Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox.php on line 195
Moving Media Studies – Remediation Revisited
Fejl
  • JFolder::files: Stien er ikke en mappe: /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox/addons
Moving Media Studies – Remediation Revisited
Onsdag, 03. oktober 2007 13:36   
Skrevet af Mads Jacobi Grøn
PDF Udskriv Email
Redaktionelt indhold - Artikel

PRESSEMEDDELSE - NY BOG OM DE NYE MEDIER. Sådan accentueres og lanceres Lars Qvortrup og Heidi Philipsens aktuelle bog Moving Media Studies - Remediation Revisited.


Af Mads Jacobi Grøn, Medievidenskab, Århus


Remediering af det allerede medierede


I 1999 udgav Jay David Bolter og Richard Grusin bogen Remediation: Understanding New Media. Et røntgenbillede på mediernes dobbelthed; medierne genbruger deres eget indhold og bytter plads. Lars Qvortrup og Heidi Philipsen sigter med denne opfølger på ny at diagnosticere mediernes tilstand med den samfundsperspektiverende lup i hånden. Bogens tematik og sprog er serveret i et format, der inviterer andre end blot det akademiske hof op til dans, og er endvidere et projekt, der kaster mange væsentlige og nødvendige diskussioner af sig.


Mange gode undersøgelser fødes ind i en spekulativ grundantagelse: "a communication does not transport the world, it in-forms the world". Dette ekspliciteres i Qvortrups indledende paradigmediskussion om, hvorvidt medierne blot transporterer information fra afsender til modtager, eller om medierne direkte påvirker informationen. En tilbagevendende diskussion, som bogen ikke giver noget entydigt eftermæle.


Bogens kodeord synes at være begrebet remediering (remediation), hvorunder det øvrige indhold favnes. Alle medier fungerer i dag som en form for remediering, idet et hvilket som helst medie, nyt som gammelt, forklares i lyset af andre medier.


 


Bred og konkret


Bogens styrke ligger i det moderlige vingefang og den case-orienterede fremgangsmåde. De i alt ti selvstændige afsnit er forfattet af mediefolk med forskellige processuelle og kompetencemæssige ståsteder. Kommunikation som begreb, hypermedialitet, remediering, medie-realisme mm. vinkles over mangfoldige tematikker: virkelighedsnærhed i biografen, mobiltelefoni i museumskultur, skulpturel gestus i sport, Lars von Triers trilogier, genealogiske fællesskaber på nettet og computerspil som læringsprocesser.


 


"Sport er lige præcis sport, (/komma/) fordi det ikke er ikke-sport"


I afsnit 5 undersøger Bo Kampmann Walther samspillet mellem to autonome systemer: medier og sport. Her anlægges både en strukturel og makrokosmisk vinkel med teoretisk rygdækning fra den allestedsnærværende Niklas Luhmann: "Sport er lige præcis sport, fordi det ikke er ikke-sport". I forbindelse med begrebet "eventness" zoomes der ind på en kamp, hvor verdensstjernen Raul Gonzalez fejrede en scoring som del af en skulpturel gestus til de triumferende tilskuere og snurrende kameraer. Denne vekselvirkning mellem casens konkrete 'zoomen-ind' og det olympiske blik via teoretisering og kontekstualisering gør bogen dejlig begribelig - og i sandhed anvendelig.


 


Lise Agerbæk og Lotte Jørgensen bidrager med et teknisk og finurligt afsnit, der omhandler metadata. Man koder en tekst med metadata, således at denne vil kunne genoptrykkes simultant i mange andre medier. Helt banalt går det ud på at udstyre teksten med en række tegn (koder), der angiver, hvordan computeren skal læse de forskellige afsnit. Denne form for 'single source publishing' afstedkommer desværre også, at historier af hverken almennyttig nyhedsrelevans eller faktuel tyngde vil kunne cirkulere verden rundt på få minutter.


 


Ingen brækkede knogler


Der er umiddelbart ingen tegn på brækkede knogler eller ondartede kræftknuder i røntgenscanningen af medierne i Moving Media Studies - Remediation Revisited. Men skyldes det, at der scannes med for bløde stråler? Stryges der for meget med og for lidt mod mediernes komplekse hårpragt? Umiddelbart nej. Dog savner jeg lidt, at de i højere grad havde medtænkt begrebet mediekonvergens i hele diskussionen af remediering og repræsentation af medierne i andre medier. På den anden side er det måske i virkeligheden det, alle teksterne kredser om. Men det kunne utvivlsomt have været interessant at få afdækket flere af de interaktivitets-potentialer, som galvaniseres og hvirvles rundt i mediekonvergensens malstrøm.


 


Pris: 248 kr - 213 sider, Forlaget Samfundslitteratur, Udgivet august '07

Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:26 )
 

Your are currently browsing this site with Internet Explorer 6 (IE6).

Your current web browser must be updated to version 7 of Internet Explorer (IE7) to take advantage of all of template's capabilities.

Why should I upgrade to Internet Explorer 7? Microsoft has redesigned Internet Explorer from the ground up, with better security, new capabilities, and a whole new interface. Many changes resulted from the feedback of millions of users who tested prerelease versions of the new browser. The most compelling reason to upgrade is the improved security. The Internet of today is not the Internet of five years ago. There are dangers that simply didn't exist back in 2001, when Internet Explorer 6 was released to the world. Internet Explorer 7 makes surfing the web fundamentally safer by offering greater protection against viruses, spyware, and other online risks.

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.