| Søndag Aften Meget Søvnig | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
SAMS-seminar 2007 med titlen "Den Innovative Formidling" var helt enormt god underholdning og indeholdt et gennemarbejdet program, der stimulerede socialliv og intellekt såvel som smagsløg. Af Ane Vestbjerg Andersen, Danmarks Journalisthøjskole Pakket program Der var lagt op til en pakket weekend. Med 12 oplæg, to café-aftener med live musik og øl, en generalforsamling, et par døgns fuld beværtning, en håndfuld kaffepauser og mindst 70 nye potentielle bekendtskaber var det ikke sært, at søndag aften derhjemme virkede underligt stille og sluttede tidligt. Til gengæld kunne jeg glæde mig over, at langt det meste var saftigt. Ikke mindst maden. Tør start Det startede godt nok noget tørt, selvom kagen lige op til første oplæg var blød og lækker. Lektor Niels Ole Finnemann overtog i sidste øjeblik pladsen efter Morten Albæk, forfatter af "Generation fucked up?", og det var ikke mindre end et storslået forventningsskred, at pop-filosof blev erstattet med internetforsker. Morten Albæk havde imidlertid meldt afbud blot to dage før sin entré i IT-huset på Katrinebjerg, og så var gode dyr rådne. Niels Ole Finnemanns tilgang til begrebet innovation var dog på ingen måde blottet for filosofisk tankegang, og da den retoriske tone først var slået an, fandt dele af de vise ord vej ind på lystavlen. Alt i alt en rimelig erstatning, men unægteligt en drøj omgang for en ikke-akademiker at starte ud med. Deres udsendte erindrer en samtale, der fandt sted otte timer og et par håndfulde flaskeøl senere, der havde til formål at afdække, hvad manden egentlig havde fortalt, men som aldrig nåede længere end til "hvor er Niels Ole Finnemann dog bare helt vildt klog". Top of the pop Fredag gæstede også Henrik Dahl seminaret, og her var der pop- og lommefilosofi for alle pengene samt en let og underholdende tone, der lagde stilen for aftenens øvrige begivenheder. Dahl talte blandt andet om vore dages mangel på den ægte innovation, da kimen til nutidens teknologi og øvrige opfindelser blev plantet lang tid forinden af 'heroiske opfindere'. Det var anledning til en del spørgsmål fra salen i den senere paneldebat. Ud af Dahls kulørte lommebog af erfaringer i innovation var min personlige favorit anekdoten om Henrik Dahl, der erhverver sig en ny mobiltelefon, som han kan mærke ælde i lommen på ham allerede på vej ud af butikken. Denne lille overdrivelse skulle siden vise sig at få en helt enestående betydning for mit samlede indtryk af weekenden. Restaurant Katrinebjerg Middagen var en personlig forsendelse fra himmerige. Ikke alene havde hjernen kørt i vilde omdrejninger (mest under Niels Ole Finnemanns oplæg) og suget energien ud af en sitrende sulten krop, men middagen i sig selv var en kærkommen overraskelse. To kokke i hvide jakker skar kæmpe svinestege ud, der havde svær på størrelse med frimærker og som tilbehør var der flere friske salater, hjemmerørte dressings og bagte kartofler. Vinen var en kendis fra Netto, men velvagt og blev solgt til en rørende pris. Så jeg satte mig ned med min veninde fra skolen og legede, at vi var på restaurant, for det kommer vi ikke så tit. Der var faktisk ingen ende på vores taknemmelighed og overraskelse over det saftige traktement. Når jeg så tillader mig, som indikeret tidligere, også at kalde de potentielle bekendtskaber for saftige, så hænger det ikke sammen med omgang bag lukkede døre eller tungeslaskere, for det udeblev, men at jeg derimod aldrig har konverseret så heftigt og længe med både bekendte og ubekendte, som denne fredag aften i Katrinebjergs fredagsbar. Og det skulle række lige ud i søndag eftermiddag. Vågn op Lørdag morgen havde nogen været så elskværdige at tage højde for, at forsamlingen ville være rundt regnet generelt plaget af ondt i håret og mavekatar. Samme søde mennesker havde derfor dækket et morgenbord, med alle tænkelige løsninger på disse onder; bacon, æg, pølser, frugt, brød, ost, kage og så videre. Min overraskelse over, hvor langt 400 kr. per mand kan række, fortsatte således fra dagen før og er ikke død endnu. Koncentrationen var stor de første timer denne formiddag, men lige meget hjalp det. Lektor på institut for Informations- og Medievidenskab, Jens Christensen, talte ikke til døve ører om innovationens afsæt i kapitalen, men jeg indrømmer, at det først var klokken lidt i tolv, da Morten Gade kom på banen med sit PIW!-POM!-PAM!-slideshow, at jeg for alvor vågnede. Jeg ved af gode grunde ikke, om cand.comm. i virksomhedsstudier og kommunikation, Morten Gade, har indøvet sit oplæg grundigt og flere hundrede gange, eller om der er noget autistisk ved ham, men oplægget indeholdt cirka 200 slides og 5 millioner ord og så kom det bare som skidt fra en spædekalv. Med fantastiske fotos, sit pædagogiske talent og en hel del humor, var Morten Gades oplæg i sig selv weekendens bedste bud på innovativ formidling, om end indholdet var lidt tyndt. VÅGN OP!! Selvom Morten Gade vækkede mig effektivt, så fik jeg efter frokosten, som selvfølgelig var helt fantastisk lækker, definitivt årets største wake-up call. Det skete da en for alle kendt og temmelig respektindgydende Lisbeth Knudsen tog plads bag mikrofonen. Lisbeth Knudsen er i dag ansvarshavende redaktør på Berlingske Tidende, og så er hun bestyrelsesformand for min skole. Selvom jeg ikke er udpræget enig i Berlingske Tidendes forretningsstrategi på nettet, hvor brugerne selv kan prioritere nyhedsværdien og blot gør journalisterne til sølle indholdsleverandører, så har hun unægteligt en pointe i, at brugerne med webben tager magten fra de professionelle journalister. Og heri består min erkendelse: DJH-journalister er om nogen slet ikke gearede til den udfordring. Her bliver Henrik Dahl, som købte en telefon, der blev forældet på vej ud af butikken, så aktuel igen, for det var lige nøjagtigt sådan, jeg fik det med min uddannelse efter at have lyttet til Knudsen i 55 minutter. Det udmøntede sig i et længere debatindlæg til vores skoleavis, som desværre ikke har fundet vej til udgivelse endnu, da eftertanken genererede en langt mere storstilet drøm om revolutionere vores uddannelse. Tiden må vise, om det vil lykkes. Nyt på nyt Derpå fulgte storfavoritterne, tidligere DR2-kanalchef, Mette Davidsen-Nielsen, og Nordisk Films konceptudvikler, Rumle Hammerich. Med hver deres autodidakte tilgang til innovation inden for film og tv, fik seminargæsterne nogle personlige og dybt kreative bud på nytænkning til større publikummer. For dem begge gælder, at innovationens udfoldelse på deres respektive arbejdspladser har været en gennemarbejdet proces, hvor der er indgået kreative analyser af publikummets "det-vidste-jeg-ikke-at-jeg-ville-vide"-oplevelse og desuden en on-going evaluering af det netværk, der skaber produkterne. For Mette Davidsen-Nielsen har det udmøntet sig i en politik-, nyheds- og kulturkanal, hvor eksempelvis satire bliver brugt effektivt til formidling, og for Hammerich har koncepter, til eksempelvis tv-serien "Taxi", taget former, der ikke er set hidtil hverken herhjemme eller internationalt. Det for undertegnede helt usammenlignelige ved disse to oplægsholdere i forhold til weekendens øvrige, var den grad af personlighed, som de hver især lagde for dagen. Indtil lørdag eftermiddag havde ordet innovation stået i kapitalens skygge, været gennembruddet for en oplægsholders egne refleksioner og besad mindst to forskellige akademiske definitioner. Med Davidsen-Nielsen og Hammerich fik innovation et menneskeligt islæt, underforstået den personlige stræben efter at ville skabe nyt. Profetier Lørdag aften var jeg i stødet til fest, og sådan en fandt også sted. Men jeg havde lovet min kæreste at komme hjem til aftensmad, så det blev ikke aktuelt. Det skulle vise sig at være en taknemmelig ordning, da det var tydeligt søndag morgen, at hjernen var godt brugt, og endnu en omgang tømmermænd havde gjort det ganske enkelt umuligt, at sidde med blandt de øvrige cirka 35, der var tilbage, da Joseph Straubhaar gik på, en halv time forsinket. Med sin internationale tilgang til tv-industriens udvikling fra University of Texas at Austin, leverede Straubhaar på american et oplysende billede af nytænkte koncepters bevægelse over landegrænserne med en kvalificeret vurdering af de kulturelle barrierer. Søndag bød også på et beskedent indblik i e-learning qua Tom Nørgaard fra computerspilfirmaet Tonic Games. Og slutteligt var der lagt op til en finale, der alt andet end sluttede for diskussionen om innovation. Institut for Fremtidsforskning var repræsenteret ved fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, som effektivt illustrerede en både gruopvækkende og spændende fremtid for innovativ tænkning. Blandt mange andre ting vil fremtiden rumme uendelig information, som travle, kreative og selektive brugere vil vælge ud i. Størst indtryk gjorde Mogensens profeti om, at brugerne har magten, og det vil udviske informationsleverandørens mulighed for at give brugerne "det-vidste-jeg-ikke-at-jeg-ville-vide"-oplevelse, som er en af journalistens ædleste opgaver. Præcis som Lisbeth Knudsen også sagde. Søndag, fed og færdig Til frokost skovlede jeg indenbords, velvidende at nu var det fornemme tre-dages restaurationsophold ved at nå sin ende. En ikke så lidt underholdende og temmelig forsinket generalforsamling fandt sted hen over maden og blev efterfulgt af de tilstedeværendes afsluttende samtaler over tre stykker kage. Denne seminargæst var blevet lidt fed, og desuden tre andre altoverskyggende ting da hun lå i sin seng samme aften, minuttet efter afsnit 17 af Forbrydelsen var slut; meget tilfreds med det faglige indhold, meget imponeret over beværtningen og meget meget træt. SAMS-Seminar 2007 fandt sted fredag d. 2/11 - søndag d. 4/11 |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:23 ) |
