| En kvalitativ analyse af spinbegrebet | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Boganmeldelse |
|
I 18 interviews udkrystalliserer forfatterne Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen begrebet spin. De har henvendt sig til spinnerne Morten Boje Hviid og Michael Ulveman, til anti-spinnerne Kurt Strand og Jens Olaf Jersild og til meta-spinnerne Anker Brink Lund og Roy Langer. Andre betragtninger kommer fra folk som Marianne Jelved : en spinnende anti-spinner : og selveste Lord Anthony Giddens, der mest af alle nægter at gå med på forfatternes spin om spinbegrebet; kun han afviger (så) kraftigt fra at gå ind i forfatternes metaforverden Niels Christian Nielsen, Bachelor of Arts, Medievidenskab, Aarhus Universitet I bogen Samtaler om spin er det forfatternes mål at give en nutidig beskrivelse af forholdet mellem politikere og medier. Baggrunden er, at journalisterne fra aviserne og tv-nyhederne i den seneste tid er kommet under større pres end tidligere; faldende oplag giver færre ressourcer til egentligt research, og flere deadlines i løbet af dagen stresser journalisterne. (Faktisk er der deadline konstant: internettet står klar nu og (næsten) her). På den anden side har vi politikerne, der, i forhold til de stigende henvendelser fra journalister, har oprustet sig med professionelle tiltag som for eksempel hyring af Christiansborg-journalister. Tidligere har embedsmænd, der egentligt burde virke som ministerens rådgiver, nærmest haft et ikke-eksisterende forhold til medierne. Det er, som Carsten Mai, tidligere spindoktor for Jens Kramer Nielsen og Thor Pedersen, citeres for: "Embedsværket har ingen særlige mediemæssige kompetencer : deres naturlige reaktion over for medierne er ikke at tage telefonen. I Finansministeriet, hvor jeg har været, siger man, at der aldrig er nogen, der er blevet forfremmet af at tale med en journalist." 18 interviews Forfatternes ærinde er så at finde strukturerne i det felt, som spindoktorene agerer i, mellem politikeren og dennes kommunikative omverden. Konklusionen af interviewene må være, at det kommunikative rum netop ikke kan begrænses til kun medierne, men at der skal også tages højde for partipolitiske fraktioner i det interne magtspil og almindelig embedsmandsorientering. Gennemgående for interviewene er det, at spørgsmålene stilles ud fra samme metode: Først udspørges de forskellige spinnere om begrebsdefinitionen af spin, herefter om konkrete elementer i spindoktorgerningen, og til sidst om perspektiverne i det fremtidige medielandskab. Af det kommer der nogle spændende og forskellige betragtninger af spindoktorjobbet. For eksempel vælger Morten Boje Hviid, tidligere personlig rådgiver for S-formand Helle Thorning-Schmidt, at ligge vægt på krisekommunikation, når han bliver spurgt om spindoktorens kompentencer: Det handler om at analysere den offentlige mening og andre partiers positioner, på baggrund heraf at formulere en strategi, og "evne at holde fast i denne strategi : også når tingene pludselig tager en ny drejning. [Og så] handler det om krisestyring. Hver gang der er et lokum, der brænder, kan man være sikker på, at der sidder en socialdemokrat ovenpå. Så krisestyring er noget af det, jeg har beskæftiget mig rigtig meget med." Spin som at spinne, det vil sige at dreje sagen til eget fordelagtigt lys, og i øvrigt framing og priming virker som spændende elementer i spindoktorens værktøjskasse, som Anker Brink Lund introducerer i sit interview. Læser man dog formand for De Radikale Venstre Marianne Jelveds interview, bliver man igen demokratliderlig i bukserne og tænker, det kunne være interessant at følge fænomenet dogme-politiker, som Manu Sareen fra De Radikale Venstre har introduceret. Problematisk metode Bogen er en kvalitativ analyse af spinbegrebet, og forfatterne har en konklusion, der finder tre diskurser i interviewene; der er spin som manipulation, spin som form kontra indhold og spin som strategisk kommunikation. Problematisk er det dog, at i over halvdelen af interviewene bliver disse tre diskurser præsenteret for interviewofferet via spørgsmålet. Det bliver nemt for offeret at overtage udspørgerens allerede opstillede verdensbillede. Konklusionen bør behæftes med det forbehold, at forfatterne selv udøver spin i begrebets egentlige definition: at overdrage modtageren afsenderens verdenssyn. Samtalerne har spændende aforistiske betragtninger, men det bliver dog efterhånden mange interviews, man tygger sig igennem uden at få væsentlig ny viden. Måske er der nuanceforskelle, men disse er ikke bemærkelsesværdige. Det afhænger selvfølgelig af de skematiske og analytiske spørgsmål, hvor de verdensbeskrivende journalister og spindoktorer bliver stillet de samme og leverer nogenlunde ens svar. Væsentligt anderledes er det at læse specielt interviewene med Anker Brink Lund, Lord Anthony Giddens og Roy Langer. Her bliver der arbejdet reflektorisk med begreberne, og forfatternes begrebsverden accepteres ikke uindskrænket. SAMTALER OM SPIN, Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen, Haase & Søns Forlag, 376 sider, kr. 299 |
| Senest opdateret ( Torsdag, 18. marts 2010 08:19 ) |
