| To perspektiver på filmbranchens networking | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Networking er et monster af et begreb, som de fleste af os stadig forsøger at blive kloge på og arbejde konstruktivt med. I et mix af dansk forlegenhedskultur og Jantelov har networkingen haft trangere kår herhjemme end i for eksempel USA, hvor plejning af netværk på universiteter og arbejdspladser dyrkes som en sportsgren. Så langt er vi endnu ikke nået i andedammen, men følgende artikel kigger nærmere på en af de brancher, hvor networkingen er langt fremme og i lang tid har virket som en helt igennem legitim måde at gebærde sig på, både som arbejdsgiver og -tager. Af Søren Rune Knudsen, Medievidenskab, AU På Avedøre Kaserne er morgeneksercits og mugne majorer for længst byttet ud med kameraer, klippesuiter og store tanker om stor filmkunst. En lang række af landets fremmeste filmselskaber har til huse på dette lille, afgrænsede område, og vi har stukket hovedet ind hos ét af dem for at høre, hvordan og i hvor høj grad networking spiller en rolle i den danske filmbranche. På Nimbus Film har vi sat begge ender af organisationshierarkiet stævne. Vi har talt med den administrerende direktør Jørgen Ramskov og den nyansatte produktionsassistent Karen Nørøxe til en snak om networking fra hver deres perspektiv. Vejen til Nimbus Jørgens og Karens veje til Nimbus er i en vis grad forløbet på samme måde, nemlig uden om stillingsopslag. Førstnævnte, fordi han i sommeren 2006 fik tilbudt og takkede ja til en forespørgsel fra Nimbus' grundlæggere og producenter, Birgitte Hald og Bo Ehrhardt, om han var interesseret i en stilling som administrerende direktør for Nimbus Film. Sidstnævnte, fordi hun, efter at have tilbragt et semester af sin kandidatuddannelse (Medievidenskab i Århus) i praktik på Nimbus Film, gik rundt og spurgte på firmaets kontorer, om de kunne bruge hendes nyligt tilegnede assistenttalenter. Her var der bid hos produktionsleder på spillefilmen FLAMMEN & CITRONEN, Kristina Kornum, som ansatte Karen i en fuldtidsstilling under hele filmens optageperiode. Så mens Jørgen på sin vis blev 'headhuntet', ja så var Karen selv i brechen for at finde sig et job, men i begge tilfælde har der vel været tale om networkingprocesser? Lad os høre hvad hovedpersonerne selv mener, gemmer sig bag den engelske term. Hvad er Networking? Karen: "Indenfor filmbranchen er det er det en stor del af arbejdet, at man altid sørger for at have et godt forhold til dem, man arbejder sammen med, fordi det åbner op for muligheden for jobs senere hen. Så noget med at snakke med en masse folk, være åben og vise hvem man er og hvad man står for, og så håbe på, at de synes det er lovende, så man kan få jobs senere hen." Jørgen: "Networking er ikke kun stillingsopslag, men også tjenester, handler og ydelser, man gør for hinanden. Sådan er det jo, og sådan har det altid været, hvor det så tidligere har heddet loger eller laug. Der er mange, der suser rundt og networker rigtig meget, og nogle gange synes jeg sgu det er spild af tid. Men jeg anerkender, at det er meget lettere at ringe til en person, jeg tidligere har snakket med og sige: 'Vi har et problem', end det er at komme ind ad døren til nogen, du ikke kender, med samme forespørgsel. Så det indgår som en del af mit job at networke." Karen: "Nu har jeg ikke været i filmbranchen så længe, men mit indtryk er, at det er sådan man gør det. Man går ikke ud og afleverer en skriftlig ansøgning og kommer til samtale og sådan noget. Fra mit synspunkt er det meget med at networke, altså at lave et godt stykke arbejde dér hvor man er nu, så man kan lære nogen at kende og derfra blive anbefalet videre til et nyt projekt. Så det gælder om hele tiden at have følere ude, da det går fra job til job og fra mund til mund. Det hele kommer an på anbefalinger fra andre." Jørgen: "Med hensyn til networkprocesser, ja så kan du tage til Cannes, til Berlin eller til Bodiluddeling og se networking. Og networking er jo at snakke med en instruktør, om hun skal over til os at lave noget eller snakke med en klipper, om hvordan vi skal løse eventuelle problemer, eller snakke med en anden producent om hvad de får af aftaler hos udlejningsfirmaerne. Så det er alle de mønstre." Karen og Jørgens forskellige optikker på emnet giver et godt helhedsbillede af, hvordan networking fungerer overalt i filmbranchen: Fra vigtigheden af at udvise talent og engagement på settet som produktionsassistent, over forholdet mellem klipper, instruktør og producer, til filmens storpolitik, som den udfoldes på de bonede gulve i Cannes. Det er alt sammen vigtigt, og i det hele taget synes der at være en forståelse og respekt for networking på alle niveauer af produktionshierarkiet. En forståelse for, at enhver filmproduktion er afhængig af, at man finder frem til både den bedste runner, såvel som den bedste udenlandske storinvestor ved hjælp af networking. Men hvordan gøres dette i praksis? Hvordan sikrer man den bedste kvinde til jobbet, når man ikke hiver ansøgninger ind fra 200 potente, nyuddannede Samson-læsere? Kvalitetssikring nedefra og op Jørgen Ramskov forklarer, at der er et sted, hvor Nimbus altid kvalitetssikrer og filtrerer gennem ansøgninger og samtaler, og det er (sagt med et glimt i øjet) 'i bunden af fødekæden'. Således ansættes firmaets praktikanter fra universiteter, handelshøjskoler m.m. efter stillingsopslag og samtaler. Hvis man slipper gennem dette nåleøje, har man så at sige fået foden indenfor, hvorefter muligheden for yderligere avancement er tættere på; selvfølgelig forudsat præstationerne stadig er til det. Jørgen uddyber: "Vi arbejder sammen med dem, vi kender, vi spørger om de er ledige, og hvis ikke de er ledige, så spørger vi, om de kender nogen eller kan anbefale nogen". Det var i dette felt, at Karen Nørøxe var dygtig og pågående nok til at opnå sin stilling som produktionsassistent på en af danmarkshistoriens største spillefilm. Og det var da også med en veltilrettelagt plan, at hun stemte dørklokker rundt på Nimbus-kontoret i jagten på et job: "Jeg havde min faglighed og mine evner, som jeg kunne kaste i puljen og sige 'det er det jeg kan komme med', og så kunne jeg jo bare håbe, at der var nogle der ville sige 'det er lige hvad vi har brug for'." Og det var lige nøjagtigt, hvad der var brug for. Karen klarede kvalitetssikringen og fik sig et job med muligheden for at suge endnu mere nyttig viden til sig og udbygge det vigtige netværk. Og således lyder det jo rigtig godt med al den networking, men er der ikke en bagside af medaljen? Herunder ser vi lidt nærmere på det gode og det knap så gode ved networkingen: Plusser og minusser Jørgen: "Det dårlige er, at man ind imellem ikke får afsøgt markedet og dermed opdager nogen, hvor man tænker 'wauw, hvor fanden har du gemt dig henne'. Det er en svær branche at komme ind i, men når du først er inde, så er du med i spekulationen. Groft sagt, så er det eneste sted at komme ind i branchen nedefra, og så uddanner du dig til et eller andet. For eksempel ser man også, at dem der er jurister i branchen, også har været runnere på en film. På den måde eksisterer risikoen for indavl, så vi pludselig alle sammen render rundt med nogle meget underlige næser, men det er naturligvis ude i ekstremerne. Den veludviklede networking i filmbranchen kan i yderste konsekvens fungere som en mur udadtil og udelukke nogle wauw-talenter fra at komme ind i branchen. Ramskov giver et sjovt, men ganske relevant indavlseksempel for at illustrere det lukkede miljø og anbefaler så i øvrigt at få en relation til miljøet tidligt, fx som runner, hvis man virkelig brænder efter at komme indenfor. Jørgen: "Det gode er, at du får nogle mennesker, som nogen har sagt god for, og som du ved kan løse de opgaver, du har brug for. Altså i stedet for et opslag, hvor du søger nogen, som har nogle formelle kvalifikationer og som laver en god optræden til deres samtale, og tre måneder inde i ansættelsesperioden tænker du: 'Hvordan fanden endte jeg op med ham her?'. Det er klart, at når du networker, og du besætter jobs på den måde, så vil du typisk vide noget om personen og enten blive advaret mod eller opfordret til at ansætte ham. De gode råd Vi vil slutte med et par gode, velmente råd fra interviewets to hovedpersoner. Først Karen Nørøxe, der netop nu er udøvende networker for fuld udblæsning: "Man skal ikke tænke så meget over spidse albuer og kom frem, kom frem, kom frem. Man skal vise de ting, man kan, og ikke vente på, at der kommer nogen og prikker én på skulderen og siger 'hey må jeg ikke lige se, hvad du kan'. Man skal selv være fremme i skoen, men man skal heller ikke bilde folk ind, at man er noget, man ikke er." Og selvfølgelig fra Jørgen Ramskov, der som uddannet journalist og med erfaring fra job som nyhedsreporter og som chef på både DR, DFI og Nimbus Film har iagttaget og udøvet networking på mange forskellige måder: "Networking kommer aldrig til at erstatte dygtighed. Det kan godt være du skal bruge en masse tid på at networke, men du skal fanme ikke bruge den på bekostning af at blive dygtig. Pas dit arbejde og prioriter læsegrupper frem for netværksgrupper." |
| Senest opdateret ( Mandag, 08. marts 2010 21:03 ) |
