Digitaliseringen og opfindelsen af nye teknologier som peer-to-peer-netværk har igen bragt copyrighthavere på banen med malende sprogbrug: Pirater og tyve er nogle af de velkendte metaforer, som bruges i kampen om copyright. Copyrightadvokaten William Patry angriber den 'ahistoriske' copyrightbeskrivelse og viser hvordan de overudviklede love begrænser en ellers fremadstormende økonomi og kultur.

Af Niels Christian Nielsen, cand. mag. Medievidenskab

Copyrightkampen har eksisteret i lang tid og i mange lande. Selvom William Patrys hovedfokus er i amerikansk politik, så er den samme copyrightkamp også aktuel i Danmark og EU. Patry inddrager da også synspunkter om copyright så tidligt som fra det britiske parlament i 1700-tallet og perspektiverer ofte globalt med fx citater fra EU's tidligere informationskommissær Vivanne Reding. Samtidig kan man ikke underkende skyggerne fra de kraftige amerikanske lobbyvirksomheder i copyrightindustrien, der rækker langt ud over USAs grænser.

I Patrys egne ord beskriver lobbyvirksomhederne copyright som en 'gudsordineret rettighed'. Patrys ærinde er i stedet at definere copyright alene som et økonomisk værktøj, og især at copyright skal skabe flere kreative værker primært til fordel for offentligheden og kun sekundært til fordel for forfatterens økonomi. Copyright er et statsindsat monopol, der i dag varer 70 år efter forfatterens død (både i USA og i Danmark). Et forhold Patry kritiserer kraftigt; en så lang periode snarere er til fordel for forfatteren end det er til fordel for offentligheden.

Myter og metaforer

Den nuværende copyrightkamp er ude af trit med fortidens definition og fremtidens teknologi; den er 'ahistorisk' ifølge Patry. Det skyldes den retorik, som bruges på kampscenen. Den gør brug af stærke metaforer og myter, som ikke er reelle i forhold til samfundets nuværende virke. Patry går derfor i kødet på de metaforer, som de tunge interesser anvender i konflikten, for at frigøre grundmeningen med copyright.

Til formålet rider Patry igennem metaforteorien og indhenter tankerne fra I.A. Richards, Max Black og ikke mindst Lakoff og Johnson. Sidstnævnte beskriver ikke blot metaforet som et poetisk værktøj, men som en kognitiv mekanisme, der hjælper os til at forstå nyt. Derfor er (radikal) metaforbrug vigtigt i rettighedskampen, hvor politikere og offentligheden skal bringes til at forstå.

Forældre og børn, pirater og tyve!

Første metafor Patry hakker løs på, er relationen mellem forfatter og værk værende et forældre-barn-forhold. Metaforet læner sig op ad myten om forfatteren, som det narturlige geni; at enhver forfatter er en isoleret ø. Ifølge Patry holder det ikke, da al innovation og opfindelse sker i kraft af inspiration fra andres allerede eksisterende ideer.

Det andet meget brugte metafor er pirat-metaforet. Det stammer fra copyrightindustriens forsøg på at identificere fjenden i kampen, og skaber en uhensigtmæssig balance, ifølge Patry. Uautoriseret brug af materiale forbindes med at stjæle egentlig gods. Patry påpeger at dette ikke er tilfældet, da der er tale om identiske kopier, og at sammenligne rettigheder med fysisk ejendom er juridisk forfejlet og modsvarer ikke den kommende kultur.

Copyright hæmmer innovation

Problemet med den fordrejede debat er, at den fremmer copyrightindustriens formål, der samtidig hæmmer både økonomisk og kulturel udvikling.

En af de stærke kræfter var Jack Valenti. Med knap 40 år i spidsen for Motion Picture Association of America (MPAA) var han en hovedfigur i copyrightkampen. Partry beskriver ham som en yderst veltalende herre, der var velbevandret i græske og romersker taletænkere som Cicero og Aristoteles. Jack Valenti var manden, der stod i spidsen for slagene mod ny teknologi: Betamax-afspillere, VHS-båndmaskiner, DVD-afspillere uden optageknap, DVD'er med landekoder og altså senest p2p-teknologi inden hans død i 2007.

Patrys pointe er, at copyrightindustrien kæmper mod al innovation i kampen om stadig at skære de største stykker af kagen til sig selv. En naturlig bevægelse for en aldrende industri, der er bange for døden og dermed ungdommen (Patrys citerer her Andrew Currah, der har udført over 150 interviews med cheferne i Hollywood). Bevægelsen skaber en stagnerende økonomi, der dræber kapitalismens levevilkår, nemlig 'den kreative destruktion'; nye forretningsmodeller, der erstatter gamle, skaber øget økonomi, flere tilbud og nye jobs. Copyrightreguleringen står i vejen for denne udviking, Partry lader ikke sin holdning være uklar:

“The current regime of copyright on steriods in which lawyers have advised biographers that they may not use one word from an unpublished manuscript and in which courts have held that a performing artist may not sample two seconds from another recording, has resulted in less creativity, less connection to the present and the past. In their religious zeal to claim every jot and tittle of culture, copyright dwarves can see no further than their own megalomania impoverishing all of us in the process.” (s. 75)

Udvidet copyright går imod kulturudviklingen

Et af ofrene er kulturen, der oftere bliver defineret af kommercielle interesser end af egentlige folkelige mål. Patry indhenter tankegods fra Tarleton Gillispie, der lader til at abbonere på Adornos og Horkheimers ideer:

“[Through Copyright and Digital Rights Management] marketing strategies not only shape the production and distribution of culture in ways suited more to the corporations' economic self-interest than to democratize society; they also shape our experience of culture in similar ways. The manner in which cultural goods are served up as commodities choreographs how users are likely to engage with them, and how they envision their subject position vis-á-vis culture ... The concern broadly, is that we are moving inexorably toward a “pay-per-use” society, in which every instance in which we interact with culture will be commodified.” (s. 164)

Tilbage til de oprindelige copyright-mål

Selvom bogen er fyldt med fodnoter og giver indtryk af velafklarede argumenter, så er den samtidig en samling af Patrys personlige holdninger, der ikke altid er underbygget, men i stedet oftere lettere flyvende og altid i modsat forhold til negativt beskrevede handlinger af copyrightindustrien.

Selv ønsker Patry ikke nødvendigvis nævnt, at han faktisk arbejder for Google; han skriver i starten af bogen, at han hellere vil have, at folk kreditere ham for hans 27 år som advokat med speciale i copyright. Men når hans argumenter falder til fordel for Google, og det tilmed sker eksplicit på siderne, så bør man ikke gå udenom det faktum, at hans arbejdsgiver er Google.

Hvis man ser bort fra de mere polemiske tendenser i bogen, så udgør den spændende indsigt i copyright, hvor magtfulde instansers historieskrivning dekonstrueres og efterlader – ikke en ny løsning – men et bedre udgangspunkt for at opbygge mere nuancerede forestillinger om intellektuelle rettigheder, innovation, kreativitet og kultur.

Fra bibliografien:

Andrew Currah, Hollywood vs. The Internet: The media and entertainment industries in a digital and networked economy, Oxford University Press, 2006

Gillespie, Tarleton. Wired Shut: Copyright and the Shape of Digital Culture, MIT Press, 2007

Vivianne Reding, Digital Europe: the Internet Mega-trends that will Shape Tomorrow's Europe, 2008

Susanne Sell, The Globalization of Intellectual Property Rights, Cambridge University, 2003