| Netneutralitetsdebatten i USA | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Den amerikanske debat om netneutralitet bliver stadig mere ophedet. I foråret 2007 blev begrebet beskrevet som grebet ud af luften, men i efteråret 2007 ændrede konkrete søgsmål og handlinger fra telekommunikationsgiganten AT&T på den situation. I disse dage presser den overvejende demokratiske kongres på for at få vedtaget et netneutralitetslovforslag hos den republikanske præsident. Af Niels Christian Nielsen, stud. Medievidenskab, Aarhus Universitet Netneutralitet handler om adgangen til internettet. Skal den være åben og lige for alle, der måtte ønske at sende og modtage indhold over internettet? Eller skal det i større eller mindre grad kunne lade sig gøre for ejerne af de enkelte netværk at diskriminere specifikt indhold af forskellige årsager? Internettet er en sær konstruktion. Den navnkundige Vannevar Bush, som er ophavsmand til forestillingen om 'memex' (der af mange anses som kimen til internettet), arbejdede i sin tid for det amerikanske militær, der udviklede DARPANET, som senere blev til ARPANET, der forbandt flere store amerikanske universiteter i et netværk af databaser. Flere institutioner og private kopierede ideen og forbandt deres netværk til ARPANET, og sådan udvikler internettet sig i dag som et netværk af netværk. Internettet er altså udgjort af en sammensætning af både institutionelle og private netværk. Disse institutionelle og privatstyrede åbne forhold har skabt grobund for bevægelser og systemer, som ændrer og udvikler samfundet på flere grundlæggende punkter. Det er f.eks. bevægelser som open source-communities1, eller revolutionen indenfor distributionen af digitale produkter som film og musik. Generelt har internettet styrket muligheden for kommunikation mellem mennesker. En styrkelse, der i både struktur og potentiale er historisk. Regulering nødvendig? Det er dette fænomen, som fortalerne af netneutralitet siger står for skud. Dette intensiverede kommunikationspotentiale er ifølge fortalerne for netneutralitet truet, hvis internetudbydere vil begynde at diskriminere indholdspakkerne over netværket af forkerte årsager. Skal det f.eks. koste penge at få sit indhold igennem internettet (udover allerede at have betalt for adgangen), så bliver det kun kapitalstærke aktører, der vil være dominerende på internettet. Et kapitalistisk internet frem for et demokratisk internet, ville man kunne hævde. På den anden side hævder internetudbydere, at diskriminering - de kalder det styring - af indhold er nødvendig og allerede sker i høj grad, og det især af to grunde. Den ene grund er, at indhold er forskelligt. Real-time indhold som streaming af liveoptagelser eller VoIP (Voice over Internet Protocol) bør foretrækkes frem for transmission af en e-mail, der modsat godt kan tåle et par millisekunders forsinkelse. Den anden grund er, at pladsen i fiberledningerne er sparsom, og for at kunne levere en acceptabel service til alle kunder, er det nødvendigt at fordele distributionen ud fra en prioritering - hvordan denne så end kunne tænkes at være konfigureret. Dette kaldes Quality of Service (QoS). Spørgsmålet er så, om der overhovedet er behov for indgreb i markedet, hvis man vil sikre netneutraliteten? Regulering af internettet i det amerikanske mediesystem I USA har der traditionelt været meget mindre regulering af internetsystemet i forhold til telefonsystemet. Allerede tidligt havde man fundet behov for at nedskrive regler om diskriminering af indholdet på telegraflinjerne, telefonens forgænger. Af US Federal Law hedder det om telegraftjenesten: "messages received from any individual, company, or corporation, or from any telegraph lines connecting with this line at either of its termini, shall be impartially transmitted in the order of their reception, excepting that the dispatches of the government shall have priority." Telefonmediet overtog disse paragraffer og fik senere desuden sindrigt udviklede bestemmelser af prisen for telefoni. Det skete, da det blev et politisk ønske at skaffe lige billig telefoni hvad enten det gjaldt den dyre etablering i Arizonas ørken eller den billige etablering i downtown Manhattan. Et stort firma stod for næsten al telefoni i USA i de første mange år: AT&T, American Telegraph & Telephone. Med ét firma var det noget nemmere at regulere priserne i de forskellige lokale områder, men det blev det ikke ved med at være. Under Reagan-årene i 80'erne, hvor deregulering af markederne ellers stod højt på den indenrigspolitiske dagsorden, forholdt det sig anderledes med tilgangen til telekommunikationsmarkedet. Her var AT&T efterhånden alt for dominerende, så et indgreb i markedet blev anset som et nødvendigt skridt. I 1984 dømte højesteretten AT&T til at lade sig opdele i syv små selskaber, der skulle konkurrere mod hinanden. Der er altså en længere historie med regulering af telekommunikationsmarkedet. Også derfor valgte FCC (Federal Communications Commision, pendant til Radio- og tv-nævnet i Danmark) i 1986, at videreudvikle klassificeringen af nye teknologier og services som 'enhanced services' i stedet for den basale telekommunikation som telefoni. Netop for at skabe friere konkurrence og samtidig undgå at skulle regulere i for stort omfang. Nye teknologier bliver i dag klassificeret, efterhånden som det bliver nødvendigt. Branchen står altid i kø for at advokere for brugen af 'enhanced service'-kategorien, så de kan blive fri for statslig involvering. Sms-service på mobiltelefoner og altså også internettet er således blevet kategoriseret som 'enhanced services', og har kunnet udvikles under forholdsvis regelfrie forhold - langt fra diskriminationsregler og 'adgang for alle'-bestemmelser. Fremtidige problemer og politik At det ikke nødvendigvis er hensigtmæssigt skal vi se senere, men den arbitrære kategorisering giver helt fundamentale problemstillinger for fremtidig telefoni. Teknologien og de politisk nedskrevne regler hænger ikke sammen. Én af fremtidsudsigterne er f.eks, at det kunne tænkes, at størstedelen af al fremtidig telefoni vil kunne klares over VoIP, som bl.a. leveres af E-bays Skype eller Microsofts Messenger. Hvis denne service skulles kategoriseres som en 'enhanced service', ville man ikke kunne pålægge leverandøren at levere teknologien til alarmnummeret 911 (offentlighedens interesse) eller nummervideresending (konkurrencemarkedets interesse). VoIP er en tjeneste på internettet, og internettet er allerede kategoriseret som en 'enhanced service'. Men forestillede man sig, at en stor del af samfundet betjente sig af netop VoIP som telekommunikationstjeneste, ville man samtidig have behov for at lave fundamentale bestemmelser, f.eks. om alarmnumre. Men det er hos FCC, man har kvaler med denne problemstilling. På højere politisk niveau lægger man i disse dage hovederne i blød for at lave lovgivning om hele internettet. Senest er Internet Freedom Preservation Act blevet foreslået i kongressen den 9. januar 2007. Den bygger på tidligere foreslåede lovforslag, som alle er blevet nedstemt - og dette vil være argumentet fra fortalerne for netneutralitet - på grund af branchens stærke lobbyarbejde i Washington, DC (I 2006 havde AT&T det femtestørste lobbyistbudget i hele USA). Der sker dog flere og flere hændelser, som konstant genopfrisker debatten om behovet for regulering. Flere forsøg på diskrimination At netneutralitetsbegrebet ikke blot er varm luft, har vist sig meget konkret i tre bestemte hændelser. Hændelserne er blot tre blandt mange, men netop disse tre er med til at illustrere, hvilke forskellige perspektiver, der ligger i en øget kontrol af indholdet. En teknologisk hændelse i 2007, hvor internetudbyderen Comcast stopper og forsinker trafik, der optager for meget af båndbredden; en økonomisk hændelse i 2004, hvor internetudbyderen Madison River Communication blokerer trafikken for et konkurrende firma; og en politisk hændelse i 2007, hvor internetudbyderen Verizon blokerer afsendelsen af sms-tekster til en politisk gruppe. Internetudbyderen Comcast er virkelig kommet i klemme, efter at de fra flere sider er blevet beskyldt for at sløve eller stoppe distributionen af indhold, som leveres via BitTorrent-teknologi (en distributionsteknologi, der egner sig til store mængder af downloads, men som samtidig optager meget af trafikpladsen). Vuze, en indholdsleverandør der gør brug af teknologien, og Public Knowledge, en forbrugerorganisation, har begge indgivet officielle klager til FCC. Samtidig har en kunde indgivet en klage over falsk markedsføring til en californisk retsinstans. Det problematiske i den sag er, at Comcast angiveligt ikke på nogen måde tilkendegav, at afbrydelsen af forbindelsen skyldtes styring fra deres side, men blot at forbindelsen var umulig at opretholde eller at etablere af årsager, som Comcast ikke var herre over. Kunden, der er klageren i den californiske retssag, hævder, at det ikke på nogen måde er i overensstemmelse med Comcasts løfte i reklametilbuddet. Comcast siger de er "lightning fast" og leverer "unfettered acces to all that the internet has to offer", som det står i anklageskriftet. Comcasts handling kan siges at være fornuftig i den forstand, at de ønsker at sikre en god service for specifik brug af internettet. Det problematiske er, at de ikke nævner det i forbindelse med produktkøbet, men ligefrem påstår det modsatte. Man får altså ikke fuld adgang til hele internettet, men kun adgang til en indskrænket del af internettet. I 2004, hvor Madison River Communications (MRC) efter sigende skulle have sløvet eller afbrudt distributionen af en specifik service fra en specifik leverandør, var situationen mere speget. Det var en VoIP -udbyder, der klagede til FCC over den angivelige forsinkelse og afbrydelse af deres service, når den blev leveret via MRCs distributionskanaler. MRC udbød, udover at levere internetadgang, samtidig også deres egen VoIP-service, så MRC var altså i direkte konkurrence med klageren. FCC undgik dog en juridisk afgørelse og fandt et kompromis mellem parterne, hvor MRC betalte en bøde og lovede ikke at hindre adgangen for fremtiden. I juridisk forstand blev det altså ikke fastslået, at blokeringen faktisk var eksisterende. Da telefoni- og internetudbyderen Verizon i september 2007 valgte ikke at fremsende en bestemt masse-sms til en specifik gruppe af mennesker bliver det endnu mere speget. Sagen var den, at folk ved selv at sende en sms til et specielt nummer havde bedt om at få en sms, når en demonstration for fri abort skulle starte. Da demonstrationen så skulle starte, valgte Verizon at blokere samtlige sms-beskeder. Dette resulterede i, at demonstrationen kun udgjordes af en lille gruppe mennesker. Verizon retfærdiggjorde deres handling ved at henvise til, at de på deres private mobiltelefonnetværk ikke tillader forsendelse af indhold, de betragter som "controversial or unsavory" for deres brugere. Det kan de gøre lovligt, fordi sms-beskeder er kategoriseret som en 'enhanced service' (ligesom internetadgang). Det er derfor ikke det samme som den basale telekommuniaktionsservice 'tale over internettet', hvor det vil være ulovligt at diskriminere indhold. Sagen er sammenlignelig med en efterfølgende hændelse fra oktober 2007, hvor AT&T valgte at opgradere deres ‘Terms of Use'-betingelser for internetadgangen - med følgende sætning: "AT&T may immediately terminate or suspend all or a portion of your Service [...] without notice, for conduct that AT&T believes [...] tends to damage the name or reputation of AT&T, or its parents, affiliates and subsidiaries." Store protester - blandt andet i blogmiljøer - fik dog AT&T til at ændre bestemmelserne til termer med mindre kontrollerende effekt. Internet Freedom Preservation Act Selvom der i netneutralitetsdebatten diskuteres alt fra tilforladelig effektivitetsstyring af indhold til censurmuligheden på internetblogs, så koncentrerer den foreslåede lovtekst, Internet Freedom Preservation Act, sig primært om ekstraprisen for hurtigere og sikkert leveret indhold. Lovteksten vil gøre det ulovligt for internetudbydere at tilbyde f.eks. youtube.com, at deres indhold bliver leveret sikkert og hurtigt. Ifølge senator og præsidentkandidat Barack Obama, der blandt andre2 støtter lovforslaget, er konsekvensen af en sådan prisordning, at internettet kun bliver for de kapitalstærke, mens det for alle andre vil være langsomt. Branchens argument er derimod, at der er behov for prisordningen for at skabe incitament til investering. I en rapport fra Nemertes Research Institute er konklusionen, at allerede i 2010 vil internettet være forstoppet, når stadig flere mennesker får adgang verden over og brugen af internet-tv og internet-telefoni øges. Andetsteds er det dog hævdet, at rapporten er betalt og bestilt af Internet Innovation Alliance, en brancheorganisation af internetudbydere, som netop er interesseret i den konklusion. Svaret på problemet er nemlig, at øge incitament til investering ved at indføre den nye prismodel. Der kan dog godt argumenteres for, at incitamentet til investering netop svækkes ved prismodellen. For hvis der skabes en sådan indtjening, vil udbyderen kunne tjene flere penge, jo mere "hurtigt og sikkert" internet er efterspurgt. Og det er det, hvis internettet ellers opleves sløvt. De store internetudbydere, dem med pengene og know-how'en (den gyldne kombination for øget markedsinvestering) får altså netop incitament til ikke at investere i hurtigere internet, men blot sikre internetforbindelsen for dem, der betaler mest. Hvis det billede, som Obama tegner, vil være den fremtidige udvikling, hvor det kun er kapitalstærke, der vil dominere internettet, så vil man også miste et grundlæggende element i internettet. Den korte afstand, der er imellem ide og skabelse, hvor en kælderidé kan være virkelighed den næste dag efter at have sat netsiden op, vil pludselig blive længere, hvis man er nødt til at betale store summer for overhovedet at få leveret sine nuller og ettaller igennem fiberledningen. Grundlaget for innovation vil blive skrøbeligere, og man vil måske se nye ideer og tjenester komme fra andre kanter end USA. Sillicon Valley i Californien vil blive til Sillicon Hills i Irland eller Silicon Plateau i Bangalore i stedet. Selvom branchens argumenter virker tynde, så har det foreslåede lovforslag lang vej foran sig, hvis det skal vedtages. Men bliver det fortaleren for netneutralitet, Barack Obama, der vinder præsidentvalget den 4. november, så øges sandsynligheden væsentligt for, at netneutraliteten bliver sikret på det amerikanske marked. Kilder, referencer og ekstra materiale kan hentes på http://nielschrist.gotdns.org/netneutrality 1Opensource-communities er fællesskaber, som udvikler softwareprodukter til fri afbenyttelse og modificering af hvem, der har lyst. Disse fællesskaber kan siges at hænge sammen med de digitale produkters egenskab som offentligt gode. Fordi det nærmest er uden omkostninger at kopiere produktet, er det praktisk set muligt at nyde det ikke-eksklusive produkt samtidigt - så længe man har en acceptabel internetadgang! 2 Også præsidentkandidat Hillary Clinton støtter lovforslaget. Libertarianer og præsidentkandidat Ron Paul har som en sand libertarianer udtalt, at staten skal blande sig helt udenom, men han har på det seneste øjensynligt ændret synspunkt, når han udtaler til TechCrunch.com, at det er vigtigt at lytte til begge sider i sagen. Den republikanske præsidentkandidat John McCain har ikke udtalt sig konkret om sagen, men hælder ifølge samme kilde til at undgå statslig indblanding. |
| Senest opdateret ( Søndag, 28. februar 2010 13:26 ) |
