Jesper Regel er kreativ leder for et ensemble af innovative hoveder kaldet g-mob crew og iværksætter under studentervæksthus Aarhus med firmaet Gmob.dk (guerilla marketing & branding). Gmob.dk leverer kreative inspirerende og udfordrende løsninger indenfor alle aspekter af guerilla marketing. Jesper Regel har med en bachelor fra informationsvidenskab på Århus Universitet i Innovation og design og flere års erfaring med projektdesign, som integrations-konsulent i it-branchen, en lidt anderledes indgangsvinkel til nye måder at tænke markedsføring og konceptudvikling på.
Gmob.dk arbejder sammen med en lang række talentfulde samarbejdspartnere som inkluderer både studerende og etablerede kræfter indenfor marketing, et område hvor det er ambitionen at fremme idealerne bag gmob.dk; altid at underholde, inspirere og udfordre!
Jesper Regel vil som inspiration til dagens workshop snakke om hvad gmob.dk er for en størrelse og hvorfor der er noget der hedder gmob crew. Udgangspunktet vil være en case gmob.dk præsenterede sidste år i form af en kampagne for Hummel og vil inkludere alt fra konceptudvikling, over idé, til endelig udformning og den praktiske udførelse.
![]()
|
|
Tjelle Vejrup kan bedst beskrives ud fra følgende opskrift: Tag en del skæve hverdags- og medieobservationer. Tilsæt bakkenbarter og selvironi. Rør op med en portion overdimensioneret selvtillid samt en utøjlet kærlighed til programmer som Paradise Hotel og put det så i en firkantet bageform. Når det så har hævet og været en tur i ovnen, så har du Tjelle Vejrup. Tjelle er journaliststuderende og kan trække på sin erfaring fra sin praktiktid hos både M! og Holbæk Amts Venstreblad.
Tjelle optrådte sammen med Mikkel ved Zulu Comedy Festival 2010 og vil sammen med Mikkel tage fat i seminarets blinde vinkel lørdag aften.
|
|
Mikkel Rask laver intelligent comedy, med lige dele observationer og egne sære logiske twists. Mikkel er gammel Medievidenskaber, så forbered dig på jokes, som tager medieverdenen og vender den på hovedet. Stilen er skarp og professionel, med et stænk kynisme, og tunge emner som nødhjælp, harpespil og døden vendes med grin, ikke chok, som det højeste mål. Udover at være vært til Danish Open i Stand-Up har Mikkel Rask optrådt sammen med deltagerne i Comedy Fight Club utallige gange. I 2009 blev han udtaget som et af årets tre stand-up håb ved Zulu Comedy Galla 2009.
Mikkel optrådte sammen med Tjelle ved Zulu Comedy Festival 2010 og vil sammen med Tjelle tage fat i seminarets blinde vinkel lørdag aften.
|
|
| Jeanette Lemmergaard er Ph.d., Cand.negot i international forhandling. Til daglig er hun lektor ved Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet. Jeanette Lemmergaard forsker i, hvordan man driver en fornuftig og rentabel forretning samtidig med, at man skaber en arbejdsplads, hvor medarbejderne synes det er sjovt at være. Det handler blandt andet om at sætte fokus på strategisk human ressource management, diversitets ledelse og psykologisk arbejdsklima.
Anette Grønning og Jeanette Lemmergaard har sammen forsket i strategisk online kommunikation, blandt andet inden for e-mail, chat og blog. Til seminaret vil de holde oplæg om deres seneste nyeste forskning og give os et indblik i ulemper, fordele, begrænsninger og muligheder ved brugen af online medier i strategisk kommunikation. Mange virksomheder bruger ikke den nyeste teknologi, og de spærrer for adgangen til net-baserede sociale fællesskaber og chat-software. Det skaber konflikt og forhindrer i værste fald innovation og udvikling.
Hent slides fra Jeanettes og Anettes oplæg her. |
|
| Anette Grønning er Ph.d., Cand.ling.merc. i sproglig informatik ved Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder bevæger sig fra computermedieret kommunikation til kommunikation i organisationer. Hun er blandt andet kommet med et bud på, hvordan virksomheder undgår, at deres medarbejdere får mail-stress. I samarbejde med sin kollega Jeanette Lemmergaard har de sat fokus på strategisk online kommunikation med udgangspunkt i unge.
Hent slides fra Jeanettes og Anettes oplæg her. |
|
| Jeppe Keller Jensen er specialkonsulent og projektleder i Silkeborg kommune. Jeppe har som projektleder af det succesfulde projekt "Nye veje til vækst - oplevelsesbaseret forretningsudvikling" undervist, inspireret og arbejdet sammen med mere end 50 danske virksomheder inden for alle brancher om deres muligheder for at skabe vækst og udvikling i oplevelsesøkonomien.
Nye veje til vækst er det første projekt i Danmark, hvor der sættes systematisk fokus på oplevelsesbaseret forretningsudvikling i små- og mellemstore virksomheder. Projektet tager udgangspunkt i, at produkter i dag, er mere end blot produkter. Forbrug handler i stigende grad om følelser og oplevelser, og vi er i fuld fart på vej væk fra en produktorienteret økonomi og ind i en ny værdiorienteret oplevelsesøkonomi. De virksomheder, der udnytter oplevelser strategisk i deres forretningsudvikling, opnår en styrket position på markedet og bliver mindre sårbare i forhold til priskonkurrencen og den globale markedsudvikling.
I sit oplæg vil Jeppe fortælle om oplevelsesøkonomi og oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Han vil fortælle om projektet 'Nye veje til vækst' og nogle af de erfaringer og resultater projektet har givet for de virksomheder der deltog. Derudover vil han give et indblik i, konkrete metoder og redskaber der kan tages i brug, hvis man vil arbejde med oplevelsesøkonomi og oplevelsesbaseret forretningsudvikling i sin virksomhed.
Hent Jeppe Keller Jensens slides her
|
|
Daniel Ord Rasmussen er uddannet Cand. Mag i Medievidenskab og arbejder som rådgiver ved innovations- og konceptudviklingshuset Seismonaut. Daniel Ord Rasmussen har blandt andet fokus på digitale strategier i form af social shopping-tendenser og nye måder at formidle budskaber online. Dette inkluderer markedsføringsmetoder som Google Adwords og Facebook Ads, men også de sociale mekanismer, som ligger bag nye tiltag som lokationsbaseret markedsføring og gruppeindkøb i form af f.eks. Groupon.
I sit oplæg vil Daniel give et indblik i de nyeste tendenser i praksis. Hvad efterspørger virksomhederne - og hvad har de egentlig brug for? Skal alle være på Facebook, eller er der andre platforme, som er mere aktuelle? Daniel hjælper os med at finde rundt på de sociale mediers landkort og giver dig forståelse for de forskellige platformes muligheder - og begrænsninger. Yderligere giver Daniel et blik ind i fremtiden, da han netop vil være kommet hjem fra Europas største social media konference i London, når han deltager i SAMS Seminar.
Hent Daniels Ord Rasmussens slides her. |
|
| Maria Gonzalez er udannet Cand. Mag i Medievidenskab og arbejder som Strategisk Planner ved mediebureauet Carat Deep Blue i Aarhus. Hun har flere års erfaring med strategiprocesser og innovationsprojekter - og ikke mindst indsigt i at forstå forbrugere som mennesker og hvorfor og hvordan mennesker forbruger.
I sit oplæg vil Maria Gonzalez give en basisindføring i kampagneteori. Hun udstyrer os med en værktøjskasse som er grundlæggende ved alt tilrettelæggelse af information og kommunikation. Vi får derudover indblik i, hvad det vil sige at lægge en strategi og udarbejde en handlingsplan i forhold en konkret opgave - baseret på de information man får fra virksomheden ofte i form af et brief. Alt dette serveres med eksempler fra Maria Gonzalez arbejde ved Carat Deep Blue.
Hent Maria Gonzalez power point her |
|
|
|
|
|
|