Program for SAMS Seminar 2.-3. april 2011
Målet med dette års seminar er, at du som deltager skal blive præsenteret for et bredt udvalg af oplæg i forhold til at udtænke og arbejde med nye kommunikationstrategier. Seminariet kan derfor præsentere eksperter fra både universiteterne, mediebranchen og erhvervslivet. Med inspiration fra disse oplægsholdere vil der i årets seminar blive afviklet en workshop, hvor du får mulighed for at afprøve teorierne og rådene i praksis.
Nedenfor kan du se programmet for seminaret. Programmet vil løbendende blive opdateret med tilkommende oplægsholdere og frivillige organisationer, som står overfor en kommunikationsmæssig udfordring. Der vil desuden komme en nærmere beskrivelse af alle oplæg til seminaret, så hold dig løbende opdateret her på hjemmesiden.
Lørdag den 2. april
Kl. 10.00: Velkomst ved seminargruppen
Kl. 10.15: Carat Deep Blue - oplæg v/Maria Gonzalez Carat Deep Blue er mediebureauet Carats kommunikationsstrategiske afdeling. Maria Gonzalez er Strategisk Planner ved Carat Deep Blue. Hun vil give en basisindføring i kampagneteori og strategi, som er grundlæggende ved tilrettelæggelse af information og kommunikation.
Kl. 11.40: Branding og oplevelsesøkonomi - oplæg v/Jeppe Keller Jensen Jeppe Keller er specialkonsulent og projektleder i Silkeborg kommune. Jeppe har som projektleder af det succesfulde projekt "Nye veje til vækst - oplevelsesbaseret forretningsudvikling" undervist, inspireret og arbejdet sammen med mere end 50 danske virksomheder inden for alle brancher om deres muligheder for at skabe vækst og udvikling i oplevelsesøkonomien. I sit oplæg vil Jeppe fortælle om oplevelsesøkonomi og oplevelsesbaseret forretningsudvikling.
Kl. 12.45: Frokost (inkluderet i prisen)
Kl. 13.30: Seismonaut - oplæg v/Daniel Ord Rasmussen Seismonaut er et strategisk innovations- og konceptudviklingshus, som med udgangspunkt i den nyeste informationsteknologi hjælper virksomheder og organisationer med kreativ produktudvikling. Til seminariet vil Daniel Ord Rasmussen give en indblik i, hvad der på nuværende tidspunkt er hot i den kreative produktudvikling.
Kl. 14.45: Casepræsentation Ungdommens Røde Kors, AIDS-Fondet og Scleroseforeningen præsenterer deres forskellige cases, der alle tager udgangspunkt i en konkret kommunikationsproblemstilling.
Kl. 15.20: Workshop I udvalgte grupper arbejdes der med én af de præsenteret cases.
Kl. 18.00: Middag (inkluderet i prisen)
Kl. 19.30: Café med øl, hygge og Stand-Up v/Mikkel Rask & Tjelle Vejrup Tjelle Vejrup optrådte sammen med Mikkel Rask ved Zulu Comedy Festival 2010 og vil sammen vil de tage fat i seminarets blinde vinkel lørdag aften. Stilen er gennemtænkt og skarp, med et solidt arsenal af korte såvel som længere sjovheder, og emner spænder fra hverdagens små irritationer til de vigtige ting - nødhjælp, kriminalitet og uddannelse.
Kl. 22.00: Tak for i dag Officiel afslutningen på seminariets første dag. Alle er dog velkomne til at blive i caféen.
Søndag den 3. april
Kl. 09.00: Morgenmad (Inkluderet i prisen)
Kl. 10.00: "Hvad bilder de unge sig ind?" v/Jeanette Lemmergaard og Anette Grønning, SDU Jeanette Lemmergaard og Anette Grønning fortæller om strategisk kommunikation i en tid, hvor forandringer i et højt tempo sætter dagsordenen. Som virksomhed kan man ikke bare gøre, som man altid har gjort. Med forandring stiger behovet for alternative løsninger. En usikker økonomi og stærkt konkurrenceprægede markedsvilkår betyder, at en virksomhed kun kan adskille sig fra andre virksomheder i kraft af sine menneskelige ressourcer. Hent slides fra oplægget her.
Kl. 11.00: Generalforsamling v/SAMS Bestyrelsen Årsberetning fra bestyrelsen
Kl. 11.30: Guerilla marketing og branding (Gmob.dk) - oplæg v/Jesper Regel Jesper Regel vil som inspiration til dagens workshop snakke om hvad gmob.dk er for en størrelse og hvorfor der er noget der hedder gmob crew. Udgangspunktet vil være en case gmob.dk præsenterede sidste år i form af en kampagne for Hummel og vil inkludere alt fra konceptudvikling, over idé, til endelig udformning og den praktiske udførelse.
Kl. 12.30: Frokost (inkluderet i prisen)
Kl. 13.30: Workshop Færdiggørelse af arbejdet med de præsenteret cases fra de frivillige organisationer. Resultatet fremlægges for den organisation, hvis case man har arbejdet med under seminariet.
Kl. 16.00: Farvel og tak for denne gang
Der tages forbehold for ændringer i programmets indhold og tidspunkter
|