| En snegl på vejen... | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Af Stefan Jaworski ..er tegn på valg i Danmark. I hvert fald, hvis man skal tro mediernes og Christiansborgs ophidsede reaktioner på det landsdækkende fænomen, som i sommeren 2007 tordnede direkte ind på en tredjeplads på den nationale Top 5-liste over "Ting danskerne hader" (lige efter de to klassikere; "Vejret" og "DSB", der skiftes til at slås om førstepladsen). Tredjepladsen 2007, som i øvrigt forviste de stærke boblere, "Boligpriserne" og "Kantinemaden", til en fjerde- og femteplads, gik i sommer til et lille dyr med stor opmærksomhed. Dyret lyder det latinske navn "Arion lusitanicus", men er i folkemunde bedre kendt som... DRÆBERSNEGLEN! Denne dybt kedsommelige, husløse rødbrune snegl, har med sine langsomme, men skånselsløse nedslimninger af de danske parcel- og sommerhushaver gjort sig selv til et beklageligt selvskrevet samtaleemne ved alle parmiddage. Men derudover har den - interessant nok - også glimret ved at blive dét punkt på den politiske dagsorden, der tydeligst har sat de politiske partiers grundlæggende værdier og ideologier i spil i år. Midt i slagsmålene om skattelettelser og lønforhøjelser til alle, blev det overraskende nok debatten om dræbersneglen, der tydeligst viste os, hvad partierne egentlig står for. Og sikke et politisk debatniveau, vi har her i landet: De konservative synes, at dræbersneglen er doven og egocentrisk, og mener at den iberiske ædedolk burde tage sit borgeransvar på sig og aktivere sig selv ved og smide sin egen slimede krop ud af prydshaverne. Venstre synes, at dræbersneglen har lov til at være her, så længe den forsørger sig selv, og ikke snylter på samfundet eller blander sig i andres affærer. De radikale synes, vi burde indgå i en dialog med dræbersneglen på dens egne kulturelle præmisser for at sikre den bedst mulige integration af vores nye iberiske ven. Ny Alliance synes ikke noget, før de har spurgt deres vælgere. SF synes, vi burde udvise solidaritet med sneglen, som har svære kår på det økonomisk opskruede boligmarked, og som i andelstankens ånd vel har lige så megen ret til kolonihaverne som de mennesker, der tilfældigvis kom først. Enhedslisten har givet dræbersneglen en nøgleplads i partiet, ud fra partiets nye devise om, at hvis tolerance er godt, så er dobbelttolerance overfor en virkelig mærkelig snegl endnu bedre. Socialdemokraterne har haft for travlt med at løbe rundt som hovedløse høns til at synes noget konstruktivt. Men nu, hvor partiet har besluttet at løse alle kriser ved - som et andet smølfeparti - at erstatte hvert tredje ord i det danske sprog med ordet "velfærd", så har velfærdsdemokraterne nu endelig fundet deres politiske projekt: At få omdøbt "Arion lusitanicus" fra "dræbersnegl" til "velfærdssnegl". Dansk Folkeparti har - som altid - det klarest forståelige budskab: Sneglene er brune, de er ulækre, de kommer myldrende i hobetal fra sydlige himmelstrøg, fusker sig indover de danske grænser, formerer sig som rotter, hvorpå de invaderer og ødelægger vore fine, danske kolonihaver. De skal væk. Og det kan kun gå for langsomt. Dræb den snegl! Netop aflivningen af dræbersneglen blev det naturlige diskussionsemne i medierne hen over sommeren, og også her var opfindsomheden stor: Fra saks/kannibal-variationen ("Klip dem over, så æder de hinanden!"), over kogninger, benzinafbrændinger og motorplæneklipninger, til den meget populære ølfælde (som er en på én gang meget human og meget dansk måde at slå ihjel på). En iderig DR-journalist fik sågar den glimrende idé at bede mesterkokken Paul Cunningham om at koge udyret, for at se, om ikke nogle tricks fra den ypperste franske kogebog kunne få sneglen til at smage sådan lidt mere vinbjerg-agtigt,. Thi så kunne vi nemlig forene to store danske sommerglæder; lækkersult og sneglehad, og æde problemet væk. God idé. Spændende indslag. Som med DR's vanlige sans for sommerferie-sjusk desværre faldt til jorden med et brag, da historiens helt store clue - "Hvordan smager sneglen så?" - forsvandt i tågerne, da nogen bag pulten klippede ud tre sekunder for tidligt. Lige tidsnok til at se journalisten putte "Le snegl du mort" i munden, og lige før vi nåede at se reaktionen på hans fjæs. Hvordan smagte den!? Jeg ligger stadig vågen om natten i uforløst undren. Og sådan gik sommeren 2007. Med i silende regnvejr at betragte giganternes kamp: Velfærdssneglen mod Skattesneglen. Og med i stille undren at måtte konstatere, hvor snæversynede vi er blevet, når "Arion lusitanicus" gik hen og blev dét "politiske problem", der endte med at igangsætte hele valgkampen hen imod det (i skrivende stund) endnu uudskrevne valg. Nu er sommeren væk, og mindet om sneglen nedkæmpet af en skattelettelse, der lige akkurat kan betale et gult klippekort og to liter cola. "Så bliver der også råd til bøffer og rødvin", messer den glade vox-pop dansker i nyhederne. Og den politiske debat endte, hvor den begyndte. I kompostbunken. Ude i verden dør folk af sygdom, krig og hungersnød. I Danmark er der en brun snegl, der æder vores rabarber. Hav et godt valg. |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:25 ) |
