Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox.php on line 195
Fortælling i farver
Fejl
  • JFolder::files: Stien er ikke en mappe: /web/samswww/public_html/joomla/plugins/system/jcemediabox/addons
Fortælling i farver
Mandag, 14. september 2009 14:56   
Skrevet af Rumle Hammerich
PDF Udskriv Email
Redaktionelt indhold - Protektorklumme

protekt_rumleIfølge medierne er Nørrebro i undtagelsestilstand, nu hvor bandekrigen raser, og racerne slås. Det er et dejligt unuanceret budskab, der både sælger medietid og annoncer. Krigen skal helst ikke stoppe, hvis det står til medierne. Historien skal ikke gøre os klogere eller bedre til læse verden, men få os til at glædes over trygheden i parcelhuset. Historie skal ikke nuanceres og få os til at reflektere; men få os til at harmes og reagere, så konflikten kan optrappes og sælge mere medietid og flere annoncer. Reaktionen fra det omgivende samfund udebliver ikke; stort set alle partier vil indføre strengere straffe og øget overvågning på trods af, at denne løsning ikke syntes at have haft nogen virkning i de lande, der har indført lignende restriktioner. Det er sort mod hvidt, der gælder. Det er fattig historiefortælling.

Nede i mit barnebarns børnehave på Nørrebro har pædagogerne svært ved at opretholde ro og orden i puderummet. Der mobbes, og der er skænderier og slagsmål. Pædagogernes uddannelse er åbenbart så dårlig, at de mangler værktøjer til at klare konflikten, og derfor har de indført følgende system: De børn, der er i puderummet, får efter tur lov til at bestemme, hvem der må være i puderummet, og hvad der skal leges. Hvert barn har 20 minutter, hvor barnet kan regere diktatorisk og mobbe de andre børn. Derefter bliver det så den næstes tur til at mobbe. Det er en pervers form for demokratisk omgangstyranni, der skaber en bøddel- og offerkultur, som passer ind i et opgivende verdensbillede. Det er ok at mobbe, hvis du selv bliver mobbet. Det er denne børnehaves fortolkning af, hvordan man klarer konflikterne. Det er en børnehave, der har glemt fortællingen om sin egen kultur. Fortællingen om, at flere sandheder kan trives side om side; og fortællingen om, at demokratiets grundregel handler om beskyttelsen af mindretallet - og ikke den amerikanske udlægning af demokrati, om at det er flertallet der bestemmer. Det er fattig historiefortælling, og det kommer fra et samfund, der ikke tror på sin egen fortælling.

Det er det danske samfund, der igennem de sidste 8 år har præget os alle med fortællingen om "dem" og "os." Enten er I med os, eller også er I imod os. Det er fattig historiefortælling. Det er den form for fortælling og dramaturgi, der bruges af store totalitære samfund, som har behov for at konsolidere deres magt. Det er en udynamisk fortælling, der skaber grænser i stedet for at udvide verden. "Dem" og "os"-fortællingen hjælper os ikke til at forstå det dialektiske og det besværlige. Denne fortælling er nu slået igennem; regeringens retorik er lykkedes. Vi vil pisse på de andre; det handler om os. Den liberale myte er trængt ind. På Nørrebro og i børnehaven. De, der har fortalt historien, kan nu ikke forstå, at den virker.

Hvor vil jeg hen med alt dette? Det interessante er jo, hvilke historier vi fortæller vore børn, for det er børnene der skal skabe fremtidens samfund. Og den fortælling, vi giver dem, er den fortælling, der bliver båret videre på godt og ondt. Fortæller vi overhovedet vores børn, nevøer, søskende historierne? Læser vi højt for dem, og diskuterer vi det, vi har læst og set? Eller er børnene overladt til tvs tegneserie-univers, der i allerhøjeste grad er styret af en amerikansk, sort/hvid fortælletradition?

Børn er oprigtigt optaget af tanken om at forstå verden og forstå, hvordan den hænger sammen. Jeg har oplevet at diskutere en kompliceret moralsk fortælling i flere timer med et barn på tre et halvt år, der igen og igen forsøgte at forstå, hvorfor personerne gjorde, som de gjorde. Men hvis barnet ikke præsenteres for komplicerede moralske og etiske fortællinger, og hvis der ikke er nogen, der fortolker fortællingen med barnet vil den nuancerede måde at anskue verden slet ikke opøves, og vi får børn der ser verden i sort og hvidt. Børn, for hvem dialektik vil være fremmed land. Hvem har fortalt historier for rødderne på Nørrebro? Jønke? Hizb-ut-Tahrir? Sognepræsten?

I min egen verden indenfor filmen lever vi imed myten om, at vi har verdens bedste filmlov, og at danske børnefilm er verdens bedste. Børnefilm-ordningen blev indført engang i 70 erne, og det var beslutningen om, at 30 % af filminstituttets penge skulle bruges til børnefilm, der fik dygtige instruktører og forfattere som Bille August, Søren Kragh-Jacobsen og Niels Malmros til at gå efter pengene.

Samtidig blev fortællinger af underfundige forfattere som Benny Andersen, Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter filmatiseret, hvilket skabte successer i Danmark og udlandet. Film, der havde et dialektisk indhold og samtidig var underholdende. Så havde vi en periode med pseudo-intellektuelle "jeg"-fortællinger, der jog børnene ud af biograferne. Og under Fogh-regeringen er vi gledet over i fasen med romertalsfilm som Min Søsters Børn og Far Til Fire, der krampagtigt holder fast i myten om verden som den var engang.

En ny undersøgelse har vist, at børn holder op med at være børn i 10-årsalderen, og at de derfra er "unge voksne" indtil midt i 30'erne. Det betyder, at 10- til 35-årige ser de stort set samme infantile unge voksenfilm. Min opfordring går på at flytte fokus tilbage på børnene: Lad os give dem nogle underholdende fortællinger med lidt mellem ørene. En opfordring til alle talentfulde forfattere om at ændre (børnenes) verden fra sort/hvid til farver.

Senest opdateret ( Lørdag, 24. oktober 2009 20:26 )
 

Your are currently browsing this site with Internet Explorer 6 (IE6).

Your current web browser must be updated to version 7 of Internet Explorer (IE7) to take advantage of all of template's capabilities.

Why should I upgrade to Internet Explorer 7? Microsoft has redesigned Internet Explorer from the ground up, with better security, new capabilities, and a whole new interface. Many changes resulted from the feedback of millions of users who tested prerelease versions of the new browser. The most compelling reason to upgrade is the improved security. The Internet of today is not the Internet of five years ago. There are dangers that simply didn't exist back in 2001, when Internet Explorer 6 was released to the world. Internet Explorer 7 makes surfing the web fundamentally safer by offering greater protection against viruses, spyware, and other online risks.

Get free downloads for Internet Explorer 7, including recommended updates as they become available. To download Internet Explorer 7 in the language of your choice, please visit the Internet Explorer 7 worldwide page.