Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox.php on line 195
Website Visibility - the theory and practice of improving rankings af Melius Weideman
Fejl
  • JFolder::files: Stien er ikke en mappe: /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox/addons
Website Visibility - the theory and practice of improving rankings af Melius Weideman
Fredag, 20. august 2010 18:57    PDF Udskriv Email
Redaktionelt indhold - Boganmeldelse
Over 80 procent af netsider er fundet via søgemaskiner som Yahoo!, Bing eller Google. Derfor er søgemaskineoptimering (SEO) et vigtigt element i internetkommunikationen.

Af Niels Christian Nielsen, MA Medievidenskab

Website_visibility-1Internetbrugerens adgang til internettet foregår oftest via en søgemaskine. Så internetkommunikation drejer sig ikke bare om at gøre netsiden brugbar efter usability- og designprincipper, men især også om at gøre netsiden synlig for søgemaskiner. I "Website Visibility" samler Melius Weideman aktuel viden om hvorfor og hvordan man gør sin netside synlig for søgemaskiner.

Balancen mellem usabilitydesign og synlighed for søgemaskiner er dog ikke nødvendigvis nem for de er ikke ensrettede bevægelser. F. eks. Kan man skrive en brødtekst, der indeholder mange af de relevante søgeord, som man ønsker at profilere sig på. Men samtidig kan den tekst hurtig blive poetisk og grammatisk forkrampet eller direkte ulæselig.

Mest af alt handler det om at ramme de rigtige ord, som folk bruger, når de skriver i søgefeltet på søgemaskiner som Google, Yahoo! eller Bing.

Folket søger med et eller to søgeord
Weideman kan fortælle at brugerne af søgemaskiner oftest blot indtaster et eller to søgeord i deres søgning. Det filtrerer ikke nok (ubrugelige) søgeresultater fra, men modsat lurer faren selvfølgelig, når der indtastes for mange søgeord, som udelukker (potentielle) relevante resultater.

Weideman foreslår et equilibrium på 3-6 søgeord - afhængigt af specificiteten af søgeordene - som det optimale antal for at "brugerens behov kan tilfredstilles", som han skriver det. Men sålænge brugeren oftest højst indtaster to søgeord, indikerer det også, at kampen om de rette ord at profilere sig på, er hård - og nødvendigheden af at optimere sin synlighed for søgemaskinerne destovigtigere.

Søgemaskineoptimering
Søgemaskiner har robotter, der kravler på tværs af internettet. De ekstraherer viden om hvad netsiderne handler om og gemmer den viden i søgemaskinens egen (kæmpe)-database. Den øvelse kaldes indeksering og jo bedre netsiden er struktureret hertil jo bedre er visningen på søgemaskinens resultatsider.

Feltet er omgærdet af mystik og personlige tommelfingerregler, da det netop er søgemaskinernes inderste kerne, der forsøges afluret. Søgemaskinernes bagmænd er ikke villige til at afdække alle optimeringsmulighederne, da det samtidig vil betyde, at de afslører deres forretningsmodel. Så det frembringer en underskov af guruer og eksperter, der med erfaringer fra velbesøgte sider opsamler viden om hvad der virker og ikke virker i dette konstant udviklende felt.

Det specielle ved bogen er, at den er sammensat af aktuel akademisk viden og en større interviewundersøgelse af ikke få udvalgte guruer og eksperter på området for søgemaskineoptimering (SEO). Fordelen er at velresearchet viden blandes med en slags konsensus mellem mange eksperters personlige erfaringer. Af det grundlag fremstår et aktuelt - og måske bedst mulige? - billede af søgemaskiners forståelse af netsider.

Optimeret organisk søgeresultat og Adwords
Eet er at få sin netside højere op i det 'organiske' søgeresultat, som forkortes SEO, noget andet er SEM, "Search Engine Marketing", hvor man køber sig til en høj rangering i reklameresultaterne, (på Google er de placeret til højre for det organiske søgeresultat).
At købe keywords kan være hensigtmæssig, hvis man kører en kampagne eller ridder en mediestorm af, men samtidig bemærker Weideman, at brugere langt oftere klikker på organiske søgeresultater fremfor reklamesøgeresultater.

Weideman beskæftiger sig hovedsageligt med det organiske søgeresultat. Udfra en selvkreeret rangeringsmodel beskriver han de forskellige optimeringsmuligheder i en prioriteret liste. Her følger en ikke eksklusiv præsentation af metoderne, der vil få den enkelte netside til at fremstå bedre på resultatsiderne af Yahoo!, Bing og Google.

• "inlinks", Googles berømte Pagerank, der vurderer hvormange andre ("vel-linkede") netsider linker til din netside.

• "bodytext", indeholder din netside de rette søgeord via placering i teksten, i nærhed af hinanden og i kvantitet.

• "hypertext/anchortext", er ens interne og eksterne links skrevet med de relevante søgeord?

• "metatags", til ens netside kan tilføjes metainformation som nøgleord, der bør matche søgeordene.

• "titeltags", anden metainformation er titlen, som også bør matche søgeordene.

• "h1 tags", h1-taggen, der er en overskrift i netsiden, bør også matche søgeordene.

Wideman lister selv flere metoder og skriver også om overforbrug af disse. Fx kan man selv oprette sider, der linker til ens egen side og man kan gøre overdrevet brug af søgeord i teksten på siderne. Det kaldes spamdexing, og hvis en søgemaskine detekterer spamdexing, risikerer man at blive helt udelukket af søgemaskinen.

Søgemaskineeksperten Melius Weideman
Forfatteren Melius Weideman er phd i informationsvidenskab, hvilket hans tilgang i bogen afspejler kraftigt: Han beskriver internettet med udgangspunkt i brugerbehovsmodeller og anvender koncept-kort (concept maps), der beskriver elementer via forklarede interrelationer i en struktur, der minder om et mindmap, hvor de forbindende streger er defineret.

Bogen er samtidig ligetil for lægmand; indgangen til det teknologiske område af søgemaskinens algoritmer er beskrevet i forståelige sætninger og nemme fraser. Desuden bliver det udførligt forklaret, der hvor der vitterligt er brug for at vide noget om HTML eller andre programmeringsprog.

Med bogens kobling af akademisk viden og aktuel guruviden gives et solidt fundament for bedring af søgemaskinerangering. Weidemans bog er god og nødvendig læsning for personer, der ikke blot ønsker at lave brugbare netsider, men også vil gøre det muligt for brugerne faktisk at finde netsiden.

Senest opdateret ( Onsdag, 25. august 2010 21:01 )
 

Your are currently browsing this site with Internet Explorer 6 (IE6).

Your current web browser must be updated to version 7 of Internet Explorer (IE7) to take advantage of all of template's capabilities.

Why should I upgrade to Internet Explorer 7? Microsoft has redesigned Internet Explorer from the ground up, with better security, new capabilities, and a whole new interface. Many changes resulted from the feedback of millions of users who tested prerelease versions of the new browser. The most compelling reason to upgrade is the improved security. The Internet of today is not the Internet of five years ago. There are dangers that simply didn't exist back in 2001, when Internet Explorer 6 was released to the world. Internet Explorer 7 makes surfing the web fundamentally safer by offering greater protection against viruses, spyware, and other online risks.

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.