Kunne det friste med et halvt år blandt Østens mystik, tæt på klodens bedste badestrande, og indsigt i en helt ny kultur i selskab med tusindvis af studerende fra hele verden? Så skulle du overveje et udvekslingsophold.

Spørgsmålene fra venner og familie var mange, da jeg indviede dem i min plan om at læse et semester af min kandidatuddannelse i udlandet; helt specifikt i Singapore. Selv havde jeg ikke nær så mange bekymringer som mine omgivelser, og det var nok i virkeligheden meget godt; det er formentlig på grund af sådanne spekulationer, at mange vælger at blive hjemme. Det gjorde jeg heldigvis ikke.

Idéen om at læse i udlandet var dog heller ikke nogen pludselig indskydelse, og jeg bestemte mig (næsten) ved studiestart for, at jeg ville afsted på et eller andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Spørgsmålet var sådan set bare hvornår og hvorhen.

Hvad er meningen?

Men hvorfor i det hele taget drage udenlands, når nu man allerede er inde i "systemet", der kører problemfrit semester efter semester herhjemme?
Jeg har haft forskellige bevæggrunde for at læse i udlandet, men det, der vejede allertungest, var chancen for luftforandring; muligheden for at opleve noget helt andet end medievidenskabens gule bastion i Århus Nord, prøve en anden studiekultur og naturligvis møde nye mennesker. Jeg havde kort sagt behov for at få en vitaminindsprøjtning, da jeg så småt kunne skimte praktik og speciale i horisonten.

På det faglige og studiemæssige plan så jeg et udenlandsophold som en mulighed for at tilføje nye perspektiver til det, jeg havde med i bagagen fra medievidenskab, og en bekendt fortalte mig, at National University of Singapore - i daglig tale NUS - skulle tilbyde nogle interessante fag. Jeg læste universitets fagkatalog igennem, fandt nogle spændende fag, søgte om optagelse og fik heldigvis tildelt en plads. Og det var faktisk det; nu ventede der mig et semester i Sydøstasien med studieliv, ufattelig varme, firben på kollegieværelset, store mængder ris og kylling - og udmærkede chancer for at være den højeste i klassen.

Den hvide mand kommer til byen

De første par uger af semestret gik med at "shuffle" rundt mellem forskellige forelæsninger for at se om de valgte fag nu også var så interessante, som de lød på papiret. Det er faktisk et ganske glimrende system, og jeg fik selv skiftet lidt ud blandt de fag, jeg havde søgt på forhånd.

Da fagene var faldet helt på plads, gik hverdagen med forelæsninger, gruppearbejde, læsning og projekter så småt i gang, stort set som herhjemme. Eneste forskel var såmænd bare at tiden fløj afsted! I begyndelsen var det lidt som at være på ferie, fordi der hele tiden var så mange nye indtryk, der skulle fordøjes, og jeg fik mange nye bekendtskaber - og mobilnumre - i løbet af ganske kort tid. NUS er et temmelig stort universitet med over 30.000 studerende fra omkring 100 lande, så der er altid megen aktivitet på det enorme campus. Det er et helt lille samfund med interne busser, posthus, fitnesscentre, svømme - og atletikstadion, supermarkeder, computerforretning, McDonald's, Burger King, Subway og sygehus. Til forskel fra Danmark tilbringer de studerende rigtig mange timer - ja nogen nærmest lever - på universitetet. Det giver liv på området alle ugens dage, og det hjælper på motivationen, når der for eksempel skal laves intensivt projektarbejde.

Jeg var så heldig, at mine fag inkluderede en hel del gruppearbejde, så der var god mulighed for at komme i snak med de lokale studerende. De var meget imødekommende og hjælpsomme over for den blege mand fra Europa, og jeg følte mig bestemt ikke som en joker, der bare blev smidt ind i gruppen.

På med skjorten

Undervisningen vekslede mellem regulære forelæsninger, som man kender dem herhjemme, og såkaldte "tutorials" ellers "labs", hvor man enten diskuterede en problemstilling fra forelæsningen eller løste en overskuelig praktisk opgave i mindre grupper. På mit institut, Communications and New Media Programme (CNM), gør de meget ud af, at de studerende løbende skal løse mindre opgaver, der skal være så realistiske som muligt. En forelæsning kunne eksempelvis have overskriften "Krisekommunikation", og i den efterfølgende tutorial blev dette emne diskuteret og herefter fulgte så en skriveøvelse. Det var meget konkret, og jeg har fået nogle nyttige værktøjer med fra derfra.

Forholdet mellem undervisere og studerende var ganske uformelt, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg havde forestillet mig noget andet. Men i modsætning til Danmark blev det ofte understreget, at vi studerende snart skal ud på arbejdsmarkedet, og at det af den grund er vigtigt at kunne sit stof. I den forbindelse bør jeg nævne den lille finurlighed, at der var dress code for studerende, når vi skulle lave et oplæg. Det var simpelthen en uskik at troppe op i kondisko, jeans og T-shirt - meget udansk, men som alt muligt andet blev det en vane at knappe den hvide skjorte og pudse de pæne sko i forbindelse med fremlæggelser.

NUS er det i hele taget kendetegnet ved at fokusere meget på at ruste de studerende til erhvervslivet. Dermed ikke sagt, at danske universiteter ikke har lignende intentioner, men på NUS var denne dimension mere markant og eksplicit i hverdagen. Alle mine undervisere var akademikere, men før deres nuværende job havde de blandt andet gjort karriere som reporter på The Wall Street Journal og marketingdirektør hos Yahoo. De var meget kompetente, og samtidigt gode til at lære deres håndværk fra sig.

Danmark set med andre øjne

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg varmt kan anbefale alle studerende at læse et semester i udlandet; hvad enten man gør det for luftforandringens skyld, for at studere et helt specifikt fagområde, for at møde nye mennesker eller noget helt fjerde.

Udover at man forhåbentlig får tilegnet sig ny viden inden for sit fag, så bidrager et ophold i udlandet virkelig til at få sat Danmark og din egen uddannelse i perspektiv. Der er mange måder at gøre tingene på, og jeg oplevede gang på gang, at Danmark ikke bliver betragtet som værende så storslået og fremsynet, som vi ofte selv synes - hvis dem, jeg talte med, i det hele taget vidste, hvor Danmark var placeret på verdenskortet. "Somewhere in Europe" er jo ikke så præcist, men det skyldes måske at "Michael Learns to Rock" ikke er så store, som de har været på de kanter.

Når jeg talte med de lokale - eller andre udvekslingsstuderende for den sags skyld - kom jeg også til at sætte stor pris på det danske uddannelsessystem, og de mange (gratis) muligheder vi har, sammenlignet med studerende fra andre nationer.

På det mere personlige plan giver et udlandsophold også større selvtillid og mod på at prøve kræfter med et job i udlandet i løbet af éns karriere. Som en lille bonus får man også støvet sine engelsk-kundskaber godt og grundigt af. Nogle virksomhedsledere hævder desuden, at et studieophold i udlandet også ser godt ud på cv'et, men man skal først og fremmest gøre det for at blive klogere på andre kulturer - og formentlig også sig selv.

Kom i gang!

Som det gerne skulle fremgå, er der absolut ingen grund til at blive i den hjemlige andedam. Der er dog lige et par forhold, du bør være opmærksom på, når turen skal planlægges.
Først og fremmest: Vær ude i god tid. De oversøiske studiepladser skal søges minimum et år før afrejse, mens ansøgningsfristen for de europæiske og nordiske lande er knap så tidlig. Lad dig ikke afskrække af de tilsyneladende endeløse bunker af papirer der skal udfyldes, stemples og sendes igennem hele universitetsbureaukratiet. Det er ikke særlig spændende, men det er det hele værd.

Selve undervisningen bliver betalt af dit danske universitet, men du har udgifter til mad, bolig, udflugter og så videre. SU'en får du med, men den rækker ikke så langt, og derfor er det bestemt værd at søge legater til opholdet.

Det er bare med at komme i gang - du vil helt sikkert ikke fortryde det!