| The Success of Open Source af Steven Weber. | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Boganmeldelse |
|
Ifølge Steven Weber har 'open source' ikke noget entydigt med teknologi og software at gøre. Det er en måde at organisere produktion på, og derfor får den stadig større udbredelse af 'open source' også store implikationer for samfundets kulturelle, økononomiske og politiske områder. Af Niels Christian Nielsen, cand. mag. Medievidenskab
De to mest berømte 'open source'-licenser er General Public License (GPL) og Berkeley Software Distribution (BSD). De tillader begge brug, ændring og videredistribution. Men GPL er noget skrappere, fordi den samtidig kræver at videredistributionen skal ske under samme licens. Det vil sige, når man bruger og evt. forbedre kode med GPL-licens, og gerne efterfølgende vil give det videre til andre, så skal det ske med samme GPL-licens. Målet med GPL-licensen er at lade kode (samt dets småforbedringer), der allerede er til fri afbenyttelse, forblive det i fremtiden også. 'Open Source' er en form for organisering "Open Source relies on a set of organisational structures to coordinate behaviour around the problem of managing distributed innovation, which is different from division of labour. None of these characteristics are entirely new, unique to open source, or confined to the Internet. But together, they are generic ingredients of a way of making things that has potentiallly broad consequences for economics and politics." (p 224-5) Det rejser spørgsmålet om, hvad det er, der gør 'open source' så succesfuldt? Hvordan har 'open source'-organiseringen leveret produkter som Apacheserveren, Linuxstyresystemet, Firefoxbrowseren og gjort sit indtog på markedet, hvor store firmaer som IBM, Oracle, Facebook og Google investerer kraftigt i 'open source'-udviklingen? Det er Webers fokus, når han gennem bogen beskriver 'open source' først historisk, siden sociologisk og tilsidst i en økonomisk og juridisk vinkel. Hvad er det 'open source' kan? Et anti-rivaliserende gode Det gælder især softwareprogrammer, fordi en dyr del af udviklingsprocessen er at finde finde fejl i programmet ('bugs') i de mange linjer kode. Jo mere produktet bliver testet, jo flere fejl bliver fundet. Det vil sige jo mere brugerne rapporterer bugs eller foreslår nye funktioner, så bliver produktet på sigt også bedre. Sagen er den, at "the system as a whole positively benefits from free riders". (p. 154). "Free riders" er det økonomiske udtryk i den sammenhæng, men som Weber rigtignok nævner, er det ikke nødvendigvis et særligt sigende udtryk. Den store forløser, internettet Det er også med internettet som den store forløser, at 'open source'-tankegangen kan få indflydelse på andre områder. Weber er selv inde på emnet, når han i slutningen af bogen causerer over fx 'open source healthcare', hvor sygdomstilfælde, den anvendte medicin og effekt logges i en database, hvor alle læger verden over har adgang. Dermed skulle det blive nemmere at give den rette medicin. I dag bliver open source-tankegangen også brugt i mange andre sammenhænge. 'Open source' er for alle Andre sociologers anvender også inspiration fra 'open source'-tilgangen som fx Hardt og Negri, når de i deres bog Multitude, skriver om en form for 'open source society'. Noget som også økonomen Jeffrey Sachs nævner i hans John Reith-forelæsninger fra 2007 angående verdens politiske og økonomiske tilstand. Med inspiration fra 'open source'-strukturene optræder der i deres tanker billedet om et samfund med fuldstændig transperans i hvert led af den demokratiske proces og debatterende deltagelse af de motiverede personer med de rette evner på de samfundsvigtige områder. En 'open source'-stat. Steven Webers bog er fortalt med en udenforståendes vinkel på 'open source'-miljøet, hvilket gør den læsbar for ligesindede. Dens samtidige overordnede niveau gør det til interessant læsning, som sætter 'open source'-fænomenet i et stærkt relief til andre områder, der i slutningen af bogen åbner op for spændende perspektiver. Samtidig er bogen mere afdækkende og undersøgende end den er konkluderende og rammesættende. Weber varsler en bog mere på samme emne i år - så kan man håbe, at den har de krystalklare anvendelige konklusioner. Har man allerede læst Webers første bog om open source-kulturen kan interesserede imellemtiden læse andre anbefalelsesværdige bøger som Wealth of Networks af Yochai Benkler, Free Culture af Lawrence Lessig eller David M. Berrys Copy, Rip, Burn. The Success of Open Source, Steven Weber, Harvard UP, 311 sider, $19.50 |
| Senest opdateret ( Onsdag, 17. marts 2010 10:33 ) |



'Open source' eller 'åben kildekode' er en måde at registrere rettighederne til den softwarekode, som man har skrevet. Hertil findes forskellige 'open source'-licenser, som alle er meget modsat den gængse opfattelse af rettighedsbeskyttelse. Hovedformålet med dem er, at man tillader andre gratis at bruge, ændre og desuden også videredistribuere koden.