| Habermas og den virkelige verden | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Mange mediestuderende ser frem til praktiktiden med både frygt og spænding. For Niels Christian Nielsen blev tiden som praktikant i DRs strategiafdeling en lærerig tid midt i et rasende kaos af omstruktureringer of fyringsrunder. Af Niels Christian Nielsen, graduate student, Radio-Television-Film, UT, Austin, Texas Springet fra de trygge teoretiske tanker og kaffepauser til den dynamiske virkelige verdens deadlines er enhver kommende praktikants frygt. Sådan var det ikke, da jeg i foråret 2007 hoppede ind i mediedirektørens strategiafdeling i DR. Ikke at den virkelige verden ikke var der fra dag ét, for det var den: Der var mødetid tidligt om morgenen, så man oplevede det mærkelige fænomen at stå op før solen, og der var helt sikkert benhårde deadlines og derfor tusind ting at prioritere i bedst mulig rækkefølge. Men en af mine første opgaver bestod i at linke den akademiske verden og den praktiske journalistiske verden. Skriv udkast til en kronik, der med argumenter fra Jurgen Habermas' forestilling om offentligheden kan underbygge det, som er DRs overordnede mål i danskens tjeneste. Sådan lød opgaven. Meningen var at skrive en kronik, der kunne sætte skuden på ret køl igen efter de bølgeskvulp og panik på dæk, som DR-båden var ramt af på det tidspunkt. Det var blandt andet de økonomiske udfordringer, som blev afdækket i koncertsalsbudgettet i 2004, samt en ny generaldirektør, der satte en større omorganisering i gang i DR. På den måde var opgaven en blød landing, der mødte praktikanten, men den blev også en lære i den politiske virkelighed, som DR i høj grad eksisterer i. For bølgeskvulpene stilnede ikke af, og en positiv fremadrettet kronik ville blot være miskommunikation i en tung tid for DR. Det stormvejr, som ramte DR fra starten af februar, kun to uger efter praktikanten var begyndt at blande sine fedtede fingre ned i bolledejen, var starten på den krise, DR oplever i disse dage. Skandalen eskalerer Jeg tror nu ikke, at jeg var årsag til balladen, for der var andre stærke kræfter på spil. Men jeg var så at sige så heldig at opleve stormen på de indre linjer. Meget pludseligt blev jeg kastet ind i benarbejdet for at afdække argumenterne i DRs engagement i Afghanistan-dokumentaren 'Den Hemmelige Krig'. Det var DR2-Chefredaktionen, som arbejdede med sagen, men det var ganske enkelt ikke muligt for dem at afsætte ressourcer til at imødegå en så intens kritik. Først fra Forsvarsministeren og siden også Statsministeren, der efterhånden mente, at man burde lave en undersøgelse af hele DR. Jeg hjalp med at samle faktuelle facts og argumenter for siden at strukturere dem i vores udmelding om sagens indhold og proces. Ganske simpelt, måske, men man forsøger at holde tungen en anelse mere lige i munden, når Statsministeren er blandet ind i sagen. Det offentlige politiske pres fra regeringens side blev dog hurtigt overtrumfet af en anden presserende sag: DRs økonomi. Det var omkring starten af marts, hvor direktionen præsenterede de yderligere skærpede økonomiske forhold for DR, grundet DR-Byens færdiggørelse. Det krævede nu en reducering af DRs arbejdstyrke med 10 % og nedlæggelse af flere programmer. Ikke just gode nyheder for kulturinstitutionen i Danmark, men der var ikke andre veje at gå, for ingen andre end DR selv ville hjælpe med at finansiere Ørestadsbyggeriet. Dagen efter udmeldingen var en kaotisk dag; løbende kom der meldinger fra forskellige redaktioner og enheder, som havde nedlagt arbejdet i ren protest mod spareplanen. I strategiafdelingen mødtes vi, de 6-7 personer vi var, og fik snakket formelt om situationen. Hvis nogen af os var medlem af de rette fagforeninger burde vi sympatisere, men da vi kiggede rundt, var ingen af os medlem af disse. Som medarbejder i en stabsfunktion til mediedirektøren sidder man mærkeligt på mellemvejen, man er ikke arbejderen på gulvet (journalisten, der producerer dagens indhold) eller lederen (der bestemmer slagets gang). Det gælder især for praktikanter som undertegnede, der ikke har noget specielt tilhørsforhold til noget som helst, og ikke engang får løn for sit arbejde. Arbejdsnedlæggelsen var på det tidspunkt så grel, at al dagens produktion var lavet af de resterende medarbejdere, som, grundet DRs meget udspredte fagforeningsnetværk, stort set kun efterlod chefer og praktikanter til at levere på alle kanalerne. Da vores chef orienterede vores lille gruppe om dette, glimtede praktikantens øjne som stroboskoplys. Var dette tidspunktet, hvor alt går op i en højere enhed, hvor sted og omstændigheder tillader mikromuligheden for en life changing experience og en gryende karriere i praktikantens værtsdrømme? Jeg så for mig min karriere flyve afsted, det var nu, jeg frejdigt skulle melde; "Den klarer jeg, lad mig tage mikrofonen eller sædet foran kameraet, så skal jeg nok sørge for, at der bliver radio og tv til danskerne i dag, og gerne for fremtiden også." To sekunders eftertanke gav heldigvis besindelsen mulighed for at komme over mig. Selvom jeg kun startede min medievidenskabsuddannelse for at komme på skærmen, kalkulerede jeg mig frem til, at det ikke var nu, jeg skulle reagere. Meget heldigt, for selvom praktipladser åbner muligheder for fremtiden, så var det ikke sådan her, det skulle ske. Universitetserfaringer De ting, som man tager med sig fra uddannelsen, og som hjalp mig i hverdagens arbejde på DR, var rigtig mange. Når man laver internt nyhedsbrev og skal beskrive aktuelle share-, dæknings-, lytter- og hitstal, er det viden fra receptionsanalyser, man trækker meget på (Ikke rart at have en medarbejder fra DR Medieforskning ventende ved éns bord mandag morgen, efter at de har frigivet nyhedsbrevet fredag eftermiddag!). Når man skal klæde en mediedirektør på til en offentlig debat om DRs (u)mulige fremtid efter den enorme spareplan, er viden om det danske mediesystem utrolig hjælpsomt. (Hvad er medieordførerens politik, og hvor vil han dreje debatten hen?). Og når man skal konstruere en netside til intern kommunikation, trækker man på både tekniske og tekstanalytiske erfaringer fra webproduktionsfag. At jeg også så direkte skulle bruge dyrtkøbte Habermas-erfaringer fra kulturteoripensummet, havde jeg dog ikke regnet med. Men kaffen var superstærk og natten meget lang. Situationen er langt fra den, at universitetets læringsmiljø ligger alen fra den virkelighed, der er i branchen. Måske det ikke er hver dag, man omsætter Habermasteorier til public service-formål for DR, men andre fag, som jeg har oplevet på Medievidenskab i Århus - Mediesystemsanalyse, Receptionsanalyse og Webkommunikation har alle givet en ballast og evne til at forstå de store og mindre bevægelser, som man finder i mediedirektørens strategistab i DR. På den anden side fik jeg gennem praktikopholdet en masse oplevelser og hverdagserkendelser, som jeg aldrig har kunnet fornemme gennem teoritekster om dansk public service og DR. DR er alt for speciel og kompleks til blot at kunne erfares udefra. Jeg ved, at denne artikel næppe efterlader et generelt indtryk af hvad en normal praktikplads byder en studerende. Men jeg håber, at beskrivelserne her giver en ide om og en fornemmelse for de bevægelser og fænomener, som gør sig gældende for en public service-station med 3.000 kulturelt forskellige medarbejdere, en lang bureaukratisk historie og et budget, der stammer fra det, som danskerne har måttet fiske op af lommerne til at betale licens. Surrealistisk arbejdsplads Selvom det måske kan skræmme, så er København og DR en fryd for den levende sjæl! Hver morgen at hoppe på 5A-bussen ned af myldrende Nørrebrogade, skifte til Metroen på Nørreport, hoppe af ved DR Byen i den futuristiske Ørestad, gå forbi en ufærdig koncertsal sammen med mange andre DR-medarbejdere, og lukke sig selv ind i et hus fyldt af mennesker dedikeret til at levere kommunikation og kreativitet til en masse danskere. DR Byen er mere eller mindre surrealistisk, når man i det daglige bevæger sig omkring derude. At række hånden hen over helten Anders Lund Madsens tallerken i DRs kantine for at få fat i chilisaucen til mine tortillias. At vandre en stille aften ned ad gangen og ud af DR-slusen, mens man småsludrer om ingenting med en generaldirektør, der dagen inden havde fremlagt en plan for at minimere DRs kulturtilbud til Danmark: "Pyha, det blev sent i dag hva?, Nå, kom godt hjem, ses imorgen". Og så alle de folk, som man er lige ved at hilse på, men så kommer man i tanke om, at man kun tror, man kender dem, fordi man lige har set dem i fjernsynet. Selvom DR-båden nok kunne se ud til i disse dage at være beskudt af Lord Nelson, som han beskød hele den danske flåde i 1804 ud for Københavns fæstninger, så er DR i sig selv et dynamisk og historisk sted at være. Den gejst og ånd, der er - måske især med de nye fællesbygninger - er ganske enkelt forheksende og dragende. Måske på grund af de fantastiske (og forskellige) mennesker, man møder derude, men også fordi man som public service-medarbejder tjener dansken selv. |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:22 ) |
