- Sammenslutningen af medie og kommunikationsstuderende
SAMS er en landsdækkende, non-profit studenterforening. Bestyrelsens medlemmerne repræsenterer derfor både forskellige medie- og kommunikationsuddannelser og forskellige Universitetsbyer.
SAMS så første gang dagens lys i 1989. Formålet var dengang og er stadig i dag at udbygge og opretholde kommunikationen mellem studerende, medieinteresserede og mediebranchen.
I 2009 grundlagde vi foreningen på ny med nye vedtægter, renskrevne formål og en ny organisationsstruktur. En ny bestyrelse er i gang med at genoprette SAMS, og i den kommende tid vil du forhåbentlig støde ind i os i forbindelse med forskellige arrangementer rundt omkring på studierne.
SAMS' formål:
- at være en studenterforening for og af studerende - at skabe faglige events for medie og kommunikationsstuderende - at give et teoretisk studie en praktisk vinkel - at skabe netværk mellem studerende på tværs af uddannelser - at skabe netværk mellem studerende og branchen
SAMS' medlemmer
A-medlem: For at opnå aktivt medlemskab af SAMS, skal man være indskrevet og studieaktiv ved en medie eller kommunikationsuddannelse i Danmark.
B-medlem: Andre med interesse for medier og kommunikation kan opnå B- medlemskab af SAMS.
SAMS' organisation
SAMS består af en landsdækkende bestyrelse med i alt ni medlemmer. Bestyrelsens opgaver er på baggrund af arbejdet i projektgrupperne at fastsætte foreningens strategier og formål, samt styre foreningens økonomi, hjemmeside samt medlemsregister.
SAMS projektgrupper er lokaltforankret i de enkelte universitetsbyer, og de skal planlægge og afholde forskellige events for medstuderende og andre medlemmer i SAMS.
SAMS' to flagskibe
SAMS har i mange år haft to flagskibe, som vi stadig med: Vores blad SAMSON og det årlige weekendseminar, som arrangeres på skift af studerende fra de to store uddannelsesinstitutioner Århus og København.
Både blad og seminar er båret af ambitioner om et højt fagligt niveau, som gør det til en lærerig oplevelse både at være læser af SAMSON og at deltage i redaktionsarbejdet, samt at deltage i seminaret og at være med til at arrangere det.
Arbejdet med SAMSON har været på Standby det sidste år, grundet arbejdet med at genetablere foreningen. Vi genoptager arbejdet i Januar 2011
SAMS seminar bliver afholdt i Århus i Marts 2011.
SAMS' tidligere evenets
November 2011 i Århus: Virksomhedsbesøg hos Recommended:
SAMS besøgte reklamebureauet Recommended Film i Århus. Virksomheden er et af Danmarks største reklamebureauer, og de har bl.a. arbejdet med Bilkas markedsføring i 35 år. Recommended gav SAMS' medlemmer et indblik i, hvordan man arbejdeder med PR og markedsføring fra første kontakt med kunden til aflevering af det færdige produkt. De gav desuden deres vurderinger af markedet lige nu, og i hvilken retning det bevæger sig.
Oktober 2010 i Århus: Livet Som studerende på medievidenskab:
Hør studerende fra de ældre årgange fortælle om livet som studerende på medievidenskab fra start til slut - lige fra den første akademiske opgave til supplering og speciale. De vil fortælle om deres personlige oplevelse med studiet og give gode råd til dig, der står midt i begivenhederne.
Oktober 2010 i København: Gå-hjem-møde
Oplev debatterende gå-hjem-møde: Politisk drama på TV – fiktion eller tæt på reality? Pep dit semester op med en faglig event og mød to af filmbranchens profiler: THURE MUNKHOLM - programchef for filmfestivalen CPH PIX JEPPE GRAM - episodeforfatter til DR-serierne ”Sommer” og ”Borgen” til debat om film og TV's fokus på politik.
SAMS' i medierne
Læs mere om os i kontekst
|