| Mentorordninger – en rustning til erhvervslivet | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Mentee "Jeg hedder Anne Mette Scharling. Jeg har læst grunduddannelsen på nordisk i 2 år, hvorefter jeg skiftede til medievidenskab. Jeg skal snart i gang med mit speciale, så jeg er meget tæt på at afrunde mit studieliv. Udover mine studier er jeg redaktør på Delfinen i Aarhus. Mentor "Jeg Hedder Lisbeth Scharling, og jeg er journalist. Det har jeg været siden 1984, hvor jeg blev uddannet. Derefter har jeg arbejdet på Stifttidende og på Jyllands-posten, både på papiravisen og på netavisen. Derudover er jeg uddannet coach og enneagramtræner." Som studerende kan det være svært at komme fra studiemiljøet og ind på arbejdsmarkedet, virksomheder og studerende imellem findes en del fortegnede fordomme, som kan være svære at komme til livs, når nyuddannede skal tage deres første skridt i de uafprøvede omgivelser. Indgangsbilletten til erhvervslivet skaffes ofte gennem opbyggede netværk, som kan tage en ved hånden, når man skal prøve kræfter med nye underlag. Mentorordninger kan hjælpe de studerende, når de skal ud i erhvervslivet. Dette ved at give personlig vejledning i forskellige erhvervsmæssige retninger og udvide de studerendes netværk. Samtidig kan mentorordningerne være en medstifter til at udslukke de forældede fordomme mellem studerende og virksomheder, som er opstået i de senere år. Af Lene Arentsen, Medievidenskab, Aarhus Universitet "Møderne med Lisbeth har gjort mig mere bevidst om, hvad jeg gerne vil, og hvad jeg synes er spændende i forhold til min uddannelse og mit fremtidige erhverv. De har fået mig til at tænke mig om og slappe af, så jeg har kunnet tænke mere konkret over, hvad jeg gerne vil beskæftige mig med. Jeg har derudover også fundet ud af, hvilke værdier, der er vigtige for mig som person, og som derved kan blive afgørende for mit erhvervsvalg." (Anne Mette) Navnet Mentor stammer fra den græske myte om Odysseus, hvor Odysseus' ven Mentor opfostrede Odysseus' søn i faderens navn, mens han selv var bortrejst. I universitets mentorordninger oplever denne myte en form for renæssance. Her mødes en person fra erhvervslivet med en kandidatstuderende for bl.a. at drøfte den studerendes fremtid. Det er forskellig fra ordning til ordning, hvad der snakkes om på møderne, og det er helt op til mentee og mentor selv at vurdere, hvad der er relevant for dem at snakke om. Mentee er ansvarlig for at møderne finder sted, og det er med udgangspunkt i dennes situation at strukturerne og målene for møderne sættes. "Vi har i alt holdt fire møder, ét hvor vi præsenterede os for hinanden og hvor jeg fik en rundvisning på Jyllandsposten, derefter havde vi et møde, hvor vi snakkede om mit speciale, og et hvor jeg tilbragte en hel arbejdsdag med Lisbeth på Jyllands-posten. Sidst har vi holdt et møde, hvor Lisbeth coachede mig i Værdier." (Anne Mette) I øjeblikket forløber en prøveordninger på Aarhus Universitet "Cand. Selv - Cand. mentor", hvor 75 par er blevet matchet sammen ud fra en ansøgning, de hver især har indsendt til studieforvaltningen på Århus Universitet. Denne ansøgning indeholder beskrivelser af f.eks. jobfunktion, uddannelse, erfaring og jobønsker. Herefter har de matchede par selv på den studerendes initiativ skulle afholde minimum 3 møder med omkring en måneds mellemrum. Både Mentee og mentor har fået nogle retningslinier, de har kunnet støtte sig til i forløbet, men i bund og grund har indholdet og målet med møderne alene været op til dem selv. Herefter skal der evalueres på møderne med henblik på en permanent ordning for de studerende på Aarhus Universitet. Lignende ordning kan også findes på andre uddannelsesinstitutioner som f.eks. Handelshøjskolen og ingeniørhøjskolen i Aarhus og på andre institutioner rundt om i landet, hvor de alle har oplevet stor succes med initiativet. Brobygning mellem erhvervslivet og universitetet Ideen bag mentorordninger er at benytte erfarne personer fra erhvervslivet som rollemodeller for de studerende, der snart skal ud i erhvervslivet. For mange studerende er der ofte ukonkrete og utrygge tanker forbundet med livet på arbejdsmarkedet, og for virksomheder kan der ligge store udfordringer i at ansætte personer uden direkte erhvervserfaring eller personer, som kommer fra en uddannelsesmæssig baggrund, de ansættende ikke præcis kender til. Med disse mentorordninger, hvor en mentor fra erhvervslivet og en mentee fra studiemiljøet møder hinanden, inden springet fra studieliv til erhvervsliv for alvor skal tages, gøres et forsøg på at bygge bro mellem universitetet og erhvervslivet og skabe en ide mellem de to om, hvad modpartens verden indeholder. Grundlaget for ordningerne er altså, at åbne øjnene både på mentor og mentee for mulighederne i universitetsuddannelserne. For at skabe så meget alsidighed som muligt i ordningerne har forvaltningen forsøgt at matche parrene sammen, så de ikke passer som fod i en hose til hinanden. Dette betyder, at en mentor med ekspertise i advokatmiljøet ikke får en jurastuderende som mentee, og en cand. merc. ikke sættes over for en økonomistuderende. "Det ville ikke være nær så interessant for mig at have en journalistelev, som at have Anne Mette. Jeg kender fuldt ud til journalistelevernes baggrund, hvorimod jeg ikke kender det mindste til Anne Mettes baggrund. Derved får jeg kendskab både til universitetslivet, som jeg jo ikke selv kommer fra og til en konkret uddannelse."(Lisbeth). Studerende kan øjne mulighederne i deres egen uddannelse for at gå forskellige veje, når de er færdiguddannet, og mentor kan bl.a. få øjnene op for nye og anderledes kompetencer end dem han/hun normalt omgås. "Både for mentor og mentee handler det mest af alt om at få kontakt til enten erhvervslivet eller universitetslivet. Det er ikke nær så vigtigt, hvilken uddannelsesmæssige baggrund mentoren har i forhold til mentees uddannelse, der ligger en større udfordring og fordel i ikke at have den samme baggrund"(Lisbeth) I mange andre typer af mentorordninger har mentee og mentor en eller anden fælles referenceramme, som de kan relatere til i møderne. Det kan f.eks. være fælles arbejdsplads, fælles kollegaer eller arbejdsopgaver. Dette er ikke tilfælde i universitets mentorordninger, her er mentor og mentee ikke en del af den samme kontekst og har derfor ikke en fælles referenceramme, som andre mentorordninger har. "Det gode ved denne type mentorordninger er helt sikkert, at man får en ny verden helt ind under neglene og ser, hvad den præcis består af. Lige netop i denne mentorordning handler det jo også om at komme overgangen fra studie til erhverv, som mange studerende frygter, til livs, og derved blive mere afklaret med fremtiden. Ved at få så godt et indblik i et erhvervsliv, som denne ordning giver, bliver man hjulpet godt på vej." (Anne Mette) Selvom mentor ikke kender til mentees uddannelse, kan hun godt sætte sig ind i mentees situation og vejlede og hjælpe hende på det niveau, hun befinder sig. "Mentorordninger er noget, jeg privat deltager i, men fordi jeg tænkte, det kunne være spændende for Anne Mete også at se, hvad jeg laver og ikke kun høre om det, så tog jeg hende med ud på Jyllands-Posten en hel arbejdsdag. Her fik Anne Mette lov til a skrive en netartikel, og jeg fik som sådan en lille smagsprøve i, hvordan hun arbejder." (Lisbeth) Indblik i forskningsmiljøet Rollen som mentor går i alt sin enkelthed ud på at være et slags forbillede for den studerende, og vise hende et udsnit af erhvervslivet. Mentor er en personlig vejleder, som kan svare på de spørgsmål mentee måtte have til erhvervslivet. Det er ikke mentors job at få mentees øjne op for netop mentors erhverv, men snarere at få hende til at føle sig mere tryg ved erhvervslivet og give hende en ide om, hvad der præcis venter i fremtiden. For mentor er der mange fordele forbundet med ordningen, både i forbindelse med mentors egen udvikling og i forbindelse med hendes erhvervsmæssige kompetencer. "Grunden til jeg tilmeldte mig ordningen var, at når nogen dukker op og stiller spørgsmålstegn ved mit erhverv og mit liv, gør det at jeg bliver nødt til at vende min egen virkelighed en omgang og tænke, hvorfor gør jeg egentlig det, jeg gør. Denne proces syntes jeg, kunne være utrolig givende i forhold til mig selv og mine egne værdier. Jeg bliver på et eller andet plan udfordret måske endda provokeret, og det er sundt at opleve, mener jeg."(Lisbeth) Mentorordninger kan give et indblik i hvordan den nye generation af studerende ser på sig selv og deres omverden; mentor kan også få udfordret sine vejledningsfærdigheder og måske endda sine egne faglige kompetencer ved at blive stillet over for en ny generation af studerende, som tænker på en anderledes måde end den generation, mentor selv er en del af. Derudover er det også en stor fordel for virksomhederne at være med i ordningen. De får f.eks. kontakt til nytænkende og engagerede studerende, som kan give inspiration til virksomheden i form af viden fra det forskningsmiljø, som de kommer fra på universitetet. Ordningerne giver virksomheden et godt outlook, og de viser, at virksomhederne tænker fremad. Samtidig kan de give dem et forspring, når de skal ansætte medarbejdere, da de får kendskab til flere uddannelsers kompetencer gennem ordningen. Det kræver ikke noget specielt af mentor at gå ind i denne ordning, vedkommende skal mest af alt have en lyst til at videregive noget af sin egen erfaring til en studerende og have en lyst til at sætte sig ind i den studerendes sted og give hende personlig vejledning. "jeg tror selvfølgelig, jeg har en fordel i at have en coaching uddannelse, når jeg skal vejlede Anne Mette, men jeg tror det er noget, alle ville kunne gå ind i og få glæde af. Ordningen giver intet at tabe, men alt at vinde. Det eneste man kan risikere at tabe, er tid." (Lisbeth) Netværker er alfa omega De studerendes til tider diffuse forhold til erhvervslivet kan skyldes den manglende vejledning som kan flytte dem rent personligt i forhold til deres jobønsker. Mange studerende ønsker vejledning, der giver dem et reelt billede af erhvervslivet, og som kan hjælpe dem til at blive afklaret med fremtiden. Derfor er mentorordninger utrolig givende for studerende, da de møder erhvervslivet i øjenhøjde og får personlig vejledning fra deres måske fremtidige kollegaer. Mentees rolle i denne ordning er at være den opsøgende og initiativtageren. Det er hende der skal vejledes og dette gøres bedst når hun er så aktiv som muligt. Ordningen giver mentee en gratis mulighed for at udvikle sig selv og blive klar til erhvervskarrieren "Jeg er blevet meget klogere på mig selv, og på hvilke retninger jeg gerne vil arbejde med, og selvom jeg stadig ikke er helt ud afklaret med min fremtid, har ordningen været utrolig givende i forhold til mig selv og mine karrieremæssige planer. Jeg er blevet klart bedre rustet til arbejdsmarkedet, og jeg har fået et link mere i mit netværk."(Anne Mette). Ordningen er interessant for de studerende på mange områder. Mentor kan f.eks. hjælpe mentee med at vinkle specialet, så det bliver interessant for de erhvervsmæssige retninger den studerende ønsker at bevæge sig. Derudover kan mentor motivere den studerende til at træffe forskellige valg og hele tiden videreudvikle sig selv og sætte nye mål for udviklingen. For den studerende kan det synes bedst at få en mentor, som ligger tæt på de drømme, hun selv har for fremtiden, men for hende ligger der også en lærerig udfordring i at få en mentor med andre kompetencer, som kan udvide hendes syn og hendes netværk i nye retninger. "Det er godt at få nogle netværk, som ikke ligner dem, man allerede er en del af, så sidder man jo bare og bekræfter hinanden i synspunkter. Netværk er alfa omega i mange sammenhænge, og sådan har det altid været. For de studerende er det særdeles vigtig at være opsøgende og interesserede i at udvide sine netværk på forskellig vis, så man ikke lukker øjnene for nogle muligheder." (Lisbeth) Både Anne Mette og Lisbeth kan anbefale mentor ordninger til alle, og de kan ikke se nogle ulemper i ordningen. "Man kunne tro at mentee får mest ud af en sådan ordning, men det er bestemt ikke rigtig, den er også utrolig givende for mentor, og jeg kan kun anbefale alle at deltage i ordningen." (Lisbeth) Lisbeth og Anne Mette har begge tænkt sig at fortsætte ordningen, fordi det har været meget fornøjeligt og givende for begge parter, og de håber, at ordningen bliver permanent for Aarhus Universitet, og at mange flere vil melde sig til ordningen. |
| Senest opdateret ( Torsdag, 03. Juli 2008 08:39 ) |
