| Innovative netværk | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Hvordan kommer netværksdannelse til udtryk i landets største IT-kompetenceklynge, Katrinebjerg i Århus, hvor man ambitiøst søger at forene forskning, uddannelse og erhvervsliv i et fælles fokus på IT og innovativ tænkning? Af Mathias Poulsen, Medievidenskab, Aarhus Universitet Vi hylder i Danmark den kreative, innovative tænkning, som vi konstant søger at styrke på alle niveauer i samfundet. Som indikator for denne tendens ses det nyligt lancerede program, "Danmarks bedste idé", der forsøger at popularisere innovation og kreativitet. Især inden for IT-området næres der på mange områder ambitiøse forhåbninger om at opnå og opretholde en placering helt fremme i det førerfelt, der konstant er i nærmest eksplosiv bevægelse fremad. Centralt i disse bestræbelser står netværkstanken, idet man desperat behøver den synergieffekt, som netværksdannelser og samarbejde kan afstedkomme. Som et, i en national optik, ret enestående eksempel på en stort anlagt såkaldt kompetenceklynge, ses Katrinebjerg i Århus. Centralt placeret på Katrinebjerg finder man Alexandra Instituttet, der har som primær målsætning at styrke de forskellige, formelle og uformelle netværksdannelser i området. Instituttets kommunikationschef, Arne Vollertsen, taler om betydningen af netværk og disse klyngedannelser: "Det grundlæggende i vores arbejde på Katrinebjerg, er at skabe et fysisk sted, hvor der er en koncentration af tre ting; det er forskning, uddannelse og erhvervsliv. Det handler om, at når disse tre elementer er samlet, så opstår der en anden dynamik inden for innovation generelt. Det har man kunnet se i mange tilfælde, og forskere har kigget på det, man kalder klynger eller clusters. Hvorfor er det for eksempel lige Silicon Valley, der har rykket sådan? Man har altså fokuseret på forskellige klynger inden for nogle vidensområder og industriområder. Det er åbenlyst interessant at afdække, hvorfor de klynger opstår, og hvorfor de bliver stærke og skaber vækst i samfundet. Forudsætningerne for det har netop vist sig at være, at forskning, uddannelse og erhvervsliv er forholdsvist tæt geografisk samlet, og det er netop det, vi prøver på at opnå på Katrinebjerg. Det startede i 1999, hvor forskellige grupper gik sammen om at sætte Katrinebjerg på skinner. Universitetet besluttede at lægge alle sine IT-uddannelser her, så alt i alt er der knap 1800 IT-studerende her, hvormed det udgør den største IT-uddannelsesklynge her i landet. Når det gælder forskning, er Datalogisk Institut og har altid været, Danmarks stærkeste IT-forskningsmiljø. Hvad erhvervslivet angår, så er Datalogi det institut på Århus Universitet, der leverer flest kandidater til det private erhvervsliv. Hvis man så kigger på erhvervslivet på selve Katrinebjerg, så er der 80 virksomheder, typisk i IT-huset, men også andre steder i området." Mod større international bevågenhed De involverede aktører søger sammen at skabe en eksponering, der både nationalt og internationalt kan henlede stadig større opmærksomhed på de mange akkumulerede kompetencer, som Katrinebjerg mener at kunne byde på: "På nationalt plan opfatter vi Katrinebjerg som en dynamo, ikke kun for Århus eller for regionen, men for hele landet. Alexandra Instituttet har en afdeling i København, og vi regner også med at få afdelinger andre steder i landet. En ting er at snakke Katrinebjerg som et afgrænset geografisk område, men vores initiativer sigter også i høj grad på, at få den viden, der er akkumuleret her, sat i spil andre steder. Ikke kun i de store byer, men også ude i regionerne og også både i små og store virksomheder. Internationalt vil vi naturligvis også gerne på landkortet. Det skal blandt andet ske ved at tiltrække EU-forskningsbevillinger, og der står vi allerede rimelig stærkt. Derudover vil vi også gerne tiltrække udenlandske virksomheder hertil. Vi har en idé om, at store udenlandske virksomheder kan lægge nogle forsknings- og udviklingsafdelinger her. Således har Google lagt en udviklingsafdeling her, og det amerikanske firma VMware har også placeret en afdeling her, hvilket vi håber, der kan medvirke til at starte en sneboldeffekt". Netværkstanken er som allerede anført, helt fundamental for Alexandra Instituttets aktiviteter, hvilket fremgår helt tydeligt af de mange netværk, der er etableret internt på instituttet. Således eksisterer der en del forskellige netværk, der er meget orienteret mod forskning og innovation. Det er netværk, der primært er finansieret af Videnskabsministeriet eller andre offentlige instanser. Et netværk handler om sundheds-IT og fokuserer på IT-løsninger til sundhedssektoren. Et andet netværk arbejder med forskningsbaseret brugerdrevet innovation og udvikler forskellige former for brugerinvolvering. Et tredje netværk hedder komIalt, hvor fokus er pervasive communication og nye former for kommunikationsteknologi. Endelig er der et netværk for digital kunst og kultur og et netværk for innovative, administrative systemer. Netværk gennem kommunikation Det forekommer helt evident, at en konstruktion som Katrinebjerg består af en kompleks og mangfoldig forsamling af forskelligartede aktører, hvorfor de netværk, som man tilstræber at etablere og opretholde, ikke opstår af sig selv. Denne proces kræver derimod en velvillig indstilling fra alle parter, et fælles sigte og ikke mindst en ihærdig kommunikationsmæssig indsats. Det er blandt andet netop denne opgave, som Alexandra Instituttet bestræber sig på at varetage: "Alexandra Instituttet er en brobygningsorganisation. Vores formål er at bygge bro mellem de forsknings- og vidensmiljøer, der er på universiteterne og så virksomhederne. Vi er ikke en del af universitetet, men et selvstændigt aktieselskab, der er tæt knyttet til universitetet og især Datalogisk Institut. Vi forsøger at skabe en sammenhæng mellem de forskellige aktører på Katrinebjerg. Vores intention om tætte bånd mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv kræver mere end blot ord. Siden IT-huset åbnede har vi forsøgt at etablere nogle kommunikationslinier mellem virksomhederne, de studerende og forskningen. Vi prøver at få iværksat en masse projekter; forsknings- og udviklingsprojekter, hvor virksomheder og forskere arbejder sammen, netværksarrangementer osv". Kommunikationsafdelingen arbejder på at knytte bånd, men det sker i samarbejde med ledelsen og andre institutioner. Det betegnes som en meget vildtvoksende "knopskudproces", idet der er så mange forskellige aktører og ingen central ledelse af Katrinebjerg. Konkret udmønter de kommunikative bestræbelser sig i traditionelle tiltag som elektroniske nyhedsbreve, PR og medieeksponering i almindelighed, hvorigennem man søger at udbrede kendskabet til de mange aktiviteter, der foregår på Katrinebjerg, og ad den kanal tilstræbe en større indsigt i og tilknytning til Katrinebjerg blandt de mange forskellige interessenter: "Der er en stor opgave i at formidle idéen om Katrinebjerg, også til beboerne heroppe. Det drejer sig selvfølgelig om virksomhederne, der i mange tilfælde nok ikke har tilstrækkelig stor indsigt i, hvad den grundlæggende målsætning og idé med Katrinebjerg egentlig er, samt hvilket potentiale der egentlig ligger heri. Der er det vores opgave, at formidle dette og for eksempel gøre dem klart, at studerende for langt de fleste kan være en stor og værdifuld ressource. Omvendt er der også mange studerende, der ikke ved nok om, hvor de egentlig befinder sig, og hvad meningen med det hele er. De tænker meget på deres umiddelbare personlige opgaver og ser ikke altid den større sammenhæng." Positive fremtidsudsigter Katrinebjerg er altså på flere niveauer en illustrativ eksponent for den netværkstanke, der indtager så fremtrædende en plads i stadig flere sammenhænge. Der eksisterer en række formelle og uformelle netværk, som tilsammen har iscenesat Katrinebjerg som en internationalt anerkendt IT-kompetenceklynge. Udviklingen er fortsat særdeles positiv og tilstrømningen af dynamiske, innovative IT-virksomheder formodes langt fra at være afsluttet. Efterhånden som de tilstedeværende aktører i endnu højere grad antages at blive bekendt med det enorme potentiale og tage de eksisterende ressourcer i yderligere anvendelse, forekommer det yderst sandsynligt at netværksstrukturerne fortsat vil blive udvidet og styrket. I denne løbende udvikling tilkommer der stadig flere opgaver og udfordringer, der fordrer veltilrettelagte kommunikationsmæssige initiativer, for både at kunne styrke den interne sammenhængskraft såvel som den eksterne eksponering af Katrinebjerg. |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:12 ) |
