| Skal politiske kommentatorer have en varedeklaration? | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Hvad mon det i virkeligheden betyder, når Anders Fogh Rasmussen siger: "Jeg har derfor indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget tirsdag den 13. november."? Vi må hellere spørge en af de politiske kommentatorer. De ved det. De ved alt. Af Rina Ditlevsen, ansvarshavende redaktør Sætter jeg det på spidsen? Ja! Men pointen er, at politiske kommentatorer i mange år har været opfattet som en art nødhjælpskasse, der skal hjælpe vælgerne med at hitte rede i politikernes skiftende udmeldinger. Betyder fx Foghs udskrivning af valget mon, at manden er presset? Eller betyder det, at oppositionen er lammet og har brugt alle deres kampagnekroner måneder før, da røster mente, at valget var nær? Måske betyder det bare, at han udskrev valg? Måske lå den rene mening bag udsagnet i selve udsagnet, inden det blev tærsket til døde af adskillige politiske kommentatorer rundt omkring på de forskellige redaktioner. Og sådan er det vel med mange politikeres ytringer. Det er lige før, at der groft sagt er flere politiske kommentatorer, end der er politikere. Som Rikke Hvilshøj forleden sagde, da hun efter sin tilbagetræden som integrationsminister blev interviewet i Go' Morgen Danmark: "Måske er det bare, som jeg siger. Måske skal der slet ikke findes nogen grund bag ved det, jeg siger...". Og det er det, jeg efterspørger. Netop det helt simple spørgsmål om, hvad politikeren selv siger. Har vi som vælgere, borgere, seere og lyttere mv. ikke krav på at høre sagen fra hestens egen mund og ikke altid tygget igennem af op til flere politiske kommentatorer? Der er en tendens til, at mange medier i dag hellere citerer analysen af et udsagn, end udsagnet selv. Nogle vil nu indvende, at de politiske kommentatorer har en underholdningsværdi i sig selv. Det er dem, der gør politik blot en lille smule mere spiselig for den almindelige borger. Ja og nej. Jeg mener, det har taget overhånd, når kommentatorerne er mindst lige så meget i vælten som aktørerne selv. Hvad er der galt med at lade modtagerne selv reflektere over det sagte? Bare engang imellem. Man kan jo spørge sig selv om, hvorvidt de politiske kommentatorer nu er så troværdige, som de bliver ophøjet til at være? Hvordan gik det egentlig for Henrik Qvortrup, da han ihærdigt prøvede at bære to kasketter - chefredaktør og politisk kommentator? Filmen måtte jo knække før eller siden. Det må da også betragtes som problematisk, at næsten alle markante politiske kommentatorer tidligere har arbejdet sammen på de forskellige politiske redaktioner rundt omkring. De fraterniserer, de kender hinanden for godt, de bliver filtret ind i deres eget netværk tæt på andre kommentatorer og også politikere. Er det troværdigt? Husk på, at mange af dem også har en baggrund som spin-et-eller-andet. De er blevet kynikere, og man kan jo spørge sig selv, hvorvidt de overhovedet regner politikken for noget og ikke blot fokuserer på magten. Alligevel mener jeg ikke, at de politiske kommentatorer helt bør udryddes. Overhovedet ikke. Men måske skulle man skære ned på antallet, så der ikke er et helt hold af dem. Og måske skulle man gå skridtet videre som i de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor politiske kommentatorer har bekendt flag. Det røde og det blå. Men kan alle politiske kommentatorer varedeklareres, og hvis ja, skal de det? Under alle omstændigheder trænger vi vist til en oprustning på seriøsitet og en kritisk holdning til de mange analyser af analyser af analyser af analyser af analyser af det sagte. På vegne af SAMSON ønsker jeg alle en glædelig jul og et godt nytår. |
| Senest opdateret ( Torsdag, 18. marts 2010 08:30 ) |
