Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox.php on line 195
Du farvesorterer dine sokker i stedet for at skrive din opgave
Fejl
  • JFolder::files: Stien er ikke en mappe: /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox/addons
Du farvesorterer dine sokker i stedet for at skrive din opgave
Torsdag, 03. april 2008 16:17   
Skrevet af Cecilie Meng Sørensen
PDF Udskriv Email
Redaktionelt indhold - Artikel
Vi har alle siddet og stirret på en computerskærm og et blankt dokument - måske flere dage i træk - og revet håret af i frustration over de ord, der for det første nægtede at blive til og for det andet nægtede at forlade hovedet og indfinde sig på papiret. Bo Skjoldborg har i sin bog "Flowskrivning" samlet de, for ham, mest effektive metoder til en mindre stresset tekstproduktion.

Af Cecilie Meng Sørensen, stud.mag. Medievidenskab, AU

Bogens teoretiske fundament er Peter Elbow og Robert Boices håndværk; de anses begge for at være nogle af de største autoriteter inden for forskningsbaseret viden om skriveprocessser. Rent praktisk har Bo Skjoldborg, som cand.phil i dansk, forfatter og coach, produceret en ganske anselig og varierende mængde tekst, og desuden har han haft en skriveblokering! Hans vej ud af denne skærpede for alvor hans interesse for skriveprocessen, og bogen er derfor også(?) et opkog af mødet (med?) og rådgivningen af andre skrivere i forbindelse med kurserne "Powerwriting - proces og Flowskrivning". (Det fremgår ikke så tydeligt, om kurserne har fundet sted efter skriveblokeringen, eller om de har fungeret som en slags terapeutisk hjælp til at komme ud af skriveblokeringen. Eventuelt skal "med" tilføjes og "også" bare slettes?)

Bogen henvender sig til alle, der kunne ønske sig en mere effektiv skriveproces, så "Flowskrivning" er ikke blot rettet mod uddannelsesinstitutioner, men også virksomheder og kommunale instanser m.m. Af samme årsag bliver dele af indholdet skudt ud med spredehagl. Det gør desværre, at nogle afsnit af bogen indeholder en del "det-siger-sig-selv"-konklusioner og -præmisser, og at man ikke kommer i dybden med de forskellige redskaber. Men på samme tid gør det også noget godt for bogen. For Bo Skjoldborg når på den måde at beskrive mange flere teknikker og derigennem give den trængte læser inspiration til det videre forløb. Og på trods af de hurtige gennemgange formår han at lede læseren tilbage til essensen af skriveopgavens funktioner og mål. Redskaber, som man muligvis har forkludret, fortænkt eller overkompliceret i tidens løb, ridses op, og man kan lettere overskue vejen frem til aflevering.

Benzin i punktform

Flowskrivning kan læses fra ende til anden, men er i høj grad tænkt som et opslagsværk. Dette bærer bogen også tydeligt præg af, da den konstant henviser til kapitler, man endnu ikke har læst, og det forstyrrer bogens eget flow. Men som opslagsværk fungerer den ganske godt. Næsten alle afsnit og pointer bogen igennem er opstillet i punktform og bliver til overskuelige tjeklister, såsom "10 gode råd når du skriver nonstop" o.l., som man så kan gennemgå systematisk eller skimme. Og synes man, det pågældende afsnit er for overfladisk, er der som oftest en henvisning til teori, der kan hjælpe en yderligere. Bogen indeholder også et detaljeret emne- og navneregister bagest, hvilket er yderst behjælpeligt, da bogens indholdsfortegnelse og kapitelstruktur er en kende forsimplet.

Bo Skjoldborg har med "Flowskrivning" alt i alt lavet et godt opslagsværk, der indeholder gode råd og teknikker til vejen væk fra de hyppige sokkesorteringer og hen imod en behagelig og mere effektiv skriveproces.
Senest opdateret ( Søndag, 28. februar 2010 13:27 )
 

Your are currently browsing this site with Internet Explorer 6 (IE6).

Your current web browser must be updated to version 7 of Internet Explorer (IE7) to take advantage of all of template's capabilities.

Why should I upgrade to Internet Explorer 7? Microsoft has redesigned Internet Explorer from the ground up, with better security, new capabilities, and a whole new interface. Many changes resulted from the feedback of millions of users who tested prerelease versions of the new browser. The most compelling reason to upgrade is the improved security. The Internet of today is not the Internet of five years ago. There are dangers that simply didn't exist back in 2001, when Internet Explorer 6 was released to the world. Internet Explorer 7 makes surfing the web fundamentally safer by offering greater protection against viruses, spyware, and other online risks.

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.