| Alle taler om Facebook | ||||
|
| Redaktionelt indhold - Artikel |
|
Facebook og andre sociale netværk på internettet stormer frem. På Facebook oprettes der dagligt omkring 200.000 profiler, men på trods af den stigende popularitet er Facebook på det seneste blevet voldsomt kritiseret for at krænke brugernes privatliv. Af Kristine Liljenberg, stud. mag. Medievidenskab, AU Sociale netværk på nettet Betegnelsen mega- eller ultrahype synes ikke at være tilstrækkelig dækkende for den enorme interesse for sociale netværk på nettet, som opleves for tiden på globalt plan, og også i enormt høj grad i Danmark. Senest under valgkampen udtalte Anders Fogh, at han har 4000 venner på Facebook. Facebook blev under valgkampen omtalt som det helt nye sted, hvor kandidaterne kunne profilere sig og samtidig rykke tættere på vælgerne. Fænomenet social network sites er dog på ingen måder nyt. Forsker på området danah boyd, School of Information at the University of California, definerer social network sites som web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system. Ifølge denne definition blev det første sociale netværk lanceret allerede i 1997 under navnet SixDegrees,com, og her kunne brugerne oprette profiler og lister over deres venner og kigge på deres venners lister over venner. Efterfølgende dukkede der en lang række sociale netværk op på nettet, som alle skulle hjælpe folk med at samle og udbygge deres netværk i forbindelse med for eksempel jobs (Ryze.com, LinkedIn.com), dating (Friendster.com), bands-and-fans (MySpace) og andre former for sociale netværk. Mens disse forskellige sociale netværkssteder på nettet syntes at have større eller mindre overlevelseskraft, så oplever netværkssitet Facebook i øjeblikket en eksplosiv vækst i Danmark. Fænomenet Facebook Facebook startede i 2004 ud med kun at være åbent for studerende på Harvard Universitetet i USA, men er i dag åbent for alle og har over 70 mio. profiler. Strukturen på Facebook er sammensat af den traditionelle netværksstruktur med profiler, der kan tilføje venner således, at man kan se venners venner og på den måde udbygge netværket. Som en ekstra service har Facebook åbnet op for alverdens små applikationer, som skaber dynamik på profilerne. Det der blandt andet adskiller Facebook fra andre sociale netværkssteder på nettet er, at man her har fået fat i den ældre, den bedre uddannede og større middelklasse. Netop derfor bliver Facebook spået en større fremtid end MySpace, som bliver anset for et sted for avantgarde kreative unge mennesker, der har forhåbninger om at slå igennem med deres kunst. Med Facebook blev sociale netværk på nettet middelklasse mainstream, hvor man kunne oprette en profil uden nødvendigvis at ville udtrykke sig kreativt, men blot være en del af det univers som venner og bekendte allerede var en del af. Ifølge boyd kommer forskellen mellem Facebook og MySpace blandt andet til udtryk på profilerne, når brugernes livsstile afspejles i de æstetiske værdier, som gør sig gældende på profilerne. Facebook profilerne er præget af et rent og moderne look, hvorimod MySpace profilerne er mere flashy og kreativt udført. Samlermani Facebook fungerer som et slags friendship management, hvor du kan effektivisere dine sociale relationer og vedligeholde og bekræfte eksisterende offline relationer. Godt nok er et klart hovedformål med sociale netværkssteder på nettet, at man kan få nye venner, men i realiteten er Facebook stedet, hvor du primært får dine gamle venner og bekendte ind i et nyt system. Et system hvor man på smart digitaliseret vis kan overskue og skabe sociale relationer med venner og bekendte. En samlermani synes dog at gøre sig gældende hos en lang række Facebook brugere, som ihærdigt forsøger at forøge deres antal af venner ved at skabe pseudopersonlige relationer til hundrede vis af mennesker. En af de helt store gevinster ved Facebook er alligevel, at man her har mulighed for på en enkel og billig facon at opspore og holde kontakt med de mennesker, som man ikke har set i rigtig lang tid. På den måde kan du holde liv i svage forbindelser og vise dem, at de ikke er helt glemt. Gruppen af bekendte bliver vedligeholdt og forøget, så de ikke forsvinder helt, mens virkelige venner kræver mere end blot at blive tilføjet på Facebook. Denne skelnen mellem rigtige venner og bekendte har med Facebook fået en ny betydning. For der er ingen tvivl om, at i og med at man har mulighed for at skabe og vedligeholde en masse sociale relationer, så devalueres den sociale gestus, man normalt ville opfatte det som, når man tilføjer venner til netværket. På den måde kan der gå inflation i de virtuelle venskaber, og man kan derfor diskutere betydningen af disse venskaber. Facebook forsøger dog at minimere inflationen af pseudovenner ved, at man kan oplyse hvorfra man kender de folk, som optræder i ens netværk Ifølge journalist og forfatter Malcolm Gladwell så er 150 venner den øvre grænse for, hvad du socialt kan håndtere og aktivt vedligeholde på et sted som for eksempel Facebook. Når dette tal er nået, er der ifølge Gladwell hverken mening eller værdi i at tilføje flere mennesker. Gladwell skriver i The Tipping Point : "Humans socialise in the largest groups of all primates because we are the only animals with brains large enough to handle the complexities of that social arrangement... If you plug in the neocortex ratio for homo sapiens, you get a group estimate of 147.8 - or roughly 150. The figure of 150 seems to represent the maximum number of individuals with whom we can have a genuinely social relationship, the kind of relationship that goes with knowing who they are and how they relate to us." Som Gladwell pointerer, så er der grænser for, hvor mange mennesker vi kan kapere i vores sociale netværk, men det konkrete antal venner og bekendte vi kan opbygge et forhold til må nødvendigvis variere meget fra person til person. Facebook kan i den sammenhæng ses som et sted på nettet, hvor vi "træner" vores evne til at opretholde kontakten til en masse mennekser. Facebook business Facebook skaber rammerne for at dyrke den sociale anerkendelse blandt venner og bekendte, men foruden at være stedet for sociale netværk på nettet, så er Facebook også et meget kommercielt interessant sted qua de mange millioner brugere og de oplysninger, brugerne kan lægge ud. De færreste der benytter Facebook er klar over, at Facebook faktisk ejer de billeder, som brugerne lægger ind på deres profiler. I betingelserne for den sociale netværkstjeneste står der, at Facebook har ret til at anvende alt, inklusive personlige oplysninger, som brugerne lægger på siden. Brugerens sociale liv og sociale kapital bliver på den måde evigt bundet til Facebook, som i realiteten vil kunne lave reklamer, hvor folks feriebilleder er benyttet. En pris få er klar over, at de betaler nu, men som de måske vil blive klar over i fremtiden. I lyset heraf er der på nuværende tidspunkt oprettet en række grupper og causes på Facebook under navne som Facebook: Do not sell my private pictures! Change your terms of use, NOW hvor brugere giver udtryk for deres bekymring og utilfredshed med manglende rettigheder på Facebook. Facebook hævder, at man ikke vil benytte billederne i kommercielt øjemed, men det kommercielle islæt præger allerede Facebook. Flere annoncører og virksomheder ser via Facebook en helt ny måde, hvorpå der kan skabes dialog med forbrugeren. Det kan ske ved, at en virksomhed eller medarbejderne hos virksomheden opretter en profil eller gruppe på Facebook, hvor andre Facebook-brugere så kan komme i kontakt med virksomheden og læse om produkter og medarbejdere. Andre former for annoncering på Facebook sker fx via banner ads, sponsored newsfeeds ads (targeted messages) og Facebook Flyers. I og med at Facebook indskriver sig i feltet sociale medier, hvor det først og fremmest drejer sig om dialog, så er det nødvendigt, at annoncørerne forstår denne virkelighed og ikke benytter traditionel reklame, men i stedet søger dialog med (for)brugerne på Facebook. At kommercialiseringen af Facebook er et meget omdiskuteret emne er det nyeste tiltag Facebook Beacon et tydeligt bevis på. Med Facebook Beacon kan annoncørerne tracke folks øvrige netbrug og bringe "uddrag" af folks besøg hos f.eks netbutikker direkte på Facebook-profilerne. Brugerne risikerer altså at fremstå med billede som en "anbefaling" af annoncørernes varer. Hvad der for alvor har sat sindene i kog i forbindelse med dette nye tiltag er, at brugerne skal melde fra, hver eneste gang en annoncør ønsker at bruge vedkommendes data i stedet for én gang for alle at frabede sig denne brug af private oplysninger. Den amerikanske borgerrettighedsorganisation MoveOn.Org er nu gået ind i sagen og mener, at Facebook Beacon er et klart brud på brugernes privatliv. I den forbindelse har MoveOn.Org oprettet en gruppe på Facebook med titlen Facebook, stop invading my privacy. Sagerne om Facebooks ejerskab af brugernes billeder og Facebook Beacon er eksempler på den løbende revidering af det private overfor det offentlige som finder sted på Facebook, og der vil formentlig dukke flere sager op af samme karakter, hvor Facebook forsøger at balancere indenfor, hvad de kan tillade sig markedsføringsmæssigt overfor brugerne. Danskerne på Facebook I forhold til de øvrige nordiske lande halter danskerne bagefter, når det kommer til udbredelsen af Facebook. Ifølge Lisbeth Klastrups, lektor ved IT-Universitetet i København, beregninger fra den 12. oktober i år, havde 8 pct. af den norske befolkning en profil. Blandt svenskerne var det tilsvarende tal 5,3 pct., mens andelen hos danskerne kun lå på 1,2 pct. Men hver eneste dag opretter flere end 1.600 danskere en ny profil, og den 26. november i år var antallet af profiler i Danmark netværket på Facebook 184. 806. Klastrup betegner væksten som eksplosiv og ser samtidig Facebook som en ny stor konkurrent til netværket MySpace. Jacob Linaa Jensen, adjunkt på institut for informations- og medievidenskab ved Aarhus Universitet, der til dagligt forsker i sociale fællesskaber på internettet, mener at Facebook har potentiale for at nå samme udbredelse som i Norge og Sverige. Danskerne har ifølge Linaa tradition for at være optaget af små dedikerede fællesskaber på nettet, mens de mere brede sociale netværk har været længere om at vinde indpas hos den veluddannede, voksne del af befolkningen. Som tidligere beskrevet ser det ud til, at Facebook har formået at lokke "de ældre" over 25 år til, og netop derfor kan det blive en stor succes i Danmark på lige fod med Norge og Sverige. Facebooks succes afhænger naturligvis også af om folk bliver ved med at finde det interessant at bruge tid på netværkssitet. For når man har tilføjet alle de venner og bekendte man har på Facebook, så er det selvsagt nødvendigt med en fælles faglighed eller referenceramme, som kan gøre det muligt at tale med dem, man ikke kender i forvejen. Facebook forsøger at komme denne problematik til livs ved at brugerne kan blive medlem af diverse grupper centreret omkring alverdens interesser. Grupperne har vidt forskellige karakter og spænder fra Foreningen mod rosiner i bagværk til gamle gymnasieårgange som samles igen til mere seriøse grupper som Tag stilling til organdonation. Fælles for alle grupperne er, at de aktivt bliver brugt til at skabe interessefællesskaber og på den måde kan man udvide sit sociale netværk med folk man ikke kendte i forvejen, da man oprettede en profil på Facebook. Facebook bliver på den måde et slags "minisamfund" med nichefællesskaber centreret omkring alverdens interesser, hvor man, hvis man investerer en masse tid, kan forøge sin sociale kapital på nettet. Facebook Faktaboks ● Grundlagt i 2004 af amerikaneren Mark Zuckerberg og var i begyndelsen kun åbent for studerende på Harvard Universitetet i USA. ● På Facebook kan brugerne oprette profilsider med billeder, video og tekst og udveksle med de øvrige brugere. Derudover er der mulighed for at tilslutte sig et væld af forskellige grupper, tilføre en masse applikationer og tilslutte sig forskellige sager. ● I dag er der mere end 70 mio. profiler, og hver dag kommer omkring 200.000 nye til. ● Den største tilvækst af brugere på facebook er folk over 25år. ● Der uploades dagligt 14 millioner billeder. ● Top 10 lande: USA, Canada, U.K, Australien, Norge, Syd Afrika, Sverige, Egypten og Indien. ● Danmark-netværket på Facebook bestod pr. august 2007 af lige under 18.000 medlemmer. Den 26. november 2007 var tallet 184. 806. Kilder: Danah Boyd and Nicole Ellison, October 20, 2007 Social Network Sites: Definition, History, and Scholarship Danah Boyd, June 24, 2007 Viewing American class divisions through Facebook and MySpace Artikel fra Kommunikationsforum.dk den 21-11-2007 Katie King, Lead Digital Strategist, Burson-Marsteller Europa. Jacob Linaa Jensen, adjunkt på institut for informations- og medievidenskab ved Aarhus Universitet Lisbeth Klastrup, lektor ved IT-Universitet i København. www.fpn.dk www.facebook.com www.wikipedia.com http://www.computerworld.dk/art/42918?a=newsletter&i=1445 http://civ.moveon.org/releases/071126facebookoptout.html |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 26. oktober 2010 14:17 ) |
