En undersøgelse foretaget af det irske uddannelsesministerium konkluderer, at irske unge har massive problemer med at stave og der gættes på at brugen af sms kan være årsagen. Ph.d og forsker i medier Ditte Laursen mener imidlertid, at sms i virkeligheden styrker sproget og øger de unges sproglige bevidsthed.

Kommunikativ kompetence

I den heftige debat om hvorvidt unges brug af sms har en positiv eller negativ indvirkning på deres sprogfærdigheder, mener Ditte Laursen, at det i diskussionen er vigtigt at tydeliggøre et skel mellem en retstavningskompetence og en kommunikativ kompetence: "Man lærer ikke at stave rigtigt ved at skrive sms'er, men man bliver bedre til at kommunikere, og man får en højere sproglig bevidsthed", siger hun. Ditte Laursen tilbageviser her den bekymring, som det irske undervisningsministerium har haft om, hvorvidt sms'erne påvirker de unges sprogfærdigheder i en negativ retning. Hun bemærker, at der endnu ikke foreligger nogen videnskabelig undersøgelse, der direkte har påvist, at brugen af sms har en negativ indflydelse på unges retstavnings færdigheder. Vi har at gøre med en ung generation, der er dygtige til at kommunikere. De går op i, hvordan beskeden skal formuleres, og de diskuterer vendinger med hinanden. Dette vidner om en stor sproglig kompetence, mener Ditte Laursen.

Skrivestilen varierer

Børn og unge bliver via sms-formen vant til at skelne mellem forskellige skriftlige udtryksformer alt efter hvilket medie, de anvender, og hvem der er modtageren. Når unge sms'er til venner, anvender de en afslappet og talesprogsagtig stil, der mimer den mundtlige tradition, hvor kun det allermest nødvendige ekspliciteres. Men er modtageren mere perifer, eller er der tale om en voksen, hæves det skriftlige udtryk. Ditte Laursen mener dermed, at de unge sagtens kan håndtere at målrette skriftsproget til sms det ene øjeblik og skolestilen det næste.

Uortodoks sms-sprog

Det mobile medie giver som udgangspunkt kun plads til 160 tegn, og denne begrænsning har betydning for tilblivelsen af det særlige sms-sprog. Uautoriserede forkortelser, telegramstil med udeladelse af subjektet i en sætning samt brug af alternative ekspressive virkemidler som eksempelvis smileyer er blot nogle af de tendenser, der kendetegner nutidens sms-sprog. Mens traditionelle sprogforskere har kritiseret sproget for at være et uforståeligt kodesprog, skal sms-sproget måske blot forstås som en særlig måde at benytte vores standardsprog på.

I stedet for at betragte de unge som dårlige sprogbrugere kan man vælge at se dem som bevidste sprogbrugere, fordi de netop formår at afpasse deres kommunikation efter de pladsbegrænsninger, som det mobile medie rummer, vurderer Ditte Laursen. Når de unge kommunikerer via sms, udviser de stor kreativitet og sproglig kompetence. Ofte sms'er de til et jævnaldrende publikum, i stedet for en lærer, og dette virker befordrende for den kreative skrivemåde, og de unge får lyst til at eksperimentere med sproget.

I deres leg med at afprøve nye og spidsfindige forkortende udtryksformer, udnytter de, at sms-sproget er fri for de normer og konventioner, de kender fra afleveringer i skolen. I det mobile univers kan de unge selv skabe deres egne regler.

Sms i et fagligt perspektiv

Ifølge professor i sprog, Brian Street fra King's College halter uddannelsesinstitutionerne bagefter ved stadig at bruge gammeldags stile som skriftlig afleveringer, og bør i højere grad rette sig ind efter, at de unge vokser op i en ny tid: "Måske er problemet slet ikke, at eleverne bruger sproget fra de digitale universer, men det omvendte: at skolen IKKE bruger sproget og koderne fra de digitale universer". Denne kritik tager flere og flere dansklærere til efterretning i disse år. I stigende grad vælger de nemlig at åbne sig over for muligheden for at inddrage de unges sms-kompetence i undervisningen til en diskussion om sprog, genre og grammatik. Mens læreren har en sproglig indsigt og er i besiddelse af adskillelige faglige analyseredskaber, har de unge den praktiske erfaring med sms-kommunikationen, og i en fælles dialog kan de to parter give hinanden indsigt. Derved skabes der et mere ligeværdigt undervisningsforløb. Med udgangspunkt i de unges egne nedskrevne sms'er kan dansklærerne motivere dem til at analysere på den velkendte kommunikationsform og hermed hjælpe dem til at kunne placere sms-sproget i et større fagligt perspektiv til gavn for både unge og lærere. Samme positive holdning til sms-kommunikation understøttes også fra politisk side, hvor Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini udtaler, at når det for længst er konstateret, at mobiltelefoner og sms er kommet for at blive (evt. markeret), kan man ligeså godt vælge at inddrage det i et konstruktivt forløb i undervisningen.