| Fik vi så de nye mediers valgkamp denne gang? | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Af Lisbeth Knudsen Der blev denne gang talt virkelig meget om, at valgkampen 2007 ville blive gennembruddet for de nye sociale medier og farvel til de gamle mediers dominerende rolle i de tre intense ugers politiske skønhedskonkurrence et valg udgør med vælgerne som finalens dommerpanel. De nye sociale medier blev imidlertid i denne omgang mest af alt en politisk gimmick og en nødvendighed for partierne i forhold til at fremstå smarte og ung med de unge. Det blev ikke til det store gennembrud for en nytænkt kontakt mellem vælgere og politikere, som det kunne have været. Vi er stadig bag ud i forhold til de store europæiske lande og USA med demokratiske debatter på nettet og med interaktivitet mellem vælgerne og politikerne på nye måder. Valgkampen 2007 bar præg af 4 hovedtendenser. For det første: De professionelle medier havde lært en del af, hvad der lykkedes og ikke lykkedes under valgkampen i 2005 og var næsten alle stærkt rustede til at udfylde en rolle som fakta-tjekkere og fejlfindere i forhold til politikernes udmeldinger, troværdighed og budskaber. Der blev tjekket plejehjemsbesøg, der blev tjekket daginstitutionsnormeringer og meget andet, og gamle løfter og citater blev holdt op imod valgkampens meget berømte talrige kovendinger. Dertil skal lægges, at tilstedeværelsen af et helt nyt parti ved dette valg fik løst op for kontraktpolitikkens spændetrøje fra 2005-valget. Alle partier stort set var tvunget til at bevæge sig ud på dansegulvet og lade som om, at de ville være vilde med at finde spændende nye dansepartnere. For det andet: Valgkampe i Danmark er nu oversvømmet af så mange meningsmålinger, at de har mistet deres betydning. Der er en naturlig spænding knyttet til målingerne igennem en så kort valgperiode. Problemet er mest af alt, at bitte små udsving på marginalerne bliver tolket og overtolket i mangel af anden dramatik, selv om de alt for ofte hører til under kategorien statistisk usikkerhed. Mest problematisk var offentliggørelsen denne gang af exit polls på selve valgdagen før valget var overstået. For det tredje: Valgkampen denne gang blev så overbefolket af kommentatorer og forhenværende spindoktorer, at jeg tror, folk fik forstoppelse derude. Når vi nu har en 24 timers tv-kanal, der skal fodres hele tiden, vi har 24 timers rullende websider, aviser og radio, så er det lettere at hive fat i det selvkørende "Cæsarpanel", som Ny Alliances Naser Khader har kaldt dem, end selv at forberede et kritisk interview med en politiker eller ligefrem bringe to politikere ind i en principiel debat sammen. Det kræver politisk indsigt, det kræver logistik at få dem frem og de rigtige navne kombineret til de rigtige debatter. Kommentatorerne, der skulle fortælle hvad politikerne mente og tænkte, kom i visse situationer til at overdøve politikerne. For det fjerde: Statsministeren fik sin profil på Facebook. Mange af os fik forsætligt eller uforsætligt startet for Villy Søvndal i ny forklædning som talende ikon, hvis man kom til at bevæge musen hen over de mange webreklamer for SF. Vi fik Helle-tv, Anders-tv og masser af små videopræsentationer på partiernes websider. Vi fik eksperimenter med borgernes spørgsmål til politikerne via You Tube. Men den politiske debat flyttede ikke til nettet eller til You Tube. Det var ikke via de nye medier, at de epokegørende nyheder, afsløringer eller spring fremad i valgkampen fandt sted. Det var i de gamle medier. Hvad det nye mediebillede betyder, er imidlertid et helt kolossalt anderledes stort nyhedstryk og meget mere fart på nyhedsstrømmen end tidligere. Det går hele tiden så hurtigt, at aviserne har fået en fantastisk vigtig rolle i valgkampe - nemlig at holde overblikket, holde fokus på det væsentlige, måle partierne op imod hinanden og holde politikerne fast på deres udsagn. En valgkamp på speed har medieforsker Peter Bro fra Syddansk Universitet meget rammende kaldt valgkampen 2007. Hvad har vi lært til næste gang. Vi må i de professionelle medier arbejde mere på at slå bro til de sociale medier. De politiske partier må arbejde mere med at forstå dybden, identiteten og mulighederne i de sociale medier. Og hastigheden og omfanget af nyhedsstrømmen under næste valgkamp bliver ikke mindre. Det gør risikoen for skamridning af mindre væsentlige historier og proportionsforvrængning desværre heller ikke. Derfor vil aviserne fortsat have en hel central rolle at spille i en valgkamp vel at mærke i kombination med webben og de sociale medier. |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:22 ) |
