt optrukket grænse, der bestemmer, om man er udenfor eller indenfor netværket, og denne grænse eller overgang bliver dermed den liminale fase i fællesskabskonstitutionen. Med de ritualiserede gentagelser kan man tale om en retorik, der for brugerne tjener til at autorisere og legitimere MySpace-fællesskabet. Og da ritualet er skabt af brugerne selv, kan man også se, hvordan ritualet ikke bare spejler en social orden, men er med til at danne den sociale orden indenfor dette virtuelle fællesskab. Ritualiseringen fungerer herved som konstitution af fællesskabet til gavn for det enkelte individ, og samtidig kan ritualiseringen ses som et forsøg på at bevare en snert af nogle traditionelle værdier og ideologier som nærhed, overskuelighed, tryghed og fællesskab i traditionel forstand. Her er Manuel Castells beskrivelser om en forskydning fra fællesskabet til netværket dækkende. Han foreslår, i lyset af den nye medierede interaktion, en omdefinering af , hvor der lægges mindre vægt på de kulturelle elementer og større vægt på fællesskabernes understøttende rolle for individerne. Han skriver: "Den dominerende tendens i udviklingen af sociale relationer i vore samfund er stigningen af individualisme i alle de måder, den kommer til udtryk på"iii. Fællesskabet dyrkes ud fra den enkeltes smagspræferencer og behov, og ikke ud fra lokale fællesskabsmæssige tilhørsforhold eller familiebindinger m.m. At individerne selv skaber en form for kontraktbinding ved at indgå i ritualiserede netværk med øvrige brugere er derfor, i lyset af individualismen og de selvcentrerede fællesskabsdannelser, med til at styrke profilindehavernes loyalitet overfor internetfællesskabet. MySpace lader sine brugere udleve vigtige dele af deres sociale liv over nettet, og forstår samtidig at tilgodese den vekselvirkning der opstår imellem det enkelte individs behov for selviscenesættelse samt et behov for at føle et tilhørsforhold til et fællesskab i en hyperkompleks og globalt uoverskuelig verden. i Maffesoli, Michel: The Time of the Tribes - The Decline of Individualism in Mass Society, Sage (1988) 1996, s. 28. ii Driver, Tom: Ritual, Theater and Sacrifice (s.79-106) in: Liberating Rites. Understanding the Transformative Power of Ritual, Harper 1998, s. 82. iii Castells, Manuel: Internetgalaksen - Reflektioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet Systime (2001) 2003, s.124. |
| Senest opdateret ( Torsdag, 03. Juli 2008 08:45 ) |
