Interaktiv film har endnu ikke markeret sig ved at anvende interaktive muligheder på en vellykket måde, og måske er tiden inde til at give fortabt i forhold til traditionel film kombineret med interaktivitet. Skal interaktiv film være attraktiv og på forkant med tidens trends, kræver området nytænkning og kreativitet med slagkraft. Hvad om vi i fremtiden leger eller spiller en interaktiv film?

Af Tina Maahn Hjorth-Jensen, Cand. Mag. i Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet

Det klassiske paradoks

Historiefortælling har med nutidens teknologi flyttet sig markant. Det er blevet det helt store spørgsmål, hvordan man skaber historier til medierede verdner, som f.eks. computerspil, virtuelle miljøer osv., og hvordan brugeren på bedst mulig måde får indflydelse på disse historier.

Det vigtigste i forhold til interaktiv fortælling er, at brugeren får mulighed for at lave afgørende og interessante valg. Lige præcis her ligger udfordringen også, fordi det klassiske paradoks netop spænder mellem på den ene side at styre en historie og på den anden side at give brugeren kontrollen over samme.

Ikke desto mindre kan det fastslås, at den interaktive fortælling er kommet for at blive, men dog synes ikke alle genrer at være lige velegnet til at rumme det interaktive element. Den interaktive film har mødt stor modstand. Nogle mener sågar, at termen er en selvmodsigelse i sig selv, og der hersker da også markant forvirring om, hvad begrebet egentlig refererer til. Her møder interaktiv film sit første problem, idet den totale genreforvirring tydeligvis er at spore hos publikum. Det almene multimediepublikum aner simpelthen ikke, hvad de skal forvente sig af genren.

Eksperimenternes tid

Selvmodsigelse eller ej har muligheden for at interagere i interaktiv film utvivlsomt endnu ikke bragt den interaktive film op på hylderne ved siden af de bedst sælgende film eller computerspil. Faktisk skal man lede længe efter en fysisk butik, som på nogen som helst hylde end har en interaktiv film.

Uden at dvæle for meget i de første eksperimenterende interaktive film skal vi dog være dem taknemlige, for uden forløbere så området meget anderledes ud i dag. Med afsæt i blandt andet aktionskunsten og videokunsten fandt man inspiration til de første interaktive film. I 1992 producerede Bob Bejan den første kommercielle interaktive film med titlen 'I'm Your Man'. Publikum skulle undervejs stemme om, hvordan handlingen skulle forme sig, hvorfor biografsæderne var udstyret med knapper til dette særlige formål. Det viste sig hurtigt, at publikum blev trætte af denne form for kollektive interaktivitet, og man anså efter debutens korte tid i biograferne den interaktive film som bedst egnet til individuel brug. Med DVD-ens fødsel i 1998 åbnede det op for interaktiv film til privat brug og dermed til individuel brug, og den interaktive film skulle derfor bekymre sig om et problem mindre.

Siden er der også herhjemme blevet eksperimenteret med den interaktive film med støtte fra bl.a. Dansk Film Institut. Et af de større projekter er 'Switching' fra 2003, som er instrueret af Morten Schjødt. 'Switching' er nyskabende i sin interaktive form og er karakteriseret ved at være opbygget omkring loops, men heller ikke den har haft held med at eliminere genreforvirringen hos publikum, hvis man da overhovedet kan tale om et sådant. Alligevel overrasker den på positiv vis på flere måder - desværre i høj grad fordi man ikke har store forventninger. Meget er gået galt i 'Switching', men rent filmisk fremstår den som et kvalitetsprodukt i stil med mange af de velkendte danske serier og dogmefilm. I modsætning hertil findes der andre produktioner, hvor eksempelvis skuespillet på det nærmeste smerter enhver filmelskers sanser. Alt andet lige kan 'Switching' i denne eksperimenternes tid føjes til listen over interaktive film uden et publikum, og det er i sidste ende det, det handler om i underholdningsøjemed.

Videre i programmet

Men hvad så med at komme videre i programmet og acceptere, at alt ikke kan gøres attraktivt med interaktivitetens blotte tilstedeværelse? Og hvorfor overhovedet beskæftige sig med interaktiv film? Et argument er, at potentialet er åbenlyst. Film kan i kraft af de levende billeder tilbyde en æstetisk oplevelse og identifikationsmuligheder, der kan medvirke til en indlevelse, som computerspillet end kun kan drømme om at tilbyde. Trods hidtidige eksperimenter, der på det nærmeste er slået ihjel, før drejebogen er døbt, lever håbet om interaktiv film derfor videre.

Når alt kommer til alt, træder filmen i karakter ved netop at være film, og det interaktive element fungerer tilsyneladende ikke i kombination med den traditionelle film. Der må derfor gives slip på den romantiske forestilling om interaktiv film som et sidestykke til den traditionelle film. I stedet bør man snarere overveje interaktiv film som et sidestykke til computerspillet.

Interaktiv film som leg

Ud over at computerspillet tilbyder en oftest vellykket interaktivitet, manifesterer det sig gennem legen, og netop her er der inspiration at hente for den interaktive film. I forbindelse med hidtidige eksperimenter har brugeren af interaktiv film ofte været i tvivl om formålet med interaktiviteten samt sin egen rolle i forhold til historien. Det, som interaktiviteten kan i legens regi - og dermed i computerspillet regi, er at involvere brugeren, og det aspekt har i særdeleshed været en mangelvare i interaktiv film hidtil.

Med legen in mente kan interaktiv film indtræde i en ny æra. Forestil dig at du i 'Saving Private Ryan' selv kunne være med til at bestemme strategien, eller at du i 'Casino Royale' kunne indgå aktivt i det pokerspil, som foregår, eller hvad om du i 'The Aviator' simulerede at være pilot? En sådan tænkning fordrer i praksis, at man kombinerer en række elementer fra computerspillet med de levende billeder fra filmen. Eksempelvis bliver menuformen sandsynligvis uundværlig i forhold til at skabe overblik over mulighederne. Man kunne også forestille sig medbestemmelse i forhold til den karakter, hvorom historien centrerer sig. Jo mere kontrol publikum, eller rettere brugeren, føler, han eller hun har over karakteren, jo bedre forudsætninger er der for involvering og indlevelse hos brugeren. Der kan eksempelvis være tale om kontrol over fysiske karakteristika eller særlige egenskaber.

Rent filmisk ligger der et problem i produktionen af flere forskellige forløb, idet det bliver meget omfangsfuldt at optage differentierede muligheder. En løsning på dette problem kunne være special effects og brug af kunstig intelligens. Der er ingen tvivl om, at en sådan form for interaktiv film vil involvere publikum væsentligt mere, end forløberne har lagt op til, og der er heller ikke tvivl om, at det i praksis er langt mere avanceret at producere end traditionel film. Men henleder vi igen opmærksomheden på computerspillet, viser det sig jo, at et sådant arbejde giver betydeligt afkast. Med økonomisk vilje og en smule kreativitet kunne vejen til publikum meget vel være banet for interaktiv film. Der er dog ikke meget, der peger i retning af en sådan økonomisk vilje til trods for, at kreativiteten nok findes, så alt tyder desværre på, at den interaktive film som underholdning bliver ladt i stikken.

Interaktiv film i anden regi

Dog må man også lade interaktiv film komme til sin ret ved at tilføje, at alt her i verden naturligvis ikke er ment som underholdning. Derfor bør man anskue interaktiv film og hidtidige eksperimenter fra forskellige vinkler. Som så meget andet eksperimentarisk materiale rammer interaktiv film i første omgang ikke det brede publikum, og man bør derfor, ikke som kontrast, men nærmere som supplement, også anskue interaktiv film som eksempelvis kunst. Den interaktive film er da også anvendt i mere vellykket stil på andre områder som eksempelvis i undervisningsfilm eller dokumentarfilm.