| 10 hurtige til Stig Hjarvard - om samfundets medialisering | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Stig Hjarvard fortæller om sit forskningsprojekt om samfundets medialisering. - Et forskningsprojekt, som skal munde ud i udgivelsen af en bog i sommeren 2008. Mia Schou Johansen & Katrine Ingvardsen, Medievidenskab AU 1. Kan du med få ord beskrive, hvad dit forskningsprojekt om samfundets medialisering går ud på? "Det jeg prøver er sådan set at svare på det grundlæggende sociologiske spørgsmål: hvad er det for en effekt, medierne har på samfundet? Og dermed ikke bare et spørgsmål om effekten på det enkelte individ, men på måden samfundet er samfund på, om man vil." 2. Hvordan har forholdet mellem samfundet og medier i din optik forandret sig? "Grundlæggende er min hypotese, at medierne i tidligere samfund i højere grad var redskaber for de forskellige grupper og institutioner i samfundet. Det, der er sket nu er, at medierne har selvstændiggjort sig til en institution i samfundet og derfor træder op over for andre institutioner. Hvor det tidligere i en vis forstand var medierne der var underordnet politikken, videnskaben, religionen eller kulturen, så er det i dag snarere den anden vej rundt. I stigende grad ser vi, at politik og andre institutioner må tilpasse sig mediernes logik. Selv i familien som institution tilpasser vi os til at have medier alle vegne i vores hjem." 3. Hvilke dele af samfundet arbejder du med? "Jeg har udvalgt fire institutioner eller fænomener: Politik, religion, sprog og leg. Her ser jeg så på, hvordan medierne griber ind i institutionerne og på hvilken måde, de er med til at strukturere vores opfattelse af og adgang til f.eks. den politiske institution. På samme måde ser jeg på et fænomen som leg. Hvad sker der med det, når det i stigende grad er noget, der foregår via teknologier og ikke face to face." 4. Kan du give nogle konkrete eksempler på medialiseringen af samfundet? "Dan Browns romaner er for mig at se et godt eksempel på, hvordan medierne på en og samme tid har overtaget en funktion fra eksisterende religioner og ændret dem. Dan Brown er egentligt med til at genfortælle det nye testamente, men sætter også spørgsmålstegn ved hele kirken som institution. Det betyder, at selv i et meget sekulært samfund som det danske, bidrager medierne med til stadighed at producere, hvad man kunne kalde et baggrundstapet af mere eller mindre halv- og hel-religiøse forestillinger. Disse betyder ikke nødvendigvis, at vi bliver mere troende, men er med til at skabe en opfattelse af, at der eksisterer noget overnaturligt. Så når vi ser Indiana Jones eller læser Dan Browns romaner, så er det religiøse på en eller anden måde noget, der bliver reproduceret - selv i en meget sekulær kultur. Medierne har overtaget nogle af de funktioner, som kirken varetog i samfundet. Mange af de fællesskabskonstituerende elementer, som tidligere lå ved kirken, har vi nu i medierne." 5. Hvilken effekt har medialiseringen af samfundet på individet? "Medierne kunne tidligere i højere grad definere sociale situationer. De kunne f.eks. definere brugssituationen gennem fælles radiolytning, og det skabte en meget mere afsenderstyret virkelighed. I dag har vi på individets niveau fået en række medier, der gør det muligt for os selv at definere brugen af medierne og inddrage dem i vores egen definition af vores virkelighed. Vi kan inddrage medier derhjemme, på arbejde og hvor vi ellers er. Medierne er således med til at strukturere vores egen personlige interaktion; de udgør et filter mellem os selv og omverdenen, der gør det muligt at skabe tættere eller mere overfladisk kontakt med omgivelserne afhængig af vores behov." 6. Hvilken betydning har medialiseringen af samfundet for vores sprogbrug? "Medierne har grebet ind i vores kommunikation og sprogbrug ved, at de har bidraget til en konversationsliggørelse af vores kommunikation med hinanden. Derudover har de medvirket til en afformalisering af sproget, der selvfølgelig ikke kun stammer fra medierne. En række af de nye medier er med til at mundtliggøre skriftsproget. Sådan noget som SMS, chat og alle mulige sociale sites som facebook er steder, hvor vi konverserer mundtligt på skrift. Det er med til at ændre vores måde at opfatte skrift på." 7. Hvordan spiller medialiseringen sammen med globaliseringen? " Man kan sige, at medialiseringen har været med til at facilitere globaliseringen. Udstrækningen af menneskelig interaktion som handel og transport over store afstande forudsætter, at der er kommunikationsredskaber til rådighed. Ikke dermed sagt, at det er den eneste årsag, men det har været med til at understøtte den hastighed, hvormed globaliseringen har fundet sted. Det er imidlertid vigtigt, at man også forstår, at globaliseringen er mangesidig. Medierne giver også mulighed for, at selv om vi rejser ud, kan vi mentalt blive hjemme. Så der er sådan en dobbelthed ved globaliseringen: På den ene side en geografisk udvidelse af social interaktion, men på den anden side rejser vi måske i stigende grad rundt som omvandrende provinsboere, fordi vi hele tiden har kontakt med familie og venner derhjemme. Kæresten er aldrig længere end et tastetryk væk." 8. Hvilke empiriske delprojekter arbejder du med? "På mange måder er det jeg laver et forsøg på at samle en række forskellige forskningsprojekter, som jeg tidligere har arbejdet med, og bringe dem ind i en fælles teoretisk ramme. Jeg har blandt andet lavet en lang række repræsentative surveys, hvor jeg ser på befolkningens brug af medier til at beskæftige sig med det magiske og overnaturlige, med folks holdninger til pressen m.m. I den del af projektet, der skal handle om leg, har jeg brugt LEGO som case og studeret virksomhedens historiske udvikling fra at være en "klodsproducent" til også at have medieprodukter som computerspil, robotter samt brug af Internettet som interaktions-flade med de unge." 9. Hvordan bygger dit forskningsprojekt videre på de overvejelser du gør dig i bogen "Det selskabelig samfund"? "'Det selskabelige samfund' var fortrinsvis en formidlende bog, hvor jeg prøvede at samle en række perspektiver på medierne i en spidsformuleret form, men en række af pointerne arbejder jeg bestemt videre med. Især omkring politikkens og religionens forandring, og ikke mindst det forhold, at medier er blevet en slags sociale hjælpemidler i vores interaktion i dagligdagen. Der er klart nogle tematiske og pointemæssige overlap, men den bog jeg skriver her, går langt mere i dybden og systematisk til værks. I 'Det selskabelige samfund' udpegede jeg en række tendenser og spørgsmål; nu prøver jeg at besvare dem." 10. Hvorfor er det relevant at arbejde med medialisering af samfundet? "Det er relevant, fordi vi er nået til et punkt i den samfundsmæssige udvikling, hvor medier er blevet en så integreret del af alle institutioners virke, at de griber strukturerende ind i praktisk talt alle vore gøremål. Vi kan ikke længere snakke om isolerede fænomener, da familien fra vugge til grav, arbejdslivet fra morgen til aften, det politiske liv - det hele er påvirket af mediernes mellemkomst. Både positivt og negativt. Derfor er det vigtigt at have en form for overgribende teori om og diskussion af, hvordan det foregår." |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:18 ) |
