| Den digitale fremtid for Public Service | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Det stigende antal kanaler og den omsiggribende kommercialisering har flere gange været fremhævet som den største trussel mod licensfinancieret public service-tv. Med digitaliseringen synes truslen måske snarere at bestå i en udfordring af selve kanalbegrebet. Sofus Midtgaard, Medievidenskab, Aarhus Universitet Det har ikke skortet på vilde fremtidscenarier for, hvilke omvæltninger de kommende års digitalisering af tv vil resultere i. Pay per view, video on demand, interaktive quizshows, homeshopping og skræddersyede nyhedstjenester er blot en række af de nye muligheder, der vil udfordre vore vante forestillinger om, hvad et tv-apparat er og kan bruges til. Flere medieforskere har gennem tiden udtrykt skepsis om, hvor hurtigt og hvorvidt flere af disse nye tjenester vil slå igennem. Problemet synes at være, at det er umuligt at dokumentere efterspørgslen på en række ydelser, der endnu ikke findes. Det fritager os imidlertid ikke fra at tage stilling til en række presserende spørgsmål om, hvordan vi forbereder dansk public service-tv på de nye vilkår i den digitale verden. Danmarks Radio har siden september indbudt forskere, produktionsmiljøet, interessegrupper og den brede befolkning til at deltage i debatten om DR´s fremtid. Det sker i en erkendelse af, at europæisk public service-tv står over for en af de største udfordringer i sin mangeårige historie. Jeg vil i det følgende forsøge at skitsere en række paralleller mellem udviklingen på Internettet og de udfordringer, vi kan forvente at skulle tage stilling til med indførelsen af Set Top Bokse, Smartcards og Elektroniske Program Guider (EPG). Kampen om den Elektroniske Program Guide En del af fremtidens digitale kamp vil komme til at stå omkring de nye interaktive “menuer" eller grænseflader, der de kommende år vil kile sig ind mellem seerne og tv-kanalerne. I takt med udbredelsen af digital tv og Set Top Bokse vil adgangen til de enkelte kanaler og et stigende antal nye digitale tjenester gå gennem nye grænseflader, såsom den Elektroniske Program Guide (EPG). EPG´en vil være et skærmbillede, der dukker op, når man tænder sit tv-apparat, eller som man vælger sig ind på, når man ønsker en oversigt over programudbudet. Udviklingen stiller krav til åbne tekniske standarder for at forhindre, at udviklerne af de underliggende styresystemer til Set Top Boksene får et de facto monopol på udvikling af applikationer til navigation i det digitale programunivers. Det er en lignende problematik, der er kernen i retssagen mod softwaregiganten Microsoft. Virksomheden beskyldes for at have udnyttet sin rolle som leverandør af styresystemer til pc´ere til at afsætte firmaets egen browser; Internet Explorer. Det er næppe tilfældigt, at Microsoft, der leverer styresystemer til ca. 80% af verdens pc´ere, ligeledes er på vej til at tilkæmpe sig overtag på markedet for Internetbrowsere. Den verserende retssag mod Microsoft har således til formål at afdække, hvorvidt virksomheden har gjort sig skyldig i “bundling" af deres styre-system og browser. Det er ikke svært at forestille sig samme problematik opstå i forbindelse med Set Top Boksene. Udviklingen på nettet skaber en meget reel frygt for, at leverandører af styresystemet til Set Top Boksen, det såkaldte Applications Programme Interface (API), vil misbruge deres rolle i forhold til udvikling af Elektroniske Program Guider eller andre navigationsværktøjer. Det bliver derfor nødvendigt med en vedvarende koordinering af den internationale indsats for at stimulere udviklingen af åbne standarder for Set Top Boksenes API. Fremtidens tv-browser? På trods af oplagte forskelle mellem World Wide Web og det digitale tv-univers synes der at være en række parallelle problematikker og udviklingstræk mellem de Elektroniske Program Guider og Internetbrowserne. De to store browserleverandører, Microsoft og Netscape, konkurrerer i dag ikke blot på at levere den browser, der er bedst til at vise hjemmesider. Nu spiller en række nye services som integreret e-mail, konference- og chatsystemer og adressebøger en lige så væsentlig rolle i konkurrencen om at være brugernes foretrukne browser. En lignende udvikling finder sted i forbindelse med udviklingen af Elektroniske Program Guider. Flere EPG´er gør det i dag muligt at søge på programmer efter genre eller tidspunkt på tværs af alle kanaler. Det gør det eksempelvis muligt at få en oversigt over samtlige naturprogrammer, der sendes i løbet af en aften. Flere aktører bedyrer, at de er på vej med en såkaldt intel-ligent EPG, der på baggrund af en række indtastede præferencer vil kunne komme med kvalificerede forslag til en skræddersyet tv-aften for familien Hansen. Nye tjenester som video on demand (VOD) eller near video on demand (NVOD), homeshopping og andre interaktive tjenester vil løbende kunne integreres i tilknytning til EPG´en. På nettet har Microsoft og Netscape længe udnyttet deres “gatekeeper"-funktion til selv at indtage og sælge attraktive placeringer i browsernes grænseflader. Da browserne stilles gratis til rådighed for Internetbrugerne, er der for så vidt ikke noget odiøst i denne praksis. Forholdet illustrerer imidlertid fremtidens digitale afhængighedsforhold mellem indholdsleverandører og leverandørerne af navigationssystemer. Internetportaler En anden iøjnefaldende udvikling på nettet der kan kaste lys over de udfordringer, tv-området står over for, er etableringen af såkaldte portaler. En portal er typisk den side, en bruger har sat sin browser til at starte op på, eller af forskellige årsager søger hen til, når vedkommende går på nettet. I dag foregår ca. 15% af den samlede trafik på nettet på sådanne web-sites. I løbet af få år ventes denne procentdel at stige til ca. 50 %. Der kæmpes derfor en meget hård kamp mellem de kommercielle aktører om at indtage de attraktive positioner som portaler. Fælles for de fleste portaler er, at de er startet som “communities" eller søgemaskiner. Det gik imidlertid forholdsvis hurtigt op for de enkelte communities og søgemaskiner, hvilket enormt potentiale der lå i at være startside for millioner af brugere hver dag. I stedet for blot at fungere som søgemaskine er strategien i dag at udbyde en del af de services og det indhold, brugerne alligevel søger på. Det er denne strategi, der har resulteret i et hav af alliancer mellem indholdsleverandører og søgemaskiner. Alene på det danske marked kan det være vanskeligt at gennemskue antallet af alliancer. Den danske udgave af Yahoo (www.yahoo.dk) modtager nyheder fra Aktuelt, Ritzau Finans og RB-Børsen. Danmarks mest besøgte søgemaskine Jubii (www.jubii.dk) modtager nyheder fra Politiken. Scandinavia Online (www.sol.dk) modtager nyheder fra Aktuelt og Berlingske Tidende. Og endelig bringer Egmont Online nyheder fra Jyllandsposten. Hvor portalerne indgår alliancerne for at få adgang til det attraktive stof, er avisernes interesse at øge deres synlighed. Aviserne har i årevis kappedes om at blive citeret i morgenradioavisen. Fremtidens kamp står nu om synlighed i det digitale hav af t jenester. Portaler på tv? Hvis brugen af Elektroniske Program Guider eller lignende navigationssystemer for alvor slår igennem i det digitale tv-univers, vil leverandørerne af disse udgøre en helt central brik i fremtidens digitale puslespil. De kommercielle aktørers massive investeringer i udviklingen af brugervenlige Elektroniske Program Guider afslører de enorme kommercielle forventninger til EPG´ens rolle i fremtiden. Der synes således at være en række oplagte ligheder mellem portalernes rolle på nettet og EPG´ers rolle i det digitale univers. Der hersker stadig en del usikkerhed om, hvad der vil møde os, når vi i fremtiden åbner for vores tv-apparater. Forskningministeriet har i en bekendtgørelse, nr. 709 af 25. juni 1996, fastlagt regler for digitale dekodere, der skal sikre, at alle interesserede tv-kanaler får adgang på “ensartede, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår". Ifølge Skovbyudvalgets redegørelse, ‘DVB Fremtidens tv´, mangler der imidlertid en lovhjemmel, der kan anvendes i forhold til EPG´en. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt vi som seere automatisk vil starte op på en centralt styret EPG, der gennem en “ensartet, rimelig og ikke-diskriminerende" præsentation giver os mulighed for at vælge mellem de udbudte programmer? Eller om kommercielle aktører gennem udvikling af populære film og sportstjenester og nye digitale tjenester vil kunne friste os til at bruge deres EPG og dermed indtage den samme rolle, som portalerne gør det på nettet? Murdock og BskyB´s opkøb af fodboldklubben Manchester United betragtes af flere som led i en sådan strategi. Ved at indlemme en attraktiv sportsbegivenhed som Manchester Uniteds kampe i en ny betalingstjeneste, håber Murdock at kunne udbrede sine dekodere. En del tyder samtidigt på, at brugerne, i hvert fald på sigt, vil få mulighed for selv at tilpasse EPG´en på baggrund af personlige præferencer, lige som det er tilfældet med browsere og portaler. Spørgsmålet er, om dette forhold vil gøre det omsonst at forsøge at regulere indretningen af EPG´en. Eller skal vi, som det er tilfældet i England, lade en central myndighed (ITC) udstede licenser til aktører, der ønsker at drive Elektroniske Programguider? Fra kanal til produktionsselskab? Det synes oplagt, at en af de helt store udfordringer set fra et public service perspektiv bliver at sikre et populært alternativ til de kommercielle Elektroniske Program Guider. Alternativet er, at vi reducerer dansk public service-tv til et produktionsselskab, der blot leverer kvalitetsproduktioner i en række konvergerede kanaler eller “vinduer". Det ville gøre det vanskeligt at opretholde de “vandtætte skodder" mellem redaktionelt arbejde og kommercielle interesser. Denne mulighed synes derfor ikke videre sandsynlig. Det vil dog, som man har set det med aviserne på nettet, være nødvendigt at indgå i forskellige samarbejder med kommercielle aktører for at sikre kanalens synlighed. DR´s seneste beslutning om at stille DR1 og DR2 gratis til rådighed for distribution, via Canal Digitals programpakke, skal sandsynligvis ses i dette lys. Beslutningen har skabt undren blandt medieforskere og branchefolk. Flere peger på, at beslutningen vil være med til at sætte gang i udbredelsen af digitale dekoderkort. Enkelte har endog antydet, at DR´s beslutning kan være med til at underminere beslutningen om udbygning af et jordbaseret digitalt sendenet. Flow versus interaktion Æren for en stor del af den mængde tv, der ses i dag, kan tilskrives tv-kanalernes stadigt mere veltilrettelagte flow af programmer. Programmer placeres i en rækkefølge, så et nyt program “arver" flest mulige seere fra det foregående. En stor del af det fjernsyn, vi ser, ser vi således, fordi det skubbes i hovedet på os. Bekymringen hos tv-stationerne og programplanlæggerne drejer sig naturligvis om, hvad der vil ske, når vi som seere får en række værktøjer til at bryde ud af tv-flow'ets spændetrøje. "Folk gider ikke interagere med deres tv-apparat. Det eneste, de ønsker at interagere med, når de kommer trætte hjem fra arbejde, er køleskabet." Så skråsikker var meldingen fra Olafur J. Olafsson, Sony Electronic Publishing Co. for blot et par år siden. Den eksplosive udvikling i antallet af Internetbrugere har imidlertid vækket de slumrende broadcastgiganter. I slip-strømmen på en voldsomt ekspanderende multimedieindustri satser de nu milliarder af dollars på at udvikle nye, digitale applikationer, der kan få forbrugerne til at investere i digitalt tv-modtageudstyr. En af de største internationale aktører, British Interactive Broadcasting (BIB), har således besluttet at investere 265 millioner pund i udvikling af nye, interaktive tjenester. Investeringen har givet en række nationale tv-stationer, herunder DR, sved på panden. Hvad vil der ske, hvis det lykkes udenlandske giganter at udvikle en “killer application", der kan tiltrække store dele af de danske forbrugerne, herunder de unge? Skal DR som konsekvens af de internationale giganters satsning selv forsøge at udvikle programformater med digital merværdi til denne gruppe? Meget tyder på, at de unge vil være de første til at adoptere nye, interaktive tjenester og brugsformer. Udviklingen i de unges medieforbrug peger på helt nye brugsvaner, hvor tv, radio og Internet i stigende grad bruges synkront. Udviklingen i de unges mediebrug synes at understrege behovet for en fremtidig satsning på flere koordinerede, tværmedielle og interaktive programtilbud til unge, som det allerede i en vis udstrækning er tilfældet med U-land på DR. Men hvad med den resterende del af befolkningen. Vil vi tilbringe størsteparten af vores tv-liv i et traditionelt flowunivers, eller vil vi også lade os friste af digitaliseringens muligheder for at bryde ud af flow'ets snærende spændetrøje? Faktum er, at de danske tv-seere stadig tilbringer størsteparten af deres tid på DR og TV 2. Multikanalsystemet har altså ikke hidtil været i stand til at rokke afgørende ved opbakningen omkring public service tv. Kun fremtiden vil vise, hvorvidt digitaliseringen og en række nye interaktive tjenester vil ændre dette. Begrebsforklaringer: • Set Top Boks Modtager der kan omsætte de digitale signaler til tv-apparatet. • Elektronisk Program Guide(EPG) Digital udgave af avisernes tv-programoversigter med en række nye funktionaliteter. • Digital Terrestrial Television(DTT) - Digital tv distribueret via jordbaseret sendenet. • Application Program Interface(API) Set Top Boksenes pendant til PC´ernes styresystem. • Program Associated Data(PAD) Informationer der gør det muligt søge og kategorisere det enkelte program. Forslag til relevante kilder: http://www.dr.dk/generelt/digitalt/ http://www.kum.dk/publ/1998/dvb/ http://www.imv.aau.dk/smu/jfjensen/jensen_idx.html http://www.bbc.co.uk/info/reception/digifaqs/index.shtml http://www.wired.com/news/news/business/story/14700.html |
| Senest opdateret ( Fredag, 02. maj 2008 09:05 ) |
