adwords

Author : Samsonnet.dk

Date : 3 år siden

Category : Iværksætteri

En konsulent er ikke bare en konsulent – heller ikke når det gælder Google AdWords. Der er store forskelle mellem de enkelte konsulenter og firmaer, både
hvad angår pris, erfaring og omdømme.

I denne artikel giver jeg dig en række gode værktøjer til at finde den bedste konsulent til prisen, som kan hjælpe dig godt på vej med netop din
virksomheds synlighed i Google AdWords.

Bed gerne om en håndfuld referencer


Hvad enten du skal bruge en håndværker til at opføre din nye carport eller en AdWords-konsulent til at håndtere din markedsføring i Google, er det vigtigt med nogle referencer.

Først og fremmest kan du gå ind på din udsete konsulents hjemmeside og undersøge, om vedkommende har lagt referencer frem.

Hvis du ikke umiddelbart kan finde frem til nogle referencer på konsulentens egen hjemmeside, kan du tage kontakt til vedkommende og bede om at få fremvist
referencer. Hvis AdWords-konsulenten tidligere har udført en række opgaver godt og professionelt for andre kunder, så vil vedkommende i sagens natur heller
ikke tøve med at vise referencer stolt frem til dig.

Tag kontakt til andre kunder


Du kan også tage den skridtet videre og tage direkte kontakt til konsulentens øvrige kunder. Det kan både være nuværende kunder eller tidligere kunder.

Du kan eventuelt spørge konsulenten direkte, om vedkommende vil ud med konkrete navne, telefonnumre eller e-mailadresser. Alternativt kan du finde
kontaktoplysningerne på de firmaer, som fremgår af de fremviste referencer.

Du kan også spørge i større åbne fora, om der er andre virksomhedsejere, der har erfaringer med den pågældende AdWords-konsulent. Stil gerne kritiske
spørgsmål, og tag imod både positiv og negativ respons, hvorefter du kan tage stilling til, om du vil indlede et samarbejde selv eller ej.

Du finder bl.a. sådanne fora på Amino.dk, Facebook.com (iværksættergrupper) eller Marketers.dk.

Sørg for at vurdere arbejdet løbende


Når du indleder et samarbejde med en AdWords-konsulent, er det vigtigt, at du løbende vurderer og evaluerer samarbejdet. Opnår konsulenten de ønskede
resultater for din virksomhed? Skaber vedkommende rent faktisk meromsætning, eller er det penge lige ud af vinduet? Skrider arbejdet for langsomt frem,
eller sker der rent faktisk noget?

Du kan bede din konsulent om adgang til at følge med i din AdWords-konto. Det er ikke altid, at konsulenten vil lade dig foretage direkte ændringer i
annoncer og kampanger selv – især ikke hvis han eller hun har opgaver for flere forskellige kunder fra samme konto.

Men du har som minimum krav på åbent at kunne følge med i processen, så du kan se, hvordan dine penge rent faktisk bliver brugt, og om de er givet godt ud
og skaber resultater.

Gå i dialog med din konsulent


Hvis du løbende kommer ud for, at noget ikke helt stemmer overens med det, som i aftalte til at starte med, eller hvis der pludselig bliver brugt flere
penge, end der bliver tjent, så tag kontakt til din konsulent. Det er ikke sikkert, at der er noget galt, så sørg for at indlede en rolig dialog.

Stil dine spørgsmål, og lyt derefter nøje til svarene. Du kan også være opmærksom på eventuel udenomssnak – især hvis du har en mistanke om, at noget er
galt.

Det skal dog siges, at langt de fleste uddannede og professionelle AdWords-konsulenter i Danmark tager deres arbejde og deres kunder meget alvorligt, og de
behandler opgaven med stor respekt. De ved nemlig om nogen, hvor hurtigt en utilfreds kunde kan sprede en negativ eller dårlig oplevelse på nettet.

Derfor vil de også altid gøre alt, hvad de kan, for at optimere dine AdWords-kampagner og annoncer så godt som muligt. På den måde kan du tjene flere
penge, hvilket sikrer, at de selv tjener flere penge. Det er en win-win-situation, og derfor ønsker konsulenten ikke at udføre arbejdet utilfredsstillende.

Hvad skal jeg spørge min AdWords-konsulent om?


Når du skal udvælge din kommende samarbejdspartner, hvad angår din AdWords-annoncering, bør du overveje at stille en række spørgsmål. Det er selvfølgelig
svært at give en entydig liste over spørgsmål, der er relevante for lige netop din virksomhed eller din branche.

Dog er der nogle generelle spørgsmål, du bør spørge din AdWords-konsulent om, inden arbejdet går i gang. Herunder ser du en række meget relevante
spørgsmål, du kan stille din konsulent, uanset hvilken branche du opererer indenfor:

  • Pris
    – En af de vigtigste faktorer er prisen. Eftersom du selvfølgelig er en fremragende købmand, er du også klar over dette. Ikke desto mindre er der
    mange, som ikke får snakket prisen ordentligt igennem med eksempelvis konsulenter, inden arbejdet er gået i gang og måske er noget et godt stykke
    fremad.

  • Ansvarsområder
    – Det kan også være en god idé at få snakket klart ud med konsulent om, hvilke dele af din AdWords-markedsføring han skal tage ansvaret for. Det kan
    sagtens være, at du ikke har lyst til at blande dig overhovedet og blot ønsker, at konsulenten skal klare det hele for dig. Men hvis du selv har lyst
    til at tage dig af noget af arbejdet, så sørg for at få arbejdsfordelingen på plads fra starten af.

  • Afregning
    – De fleste konsulenter arbejder som regel efter timeaflønning. Der er dog også nogle, som arbejder ud fra en samlet pris på en opgave, og enkelte
    arbejder med no-cure no-pay. Det er vigtigt, at du får afklaret med din konsulent, hvilken afregningsform i skal bruge, så der ikke opstår
    misforståelse undervejs.


Hvor finder jeg en erfaren AdWords-konsulent?


Der findes mange dygtige AdWords-konsulenter og firmaer, som beskæftiger sig med Google AdWords – både nationalt og internationalt. Med et par søgninger på
Google kan du hurtigt optrevle en god håndfuld kvalificerede konsulenter, som kan hjælpe dig.

Du bør dog ikke altid tage den første den bedste, da prisen f.eks. kan være alt for høj i forhold til de øvrige tilbud på markedet.

Du er velkommen til at tage kontakt til mig, så vi sammen kan tale om din forretning og dine ønsker til AdWords-markedsføring.

Jeg hedder Anton Hoelstad, og jeg har adskillige års professionel erfaring som Google AdWords ekspert for små start-ups såvel som store koncerner.

Jeg har derfor beskæftiget mig med mange forskellige typer brancher og virksomheder, og jeg kan med garanti også hjælpe din forretning godt i gang med at
bruge Google AdWords, så det skaber mere omsætning for din virksomhed.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Kontorindretning: Gode tips til iværksættere

11 måneder siden

Hvis du som iværksætter bruger det meste af dit arbejdsliv på at sidde på et kontor, så ved du, at en god forudsætning for at præstere dit bedst mulige, er ved at have en ordentlig kontorindretning. Men det kan være svært at vide helt præcist, hvorda...

Lav din faktura mens du er på farten

1 år siden

Har du en virksomhed, hvor du har brug for at fakturere kunder, som benytter dine forskellige services, og har du behov for at kunne lave fakturaer på farten så klik her . Ved at følge dette link finder du ud af, hvor nemt det kan være at fakturere...

Er du håndværker? Saml hele din forretning i ét system

1 år siden

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er rigtig mange selvstændige håndværkere, entreprisevirksomheder og lignende i Danmark. Der er - desværre - mange af disse virksomheder, der ikke just er up-to-date i forhold til dét eller de systemer, de g...