| Fælles front for friheden til at ytre sig | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
I sidste nummer af SAMSON så vi i flere artikler nærmere på medier i udviklingslande. Lande, hvor der er begrænset eller slet ingen ytringsfrihed. Med al den furore, genoptrykningen af Muhammed med en tikkende bombe i turbanen har vakt, kommer jeg til at hæfte mig ved den danske ytringsfrihed. En ytringsfrihed, som mange danskere indtil Muhammedkrisen for to år siden blot tog for givet. Men ytringsfriheden viste sig i takt med krisens opblussen at være mere end det. Den viste sig at være dyrebar. Et demokratisk gode, som er grundlovssikret: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres." (Grundloven § 77). I Danmark må der altså ikke ydes censur i forhold til ytringsfriheden, men hvad med selvcensuren? Den altfortærende selvcensur, som måske faktisk er den største trussel for Danmark, ja måske for alle demokratiske samfund? Selvcensuren kan vi nemlig ikke lovgive om. Og det bringer mig til sagens kerne. De danske medier er ofte uenige om indhold og budskab - også i forbindelse med trykningen af de 12 Muhammedtegninger i Jyllands Posten. Det vigtige er imidlertid, at de er enige i forsvaret for ytringsfriheden. Ikke mindst nu, hvor det er kommet frem, at PET muligvis har afværget et attentat på en af de tolv tegnere, Kurt Westergaard. Medier kan blive og bliver ofte beskyldt for meget i Danmark. Vi bruger flittigt vores ytringsfrihed til at skabe debat og metadebat om debatten i sig selv. Og det er godt. Derfor mener jeg også, at det er på sin plads at bruge ytringsfriheden til at anerkende de danske medier. Rose dem for deres mod og standhaftighed i en situation, som potentielt kan lede til endnu en krise og skade danske virksomheder og ikke mindst Danmarks omdømme i verden. Det har krævet mandsmod at reagere så kontant på mordtruslerne. Og det har ytringsfriheden brug for. Selvom nogle vil mene, at Jyllands-Posten i sin tid brugte ytringsfriheden både uklogt og med skadelige konsekvenser, så har ytringsfriheden i sig selv krav på ubetinget solidaritet, når den trues med terror. Det er retten til at ytre sig, medierne forsvarer, når de i samlet flok vælger at genoptrykke tegningen. Ikke nødvendigvis selve tegningens udsagn eller budskab. Ris og ros på rette tid og sted. Derfor benytter jeg denne lejlighed til at rose de danske medier for deres forsvar for ytringsfriheden, som netop er så central i et demokratisk samfund. Forsvaret for retten til at ytre sig vækker både respekt og genklang her på redaktionen. Vi skal turde kritisere og også lade os kritisere. Med omtanke vel og mærke. Men det er chokerende, at en tegner, som har passet og udført sit arbejde i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning, dansk presseskik og tradition, skal mødes med konkrete mordtrusler. Og det bør være med det i baghovedet, at debatten skal føres. Det handler nemlig om retten til at ytre sig, mere end om selve det, der bliver ytret. Rina Ditlevsen Ansvarshavende redaktør |
| Senest opdateret ( Søndag, 28. februar 2010 13:28 ) |
